
Vild rundspørge: Ni ud af ti agroproducenter værdsætter natur og miljø over alt andet
Hvis du tror, det er løgn, hvad Landbrugsstyrelsens hjemmelavede rundspørge viser, så er du ikke helt galt afmarcheret. Læs her, hvordan styrelsens personale skaber illusionen om den naturglade danske bondemand. En specialist i rundspørgeundersøgelser påpeger, at når folk svarer på sådan nogle spørgsmål, vil man altid opleve, at nogen svarer uærligt, sjusket eller strategisk. Meget tyder på, at han har ret

For langt de fleste agroproducenter er miljø, natur, biodiversitet og klima vigtigtigere at tage hensyn til end stort set alt andet på deres fabrik. Faktisk placerer et overvældende flertal natur (95 pct.), miljø (93 pct.), biodiversitet (85 pct.) og klima (81 pct.) højere eller på højde med bedriftens sunde økonomi (87 pct.). Faktisk mener hele 13 pct., at det er mindre eller slet ikke vigtigt med en sund økonomi.
Disse procenter fremgår af en undersøgelse, som Landbrugsstyrelsen offentliggjorde 27. november 2023. Undersøgelsen havde karakter af en rundspørge, som personale hos Landbrugsstyrelsen selv havde foretaget.
Styrelsens egen undersøgelse
Umiddelbart skærer resultatet i øjnene på alle, der har kendskab til den danske naturs tilstand. I de seneste årtier er det dokumenteret gang på gang, at Danmark er det hårdest dyrkede land i Europa, og at Danmark har det mindste areal udlagt som natur af samtlige EU-medlemslande. Dyrkningsgraden er 61 pct. og naturandelen blot 8,34 pct., og læg dertil, at mange fjorde og kystnære farvande ligger hen som døde ørkner efter gentagne iltsvindskatastrofer. Hvordan kan naturens og miljøets elendige tilstand hænge sammen med agroproducenternes overvældende begejstring for både natur og miljø ifølge Landbrugsstyrelsens rundspørge?
”Det ser også umiddelbart mærkeligt ud, at 13 procent angiver, at hensynet til en sund økonomi på bedriften er mindre vigtigt. Hvilken virksomhedsejer vil dog – hånden på hjertet - mene det?” Lektor Kresten Roland Johansen, DMJX
Landbrugsstyrelsen har selv udarbejdet, gennemført og analyseret undersøgelsen, hvori der deltager et nøje udvalg af danske agroproducenter. De spørges om, hvor vigtigt det er at tage hensyn til blandt andet miljø, natur, biodiversitet, klima, fødevareproduktion og økonomi på deres bedrift.
Nøje udvælgelse
Udgangspunktet for rundspørgen var de 33.334 jordejere, der modtager landbrugsstøtte i 2023 gennem EU-ordningen. Af disse blev 5.223 inviteret til at deltage, men ikke som tilfældigt udvalgte, og kun hver femte gennemførte. Stikprøven blev udtaget efter hvor mange grønne støtteordninger, der enkelte havde ansøgt om i året før. Hele 225 agrpproducenter havde ansøgt hele fire eller fem bio-støtterordninger i 2023, og denne gruppe var selvskreven som deltagere. For de resterende blev der udtaget en tilfældig mængde, dog således at antallet var proportionalt med de udvalgtes antal ansøgninger. Desuden er ansøgere til Økologisk Arealstøtte udeladt.
Hele undersøgelsen blev gennemført på 11 dage og med svar fra 1.015 agroproducenter, mens 124 deltog med nogle svar.
Landbrugsstyrelsen selv var overmåde tilfreds med resultaterne. Vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna de Klauman, udtalte i styrelsens pressemeddelelse:
”Resultaterne i undersøgelsen giver et værdifuldt pejlemærke til os om landbrugernes interesse i at deltage i den grønne omstilling. Det er afgørende, at landbrugere deltager med en aktiv indsats, hvis vi skal komme i mål. Her spiller Landbrugsstyrelsens bio-ordninger en central rolle, og vi håber derfor på en øget søgning til ordningerne i 2024.”
Vicedirektøren røber her, hvad formålet i virkeligheden er med skønmaleriet: at overtale nogle flere agroproducenter til at ansøge om bio-støtte. I 2023 kunne de for første gang søge tilskud til en indsats for miljø, natur, biodiversitet og klima på deres marker, men imidlertid valgte kun ca. 24.000 ansøgere at gøre brug af denne økonomiske mulighed, svarende til ca. 72 procent af alle støtteberettigede.
Selvom antallet af ansøgninger er højt, har regeringen dog stadig behov for indsatser på et større landbrugsareal, hvis den skal komme i hus med sin grønne omstilling. I 2023 blev der søgt tilskud fra bio-ordninger til ca. 420.000 ha, mens det samlede potentiale i den danske CAP-plan for 2023 var godt 620.000 ha, når man ser samlet på alle bio-ordningerne.
Det ser mærkeligt ud
Redaktionen har bedt lektor Kresten Roland Johansen, fra DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om en vurdering af lødigheden i den overraskende rundspørge. Han skriver i en mail:
”Det er holdningstilkendegivelser (eller hensigtserklæringer), de beder om, og det er selvsagt ret uforpligtende. Generelt er det som regel mere interessant at måle folks faktiske adfærd end deres holdninger og hensigtserklæringer.
Det ser også umiddelbart mærkeligt ud, at 13 procent angiver, at hensynet til en sund økonomi på bedriften er mindre vigtigt. Hvilken virksomhedsejer vil dog – hånden på hjertet - mene det?
Når folk svarer på sådan nogle spørgsmål, vil man altid opleve, at nogen svarer uærligt, sjusket eller strategisk. Om det her er et større problem end ved andre undersøgelser, har jeg dog ikke grundlag for at sige noget kvalificeret om.”
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder






Vedhæftede filer
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed