Danske BOLIGadvokater

Din nye bolig er rammen om dit nye liv – en sandhed som mange boligkøbere overser, når de køber drømmebolig

Del

Mange boligkøbere stirrer sig blinde på boligens fysiske kvaliteter, når de er på jagt efter et nyt hjem. Ifølge Danske BOLIGadvokater skal man også holde sig for øje, at der er mange faktorer, der ændrer sig, når man flytter. 

"Man skal huske, at det ikke kun er indretning af en ny bolig, man skal skabe. Det er rammen om et langt og trygt liv. Vi oplever desværre, at mange boligkøbere enten undervurderer eller helt glemmer sikring af familien," siger Jacob Jansson Christensen, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.
"Man skal huske, at det ikke kun er indretning af en ny bolig, man skal skabe. Det er rammen om et langt og trygt liv. Vi oplever desværre, at mange boligkøbere enten undervurderer eller helt glemmer sikring af familien," siger Jacob Jansson Christensen, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater.

Man kan levende forestille sig det; En boligkøber på jagt efter huset, der opfylder en masse drømme om et nyt hjem og et dejligt liv. På boligsiderne kan man spore sig ind på boligens indretning, muligheder og økonomi, men selve boligen er i virkeligheden blot en brøkdel af processen. 

”Der er rigtig mange faktorer i spil, når man handler bolig. Udover beliggenhed, boligtype, tilstandsrapport, BBR, ejendomsskat, forsikring osv., som i sig selv kan være svært at få overblik over, så er der også matriklen og lokalområdet, man skal forholde sig til. Men man skal også huske, at det ikke kun er indretning af en ny bolig, man skal skabe. Det er rammen om et langt og trygt liv. Vi oplever desværre, at mange boligkøbere enten undervurderer eller helt glemmer sikring af familien. Familieretslige aftaler, såsom ægtepagt, særeje, testamente og livsforsikringer, kommer hurtigt i anden række eller bliver helt glemt i farten,” påpeger Jacob Jansson Christensen, bestyrelsesmedlem i Danske BOLIGadvokater. 

Der er mange detaljer at huske og holde styr på som helt almindelig forbruger. Også selvom man har været igennem en bolighandel tidligere. Derfor er det være en god investering at få en certificeret boligadvokat med i processen. 

”Flertallet handler ikke bolig mere end 2-3 gange i livet, og selvom man har købt en bolig tidligere, så er der mange faktorer omkring den konkrete ejendom, der kan variere. Måske går man fra lejlighed til hus eller fra et mindre hus til et større. Måske stifter man familie, og selvom man er ung og rask, så kan mange livsvilkår ændre sig. Vi ser jo desværre også, at cirka halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, eller der kan opstå pludselig sygdom,” siger Jacob Jansson Christensen og fortsætter: 

”Det er alt sammen noget, vi enten ikke tænker på eller har lyst til at tænke på, men det er netop forhold i livet, man ikke kan styre. Til gengæld kan man minimere risikoen, og derfor er det en god idé at få talt med en advokat det.”

Som specialister i bolighandel ser Danske BOLIGadvokater mange tilfælde, hvor boligkøbere ikke har sikret sig mod ændringer i livssituation. Det er ikke nok, at man har en aftale om, hvad er skal ske ved et dødsfald, og hvem der arver. Et testamente er som udgangspunkt først gyldigt oprettet, når det er underskrevet foran en notar i skifteretten. Fælles økonomi med fælles konto er normalt, men det betyder samtidig, at kontoen spærres ved dødsfald og den tilbageværende kan ikke komme til pengene før boet er gjort op.

”Pointen med at tage en certificeret boligadvokat med i processen er netop, at du allierer dig med én, som arbejder med det hver dag og derfor kan skabe overblikket og stille de spørgsmål, der er med til at sikre dig et sikkerhedsnet under livet. Huset er bare rammen – det skulle gerne være en god ramme om et langt og trygt liv,” slutter Jacob Jansson Christensen.

Nøgleord

Kontakter

Links

Om Danske BOLIGadvokater

Danske BOLIGadvokater er en sammenslutning af advokater med speciale i boligrådgivning. De har som de eneste fået branchens blå stempel som BOLIGadvokater, fordi de udelukkende arbejder efter de etiske regler for køb og salg af fast ejendom, der er aftalt mellem Advokatsamfundet og Forbrugerrådet.

Det betyder bl.a., at en dansk BOLIGadvokat yder uafhængig rådgivning og ikke må repræsentere sælger og køber i samme handel. Og det betyder også, at Danske BOLIGadvokater ikke har alliancer med andre aktører i branchen som fx banker, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber m.v. Alle medlemmerne af Danske BOLIGadvokater har et certifikat i bolighandel.

Danske BOLIGadvokater er repræsenteret i følgegrupperne for hhv. huseftersyn og tinglysning.

Foreningen blev stiftet i år 2000 og har i dag godt 100 medlemmer fordelt over hele landet. 

Følg pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske BOLIGadvokater

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye