100.000 palæstinensere er flygtet ud af Rafah
Mindst 100.000 palæstinensere vurderes at være flygtet ud af Rafah mod byen Khan Younis og kyststrækningen Al-Mawasi.

Tusindvis af palæstinensere flygter lige nu ud af grænsebyen Rafah af frygt for angreb. Mindst 100.000 menes at have søgt mod byen Khan Younis og Al-Mawasi, som den israelske hær har udpeget som såkaldte humanitære zoner.
”De fleste af børnene i Rafah allerede blevet fordrevet flere gange af kampene, hvilket strider imod menneskerettighederne og den humanitære folkeret. Vi har i UNICEF længe advaret om det scenarie, der lige nu udspiller sig. Khan Younis er sønderbombet efter tidligere angreb, og Al-Mawasi er en smal stribe strand på kysten, der mangler den grundlæggende infrastruktur - som toiletter og rindende vand - der er nødvendig for at mange mennesker kan opholde sig der,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
UNICEFs nødhjælpskoordinator i Gazastriben, Hamish Young, opholder sig i Al-Mawasi. Han fortæller, at vejene til Al-Mawasi er blokerede af de hundredvis af lastbiler, busser, biler og æsel-trukne vogne læsset til bristepunktet med mennesker og deres ejendele, der er på flugt. De er udmattede og bange.
Og på den sandede kyststrækning står der nu telte og primitive overdækninger, hvor de søger ly. Der er intet rent vand, og midt mellem telte og barduner graves der huller i sandet som erstatning for toiletter, fortæller han.
”Børnene i Gaza lider forfærdeligt i denne konflikt. Flere end 14.000 børn er blevet dræbt. Endnu flere er blevet såret eller har mistet familiemedlemmer. Næsten alle børn i Gaza har været udsat for krigens traumatiske oplevelser, hvis konsekvenser vil vare hele livet. Mange er hårdt sårede, udmattede, syge, underernærede eller traumatiserede. Med denne seneste eskalering i Rafah, må de nu udholde mere smerte og lidelse,” siger Susanne Dahl.
I de seneste fem dage er der ikke kommet brændstof og stort set ingen nødhjælp ind i Gaza. Manglen på brændstof er desperat og truer lige nu med at sætte livsvigtige humanitære operationer i stå. Der er behov for brændstof for at kunne levere nødhjælp – vand, mad, medicin. Og der er behov for brændstof til at drive hospitaler og sundhedscentre samt vandafsaltningsanlæg og vandbrønde og spildevandspumper.
"Situationen er alvorlig. Hvis grænseovergangene Kerem Shalom og Rafah ikke genåbnes for brændstof og humanitære forsyninger, vil konsekvenserne kunne mærkes øjeblikkeligt: respiratorer til for tidligt fødte børn vil miste strøm; børn og familier vil blive dehydreret eller forbruge farligt vand; spildevand vil flyde over og sprede sygdommen yderligere. Kort sagt, tabt tid vil snart blive tabte liv,” siger Susanne Dahl.
UNICEF opfordrer til, at konfliktens parter øjeblikkeligt indstiller fjendtlighederne, beskytter børn og civil infrastruktur, frigiver alle tilbageværende gidsler og giver humanitære aktører den nødvendige adgang til Gaza for at kunne sikre den nødhjælp, der desperat er behov for.
Kontakter
Maria WesthHead of External Communications, UNICEF Danmark
Tlf:50778664mwesth@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Nyt dansk offentligt-privat partnerskab vil øge adgangen til kvalitetsuddannelse i Etiopien24.1.2025 16:21:20 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet, LEGO Fonden, Grundfos Fonden og UNICEF går sammen med Etiopiens regering om at kombinere investeringer og ekspertise for at fremme uddannelse og trivsel for flygtninge og internt fordrevne børn i Etiopien.
Udtalelse i forbindelse med meddelelsen om en våbenhvile i Gazastriben15.1.2025 22:29:06 CET | Pressemeddelelse
Udtalelse fra UNICEFs Danmarks generalsekretær Susanne Dahl i forbindelse med meddelelsen om en våbenhvile i Gazastriben: ”UNICEF glæder sig over meddelelsen om en våbenhvileaftale mellem parterne i konflikten i Gazastriben. Den er længe ventet for børn og familier i Gaza, som har udholdt mere end et års bombardementer og afsavn, og for gidslerne i Gaza og deres familier i Israel, som har lidt så meget.” ”Krigen har krævet alt for mange børns liv – estimeret er 14.500 børn døde, tusindvis af sårede, anslået 17.000 børn uledsagede eller adskilt fra deres forældre og næsten en million fordrevet fra deres hjem”. ”Omfanget af de humanitære behov er enormt, og UNICEF og vores partnere er klar til at øge vores indsats. Våbenhvilen skal endelig give de humanitære aktører mulighed for sikkert at udrulle den massive indsats i Gazastriben, som der er så desperat brug for. Vi har brug for uhindret adgang for at nå alle børn og familier med vigtig mad og ernæring, sundhedspleje og psykosocial støt
Louise Isafold ny økonomidirektør i UNICEF Danmark13.1.2025 15:18:58 CET | Pressemeddelelse
Louise Isafold er ny økonomidirektør i UNICEF Danmark og medlem af direktionen.
Årets børne-nytårstaler på TV 2: Vi har brug for gode rollemodeller1.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
15-årige Linnea Minghetti fra Stevns kalder på gode rollemodeller og mere børneinddragelse i sin nytårstale, der bliver vist på TV 2 lige inden statsministerens nytårstale.
UNICEFs årlige appel: Verdens børn oplever hidtil uset kombination af kriser5.12.2024 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
UNICEF lancerer i dag sin årlige appel om finansiering af nødhjælpsindsatser for 2025. Med en samlet appel på 70 milliarder kroner er målet at levere livsvigtig hjælp til 109 millioner børn, der er ramt af krige, konflikter og de voksende konsekvenser af klimaforandringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum