Kunstgruppen Kvisten udstiller i X-rummet
30.4.2024 11:12:13 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse
Kunstgruppen Kvisten, der består af syv lokale kunstnere, udstiller malerier, tegninger og fotografier i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden den 6. maj til den 31. maj.

Kunstgruppen Kvisten tæller i alt 7 lokale kunstnere, der mødes hver uge for at skabe kunst og samtidig dyrke socialt samvær. Gitte Kunkel Klitmøller fra gruppen fortæller: "Vi er alle sårbare på den ene eller den anden måde. Under tovholder Hernan Gonzalez styrker vi både vores kreative evner og sociale færdigheder, og vi udtrykker vores fælles kærlighed til outsider-kunst”.
Værker med fælles udgangspunkt
Gruppens medlemmer er alle selvlærte kunstnere, og deres værker spænder bredt – både når det gælder medie, genre og udtryk. Fælles for dem alle er dog, at de ofte er fortolket ud fra samme idé. Kvisten har nemlig tradition for at ”trække et emne” og derefter skabe et værk ud fra det hver især, for eksempel vartegn fra Næstved, generelle -ismer eller helt specifikke stikord. Denne arbejdsmetode giver både en spændende dynamik, styrker samarbejdet og udfordrer den enkelte kunstner.
Gruppen skaber både fotografier, digitale manipulationer, tegninger, akvareller og akrylmalerier ud fra de samme idéer – og nyder hinandens selskab samtidig. ”Det er en win-win-situation”, siger Gitte Kunkel Klitmøller.
Udstillingen kan opleves i X-rummet på Næstved Bibliotek i perioden mandag den 6. maj til fredag den 31. maj.
Kontakter
Ida EriksenBibliotekar
Tlf:5588 4013ideri@naestved.dkLena Lund OlsenBibliotekar, pressemedarbejder
Tlf:5588 4021leols@naestved.dkBilleder
Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næste Bog, Bøf & Bif i Glumsø byder på spændende, historisk drama.16.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bog, Bøf & Bif er Glumsøs populære samarbejde mellem Glumsø Bibliotek, Café Rejseladen og Glumsø Biograf, hvor hyggelig fællesspisning kombineres med filmatiserede romaner. På forårets anden Bog, Bøf & Bif-aften tirsdag d. 14. april skal vi tilbage til 1500-tallet og opleve William Shakespeare og hans familie i en historie om kærlighed og tab.
Den gode læseoplevelse: Foredrag med Lea Fløe Christensen9.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Få tips til den gode bogsnak, når litteraturformidler, litterat og forfatter Lea Fløe Christensen besøger Næstved Bibliotek onsdag d. 25. marts kl. 19:00-21:00. Arrangementet er gratis og primært henvendt læsere som er del af en læsekreds, men alle er velkomne.
Fra stressramt til strikker5.3.2026 10:49:44 CET | Pressemeddelelse
Få en introduktion til craft-psykologi når Maria Bjerg, kvinden bag det populære strikkeunivers Skaberglæde, besøger Næstved Bibliotek torsdag den 26. marts kl. 19.00-21.00.
Børnevalg 20264.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Til Børnevalget kan børnene stemme på deres favorit blandt kendte figurer fra børnelitteraturen. Det foregår på alle biblioteker i Næstved Kommune i perioden 10. marts til 24. marts.
Hvad skal vi læse? - hør om det seneste års nye danske og nordiske romaner på Næstved Bibliotek2.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter en aflysning i februar grundet snevejr, satser Næstved Bibliotek på at anden gang er lykkens gang: Er du på udkig efter den næste gode bog eller savner du inspiration til din læsekreds? Hvad skal man udse sig blandt de mange gode bøger, der udkommer? Svaret på sådanne spørgsmål kan du få tirsdag d. 17. marts kl. 19:00-21:00, når Liselotte Wiemer giver en guidet tur gennem det seneste års danske og nordiske romaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

