Lærker og bønder på retur
Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet
Lærker og bønder på retur
Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet
”Lærker er, hvor der er bønder,” skrev Jeppe Aakjær i sangen ”Jeg lagde min gård i den rygende blæst” fra 1906.
Da Aakjær skrev om lærkerne og bønderne, var der omkring 150.000 selvstændige landbrug i Danmark. En stor del af dem havde karle og piger ansat. Så sent som i 1946 var over en halv million danskere beskæftiget ved landbruget. Der var masser af bønder – og masser af lærker.
Siden er det gået stærkt tilbage med begge dele. I dag er der 7.500 heltidslandbrug foruden deltids og hobbylandbrug. Der er højest 63.000 beskæftiget ved landbruget, og op mod halvdelen af dem kommer rejsende hertil fra udlandet. Samtidig er antallet af lærker faldet til omkring en fjerdedel af antallet i min ungdom i 1970’erne.
I takt med at både bønderne og lærkerne forsvinder, stiger imidlertid landbrugsproduktionen. Bestanden af malkekøer er halveret siden 1970’erne, men produktionen af mælk er steget til mere end det dobbelte pr. malkeko. Rigtige bønder ville ikke have samvittighed til at presse de tilbageværende køer til en så unaturlig stor mælkeproduktion. Den slags kræver industrifolk, og de ledsages tilsyneladende ikke af lærker.
Jeg er født og opvokset på en gård i Vestjylland og har kørt mere svinemøg ud på trillebør end nogen moderne svinefabrikant bryder sig om at tænke på. Dengang kvækkede frøerne i mosen og bekkasinerne brummede under aftenhimlen. Kirkeuglen sad i hegnet og skræppede op. Om aftenen hørte man ofte agerhønsene kalde på hinanden. Siden er bestanden af agerhøns faldet til mindre end en tiendedel af, hvad den var den gang, og kirkeuglen er forsvundet.
Jo, vi danskere holder af landbruget, og danske familier valfarter i tusindvis til de åbne gårde hvert forår for at opleve, hvordan de økologiske køer og 25 % af de konventionelle køer boltrer sig, når de efter en lang vinter kommer udenfor stalden. Hovedparten af de danske køer kommer imidlertid aldrig uden for en dør. Det tager for lang tid og for meget energi at skulle bevæge sig ud på marken – og enhver industrileder ved, at tid er penge. Dem er der ikke mange af i landbruget – penge altså.
Erhvervets betydning for den danske økonomi er gået samme vej som bønderne og lærkerne. Før 1950 bidrog landbruget med 20 % af landets samlede BNP. I dag ligger bidraget på 2-3 %.
Til gengæld markerer det moderne industrilandbrug sig på mange andre områder. Alt for mange af de danske fjorde er så påvirket af gødningsrester fra landbruget, at livet i dem reelt er forsvundet. Stadig flere drikkevandsboringer må lukke på grund af rester af sprøjtegift.
Landbruget tegner sig for knap en tredjedel af den samlede danske udledning af klimagasser - og så er der det med lærkerne. Lærkeunger lever ligesom alle andre fugleunger kun af animalsk føde de første uger af deres liv. Pattedyrunger får proteinrigt mælk fra deres mødre, men fugleunger skal have larver og insekter udefra. Den slags er der imidlertid ikke mange af i en moderne industrimark. Giftstoffer har fjernet både insekterne og de vilde planter, hvis frø skulle have været fugleungernes føde senere i livet.
Stort set alle de fugle, der plejer at leve på markerne, har oplevet samme voldsomme fald i antal som lærker og agerhøns. Harerne er ligeledes svundet til en tiendedel af, hvad man kunne se i min barndom. Hjortevildt og gæs er steget i antal. De lukrerer på de grønne marker, som blev påbudt i vandmiljøplanen fra 1987. Det viser, at vi altså kan hjælpe den vilde fauna, hvis vi gør det rigtige. Det, vi gør nu, er ikke det rigtige for hverken lærker eller bønder.
Ganske vist er vi danskere glade for at bo i et landbrugsland, men mit gæt er, at det er drømmebilledet af køer, der går og græsser, og lærker der synger over marken, vi tænker på, når vi lovpriser landbruget. Det kunne være interessant at spørge os, om vi også er glade for de døde fjorde, de forurenede drikkevandsboringer og de 25 % af smågrisene, der omkommer, fordi industrilandbruget har presset søerne for hårdt.
En række grønne organisationer har i rapporten ”Fra foder til føde II” vist, hvordan vi kan genskabe et landbrug, som vi reelt har grund til at være stolte af. Et landbrug, hvor der igen bliver plads til både lærker og bønder, der behandler landbrugslandet godt. Klimarådet har netop udgivet en rapport, som viser, hvordan vi kan nå de samme mål.
Det eneste vi mangler er en handlekraftig regering, der tør sætte processen i gang.
Nøgleord
Kontakter
Jens FrydendalFormand for Danmarks Naturfredningsforening i Viborg
Tlf:26 44 99 07mail@jensfrydendal.dkhttps://www.jensfrydendal.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Miljøstyrelsen aner ikke, hvad der produceres af sprøjtegifte inde på Cheminova16.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ledelsen af den amerikanskejede kemifabrik i vestjyske Harboøre gør stort set, hvad der passer den. Miljøstyrelsen har overladt alle miljøkontroller til fabrikken selv, til trods for at fabrikschefen er taget i at lyve gentagne gange
Nej til aktindsigt, fordi sagen er meldt til politiet14.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kerteminde Biogas, der ejes af tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V), er blevet politianmeldt af Kerteminde Kommune ved den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men Olesen vil ikke oplyse, hvad anmeldelsen drejer sig om
Vild rundspørge: Ni ud af ti agroproducenter værdsætter natur og miljø over alt andet13.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du tror, det er løgn, hvad Landbrugsstyrelsens hjemmelavede rundspørge viser, så er du ikke helt galt afmarcheret. Læs her, hvordan styrelsens personale skaber illusionen om den naturglade danske bondemand. En specialist i rundspørgeundersøgelser påpeger, at når folk svarer på sådan nogle spørgsmål, vil man altid opleve, at nogen svarer uærligt, sjusket eller strategisk. Meget tyder på, at han har ret
Har Hjarnø Havbrug betalt de 146 mio. kr. i bøde og konfiskation? Det må offentligheden ikke få at vide8.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dommen er ikke blevet anket af hverken havbruget, ejeren eller anklagemyndigheden, så den står ved magt. Men offentligheden må ikke få at vide, om de i alt 146 mio. kr. er blevet betalt eller inddrevet.
Transformér landbruget – udfas intensiv husdyrproduktion – skriv under!7.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Slut med flotte hensigtserklæringer, målsætninger og frivillige aftaler som ikke fører til nævneværdige forbedringer, derimod i flere sammenhænge forværringer. Derfor har jeg udarbejdet nedenstående underskriftsindsamling
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum