Vild rundspørge: Ni ud af ti agroproducenter værdsætter natur og miljø over alt andet

For langt de fleste agroproducenter er miljø, natur, biodiversitet og klima vigtigtigere at tage hensyn til end stort set alt andet på deres fabrik. Faktisk placerer et overvældende flertal natur (95 pct.), miljø (93 pct.), biodiversitet (85 pct.) og klima (81 pct.) højere eller på højde med bedriftens sunde økonomi (87 pct.). Faktisk mener hele 13 pct., at det er mindre eller slet ikke vigtigt med en sund økonomi.

Disse procenter fremgår af en undersøgelse, som Landbrugsstyrelsen offentliggjorde 27. november 2023. Undersøgelsen havde karakter af en rundspørge, som personale hos Landbrugsstyrelsen selv havde foretaget.

Styrelsens egen undersøgelse

Umiddelbart skærer resultatet i øjnene på alle, der har kendskab til den danske naturs tilstand. I de seneste årtier er det dokumenteret gang på gang, at Danmark er det hårdest dyrkede land i Europa, og at Danmark har det mindste areal udlagt som natur af samtlige EU-medlemslande. Dyrkningsgraden er 61 pct. og naturandelen blot 8,34 pct., og læg dertil, at mange fjorde og kystnære farvande ligger hen som døde ørkner efter gentagne iltsvindskatastrofer. Hvordan kan naturens og miljøets elendige tilstand hænge sammen med agroproducenternes overvældende begejstring for både natur og miljø ifølge Landbrugsstyrelsens rundspørge?

”Det ser også umiddelbart mærkeligt ud, at 13 procent angiver, at hensynet til en sund økonomi på bedriften er mindre vigtigt. Hvilken virksomhedsejer vil dog – hånden på hjertet - mene det?” Lektor Kresten Roland Johansen, DMJX 

Landbrugsstyrelsen har selv udarbejdet, gennemført og analyseret undersøgelsen, hvori der deltager et nøje udvalg af danske agroproducenter. De spørges om, hvor vigtigt det er at tage hensyn til blandt andet miljø, natur, biodiversitet, klima, fødevareproduktion og økonomi på deres bedrift.

Nøje udvælgelse

Udgangspunktet for rundspørgen var de 33.334 jordejere, der modtager landbrugsstøtte i 2023 gennem EU-ordningen. Af disse blev 5.223 inviteret til at deltage, men ikke som tilfældigt udvalgte, og kun hver femte gennemførte. Stikprøven blev udtaget efter hvor mange grønne støtteordninger, der enkelte havde ansøgt om i året før. Hele 225 agrpproducenter havde ansøgt hele fire eller fem bio-støtterordninger i 2023, og denne gruppe var selvskreven som deltagere. For de resterende blev der udtaget en tilfældig mængde, dog således at antallet var proportionalt med de udvalgtes antal ansøgninger. Desuden er ansøgere til Økologisk Arealstøtte udeladt.

Hele undersøgelsen blev gennemført på 11 dage og med svar fra 1.015 agroproducenter, mens 124 deltog med nogle svar.

Landbrugsstyrelsen selv var overmåde tilfreds med resultaterne. Vicedirektør i Landbrugsstyrelsen, Anna de Klauman, udtalte i styrelsens pressemeddelelse:

”Resultaterne i undersøgelsen giver et værdifuldt pejlemærke til os om landbrugernes interesse i at deltage i den grønne omstilling. Det er afgørende, at landbrugere deltager med en aktiv indsats, hvis vi skal komme i mål. Her spiller Landbrugsstyrelsens bio-ordninger en central rolle, og vi håber derfor på en øget søgning til ordningerne i 2024.”

Vicedirektøren røber her, hvad formålet i virkeligheden er med skønmaleriet: at overtale nogle flere agroproducenter til at ansøge om bio-støtte. I 2023 kunne de for første gang søge tilskud til en indsats for miljø, natur, biodiversitet og klima på deres marker, men imidlertid valgte kun ca. 24.000 ansøgere at gøre brug af denne økonomiske mulighed, svarende til ca. 72 procent af alle støtteberettigede.

Selvom antallet af ansøgninger er højt, har regeringen dog stadig behov for indsatser på et større landbrugsareal, hvis den skal komme i hus med sin grønne omstilling. I 2023 blev der søgt tilskud fra bio-ordninger til ca. 420.000 ha, mens det samlede potentiale i den danske CAP-plan for 2023 var godt 620.000 ha, når man ser samlet på alle bio-ordningerne.

Det ser mærkeligt ud

Redaktionen har bedt lektor Kresten Roland Johansen, fra DMJX Danmarks Medie- og Journalisthøjskole om en vurdering af lødigheden i den overraskende rundspørge. Han skriver i en mail:

”Det er holdningstilkendegivelser (eller hensigtserklæringer), de beder om, og det er selvsagt ret uforpligtende. Generelt er det som regel mere interessant at måle folks faktiske adfærd end deres holdninger og hensigtserklæringer.

Det ser også umiddelbart mærkeligt ud, at 13 procent angiver, at hensynet til en sund økonomi på bedriften er mindre vigtigt. Hvilken virksomhedsejer vil dog – hånden på hjertet - mene det?

Når folk svarer på sådan nogle spørgsmål, vil man altid opleve, at nogen svarer uærligt, sjusket eller strategisk. Om det her er et større problem end ved andre undersøgelser, har jeg dog ikke grundlag for at sige noget kvalificeret om.”