Ny undersøgelse: Utryghed for indbrud kan være nyttigt og tryghed et problem

De fleste i Danmark er ikke bekymrede for indbrud, men hver sjette (17 pct) er negativt ramt af indbrud. Nogle danskere er dybt bekymrede for indbrud, og de anskaffer peberspray og slagvåben for at undgå indbrud, men det skader deres tryghed og livskvalitet. Omvendt kan det gavne trygheden, når man forebygger indbrud med sine naboer. Det er derfor langtfra ligegyldigt, hvad man gør for at beskytte sig mod indbrud. Det viser en ny, omfattende undersøgelse, som Roskilde Universitet har foretaget for Bo trygt, som TrygFonden, den filantropiske forening Realdania, Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd står bag.    

- Selvom antallet af indbrud er faldet de seneste år, føler en del sig stadig utrygge. Det skal vi ændre på, for utryghed kan ødelægge ens hverdag og livskvalitet. Det kan være stærkt ubehageligt, når tyve bryder ind og gennemroder ens hus, og det kan få folk til at miste tilliden til både medmennesker og myndigheder, siger Britt Wendelboe, der er programchef i Bo trygt. 

Utryghed er imidlertid ikke altid et problem. Det viser den nye undersøgelse, som i høj grad er med til at nuancere forståelsen af utryghed. Rapporten viser nemlig, at utryghed i nogle tilfælde kan være hensigtsmæssig, mens tryghed kan være problematisk: 
 
- Når borgere, medier og politikere taler om tryghed, fremstilles tryghed som noget entydigt positivt, og utryghed som noget entydigt negativt, vi skal bekæmpe, men det er slet ikke så enkelt. Utryghed kan i nogle tilfælde være gavnligt, hvis det får folk til at indbrudsforebygge – uden at utrygheden går ud over livskvaliteten. Omvendt kan man være tryg på en uhensigtsmæssig måde, fx hvis man undlader at beskytte sin bolig mod indbrud, siger Britt Wendelboe. 
 
Nogle danskere er bekymrede for indbrud, og de tør fx ikke at sove alene eller er bange, når de hører lyde udenfor. Andre er handlingslammede og undlader at indbrudssikre. Ifølge undersøgelsen kan nogle forholdsregler mod indbrud dermed have en decideret negativ indflydelse på danskernes tryghed, mens andre har en gavnlig effekt. 
 
- Det er langtfra ligegyldigt, hvad man gør for at undgå indbrud. Hvis man anskaffer sig peberspray og slagvåben i kampen mod indbrud eller undgår at tage på ferie i frygt for indbrud, så øger det utrygheden. Hvis man derimod forebygger indbrud sammen med ens naboer fx ved at involvere sig i Nabohjælp, så kan det øge ens tryghed og livskvalitet, siger Ingrid Soldal Eriksen, der er analytiker i Det Kriminalpræventive Råd. 

Borgere, som før har været ramt af indbrud, er særligt utrygge, og den nye undersøgelse viser samtidig, at utryghed smitter – indbrudsramtes utryghed kan spredes til hele nabolaget.

- Personer, der flere gange har været udsat for indbrud, bliver særligt utrygge. Det skaber også utryghed, at man personligt kender indbrudsofre, eller man hører om indbrud via de sociale medier eller fra folk i nabolaget. Det peger på, at utryghed kan smitte, så der er god grund til at sætte ind med tryghedsskabende indsatser, når et lokalområde oplever en indbrudsbølge, siger analytiker Ingrid Soldal Eriksen, der tilføjer, at det har en positiv effekt på trygheden, at politiet er i nærheden af ens bolig. 
 
Den nye viden fra rapporten giver anledning til, at myndighedernes viden på området skal revideres, og politi, kommuner og andre aktører på området bør justere deres forebyggelsesindsatser:  
 
- Der skal tages endnu bedre hånd om indbrudsramte, og vi skal også have fokus på personer, der er trygge på en uhensigtsmæssig måde. Vi skal sørge for, at borgerne tager risikoen for indbrud alvorligt og sikrer deres bolig, og det sker mest effektivt i fællesskab med ens naboer, siger Britt Wendelboe.

FAKTA OM INDBRUD 
Antallet af indbrud i Danmark er faldet fra 29.015 i 2018 til 14.844 i 2023. Selvom indbrudsniveauet er faldende, er der stadig relativt mange indbrud i Danmark sammenlignet med vores nabolande, fx Tyskland og Sverige. Bo trygt arbejder for både at øge trygheden og mindske antallet af indbrud. Målet er, at indbrudstallet skal ned på under 7.000, så vi er på niveau med nabolandene.   
Kilde: ’Facts om indbrud og cykeltyverier i Danmark’ fra 2023 samt Danmarks Statistik. 

 
FAKTA OM UNDERSØGELSEN 
Rapporten ‘Utryghed for indbrud. En undersøgelse af utryghed for indbrud, livskvalitet og præventiv adfærd’ fra 2024 er udarbejdet af Roskilde Universitet for Bo trygt og Det Kriminalpræventive Råd. Professor (MSO) Anders Ejrnæs og ekspert i tryghed (post.doc) Rune Scherg er forskerne bag rapporten. Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med analyseinstituttet YouGov. Der er i alt foretaget 5.072 webbaserede interview med personer i alderen 18 år+ i oktober 2023. 
 
Undersøgelsen viser: 

• Langt de fleste danskerne er trygge og ikke påvirket negativt af indbrud, men 17 % er negativt påvirket af indbrud i dagligdagen i sådan en grad, at det bl.a. skader livskvaliteten. 

• • 6 % er utrygge på en uhensigtsmæssig måde (‘dysfunktionel utryg’), som bl.a. består i, at de forholdsregler, som de tager, som fx brug af peberspray og slagvåben, forringer deres livskvalitet. 

  • 11 % er trygge på en uhensigtsmæssig måde (‘skrøbelig tryg’), som bl.a. består i, at de oplever en høj risiko for indbrud, men de gør intet for at beskytte sig mod indbrud eller, at det, de gør for at indbrudssikre deres bolig, forringer deres livskvalitet. 

• Personer, der har været udsat for indbrud, har en højere risiko for at være negativt utrygge end personer, der ikke har været udsat for indbrud inden for det seneste år. Utrygheden øges også, hvis man kender indbrudsofre, eller hvis man hører om indbrud i lokalområdet eller på sociale medier.  

• Langt de fleste gør en indsats for at undgå indbrud. Flest gemmer værdigenstande, når de tager på ferie eller har aftaler med naboen om at holde øje med hinandens boliger. Kun cirka 16 % tager ingen særlige forholdsregler. 

• Indbrudsforebyggelse sammen med naboer og installation af sikkerhedsudstyr som fx overvågningskameraer og sikrede døre og vinduer øger trygheden og livskvaliteten. Fravær af indbrud i lokalområdet, nærvær af politiet og det at have en indboforsikring har også en stor betydning for, om man vurderer, at en bolig er tryg at bo i. 

• Det er ikke alle forebyggende tiltag, der er tryghedsskabende: Selvbevæbning som fx brug af peberspray og slagvåben og det at undgå bestemte aktiviteter har en negativ indflydelse på både trygheden og livskvaliteten.