Blå Kors Danmark

Voldsom vækst: Familienetværk rækker ud til endnu flere familier i nød

Del

Et øget behov for økonomisk hjælp og trygge fællesskaber betyder, at rekordmange familier opsøger Blå Kors Danmarks familienetværk, som drives i partnerskab med lokale kirker. 

Kristina Dall og hendes familie kommer jævnligt i Familienetværket Haderslev, hvor de  blandt andet deltager i fællesspisning. Foto: Jacob Jensen.
Kristina Dall og hendes familie kommer jævnligt i Familienetværket Haderslev, hvor de blandt andet deltager i fællesspisning. Foto: Jacob Jensen.

Mens inflationen falder, og danskerne generelt får flere penge mellem hænderne, er der fortsat en gruppe af mennesker, som kæmper med at få hverdagen til at hænge sammen.

Det oplever den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, der det seneste år har oplevet rekordstor tilstrømning til Familienetværket, som er et gratis tilbud om socialt samvær, fællesspisning og hjælp til hverdagen til familier og enlige i udsatte positioner. 

Knap 4.000 børn og voksne kom i 2023 jævnligt i et af Blå Kors' familienetværk, der drives i partnerskab med lokale aktører som kirker og friskoler. Det er 22 procent flere end i 2022.

"Familierne er stadig meget pressede af de høje priser. Det kan godt være, at inflationen er lavere, end den var sidste år, men derfor er priserne stadig tårnhøje for de familier, som ikke har fået ekstra i posen gennem den seneste tids lønstigninger, og som ikke har mulighed for det," siger Morten Skov Mogensen, som er generalsekretær i Blå Kors Danmark. 

I 2023 fik Blå Kors Danmark bevilliget midler af Folketinget til at afhjælpe de sociale og økonomiske konsekvenser af den høje inflation for børn og voksne i udsatte positioner. Inflationshjælpen uddeles bl.a. som kasser med dagligvarer til økonomisk trængte familier, som er tilknyttet Familienetværket.

Mere overskud i hverdagen

Inflationshjælpen er en af årsagerne til, at Blå Kors' familienetværk er nået ud til endnu flere familier det seneste år, fortæller Morten Skov Mogensen:

"Der er ingen tvivl om, at inflationshjælpen har gjort, at vi har fået kontakt til endnu flere familier gennem et endnu tættere samarbejde med kommuner og andre samarbejdspartnere, som er blevet opmærksomme på Familienetværket. På den måde er inflationshjælpen med til at bygge bro."

En af de familier, som kommer jævnligt i Familienetværket, er Kristina Dall, hendes mand og deres to børn. De er glade for, at der er et sted, de kan komme og være sammen som familie omkring sjove og hyggelige aktiviteter og ikke mindst fællesspisning. 

“I hverdagen er det begrænset, hvor meget vi ellers kommer ud, så det er dejligt at være sammen med andre mennesker, så det ikke kun handler om vores egen trummerum. Og så er det en kæmpe bonus, at vi ikke selv skal lave mad,” siger hun.  

Det betyder også meget for familien, at de har fået mulighed for at få del i inflationshjælpen. Siden efteråret har Kristina Dall flere gange kunnet hente en papkasse fyldt med dagligvarer som dåsetomater, makrel, brødblandinger, ris og toiletpapir, der finansieres gennem statslige inflationsmidler.  

“Det hjælper os ufatteligt meget og gør, at vi kan spare penge i vores madbudget. Børnene bliver rigtig glade for fx riskiks og juicebrikker, og vi får også tandbørster og vaskemiddel, som man ellers bruger mange penge på. Det betyder rigtig meget i en presset økonomi,” fortæller hun. 

Behov for fællesskab og netværk 

Muligheden for at uddele kasser med dagligvarer har været en god måde at nå ud til endnu flere familier. Blandt andet familier, som det tidligere har været sværere at komme i kontakt med, erfarer Blå Kors Danmark. Familierne, som kommer i Familienetværket, er ofte pressede af fx sygdom, økonomi, sociale udfordringer eller andre forhold, der påvirker deres personlige ressourcer. 

"Nogle familier har ikke det store overskud og har brug for en ekstra invitation og håndsrækning for at finde vej til de tilbud, der er. En kasse med mad er et meget konkret kontaktmiddel, som kan invitere dem indenfor i fællesskabet," siger generalsekretær Morten Skov Mogensen og fortsætter:

"Vi oplever, at familierne opbygger netværk på tværs og deltager i sociale aktiviteter, som gør, at de både på den korte og længere bane oplever en øget trivsel." 

Også i 2024 har Blå Kors Danmark midler til at uddele inflationshjælp og tilbyde måltidsfællesskaber, oplevelser og andre tiltag, der kan lette hverdagen.

Samlet set havde Blå Kors Danmark kontakt til omkring 17.500 børn, unge og voksne i 2023 gennem en række sociale tilbud som væresteder, botilbud, terapitilbud og ferielejre for børn og unge. 

Lørdag den 1. juni markeres det, når den sociale og diakonale hjælpeorganisation afholder landsmøde i Kolding. 

null
Illustration: Antallet af børn og voksne, som kommer i Blå Kors' familienetværk har været sigende gennem årene.

Kontakter

Billeder

Kristina Dall og hendes familie kommer jævnligt i Familienetværket Haderslev, hvor de blandt andet deltager i fællesspisning. Foto: Jacob Jensen.
Kristina Dall og hendes familie kommer jævnligt i Familienetværket Haderslev, hvor de blandt andet deltager i fællesspisning. Foto: Jacob Jensen.
Download
Foto: Jacob Jensen.
Foto: Jacob Jensen.
Download
Familierne får udleveret en papkasse med forskellige dagligvarer. Foto: Jacob Jensen.
Familierne får udleveret en papkasse med forskellige dagligvarer. Foto: Jacob Jensen.
Download
Illustration: Antallet af børn og voksne, som kommer i Blå Kors' familienetværk har været sigende gennem årene.
Illustration: Antallet af børn og voksne, som kommer i Blå Kors' familienetværk har været sigende gennem årene.
Download

Om Blå Kors Danmark

Blå Kors er en kristen social hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye