Næstved Bibliotek og Borgerservice

Snak og snacks – bliv klogere på din del i det europæiske fællesskab

Del

Tirsdag den 28. maj kl. 17.00-19.00 inviterer Næstved Ungeråd, Nyt Europa og Næstved Bibliotek og Borgerservice til paneldebat med en række unge kandidater til europaparlamentsvalget.

Dekorativt
Lyt til en række unge kandidater til europaparlamentsvalget Næstved Ungeråd

Vi er alle en del af mange emnebaserede fællesskaber, men vi er også med i et geografisk og politisk fællesskab - nemlig Europa. Du ved måske ikke, hvor meget det fylder i din hverdag, men EU har indflydelse på rigtig mange ting; de sociale medier på din telefon, rettighederne til at få en abort og indholdet i marmeladen på din franskbrødsmad.

Mød kandidaterne

Den 28. maj kan du blive meget klogere på EU, og hvordan det påvirker din hverdag. En række unge kandidater til det kommende europaparlamentsvalg, der finder sted den 9. juni, besøger JB10 og gør os klogere på EU gennem en spændende debat.

I aftenens program sætter vi spotlight på:

Hvem ejer din krop? Dig selv, Danmark eller EU?
Hvem bestemmer over din telefon? Tech-giganterne, EU eller dig selv?
Hvad du gerne vil spørge en EU-politiker om?

Der vil blive serveret snacks og drikkevarer, og det er ganske gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via bibliotekets hjemmeside www.naesbib.dk Når du tilmelder dig, er du også med i lodtrækningen om en flot plakat.

Arrangementet foregår tirsdag den 28. maj kl. 17.00-19.00 i JB10, Jernbanegade 10 i Næstved.

Kontakter

Billeder

Dekorativt
Lyt til en række unge kandidater til europaparlamentsvalget
Download

Næstved Bibliotek og Borgerservice

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye