Sparta Atletik og Løb

Kom til Royal Run-festen til fods

Del

Ruten til Royal Run vil være spærret den 20. maj fra kl. 7.00 – 23.00, og der vil være parkeringsforbud flere steder i byen. Arrangørerne opfordrer til at tage del i festen sammen med de over 40.000 deltagere.

Når ruten i Indre By, på Vesterbro og på Frederiksberg er afspærret for biler, cyklister og fodgængere mellem 7.00 – 23.00, giver det god anledning til at gøre festen endnu større
Når ruten i Indre By, på Vesterbro og på Frederiksberg er afspærret for biler, cyklister og fodgængere mellem 7.00 – 23.00, giver det god anledning til at gøre festen endnu større

Interessen for at deltage i det første Royal Run anført af H.M. Kongen var overvældende. 42.500 deltagere løber 2. pinsedag med i København og på Frederiksberg som svar på regentens initiativ til sundhed gennem bevægelse.

Når ruten i Indre By, på Vesterbro og på Frederiksberg er afspærret for biler, cyklister og fodgængere mellem 7.00 – 23.00, giver det god anledning til at gøre festen endnu større.

”Det er vores håb, at tilskuere og familie på tværs af generationer igen vil samles om folkefesten, så den bliver for endnu flere end blot deltagerne. Så vores opfordring er at udnytte muligheden for at køre med offentlig transport til særligt lave priser på dagen og komme smidigt til og fra området,” siger adm. direktør i Sparta Atletik & Løb, Dorte Vibjerg.

Det er muligt at købe en særlig eventbillet, der giver fri adgang til offentlig transport i 12 timer i hovedstadsområdet den 12. maj.

Læs mere om eventbilletten på Royal Runs hjemmeside, hvor du også kan se trafikinfo, kørselsveje og muligheder for krydsning her  

  

FAKTA

Trafikinfo ifm. Royal Run mandag den 20. maj.

  • Gaderne på ruten ti Royal Run lukkes 2. pinsedag gradvist for trafik mellem kl. 7.00 og 16.30 og genåbnes senest kl. 23.00.

  • Først på dagen afspærres i indre by omkring bl.a. Amalienborg, Toldbodgade, Holbergsgade, Kongens Nytorv samt H.C. Andersens Boulevard. 

  • Fra kl. 16.30 afspærres til 10 km-ruten, som også involverer bl.a. Gl. Kongevej, Frederiksberg Allé og Vesterbrogade. 

  • One mile-ruten er spærret fra kl. 07.00 til kl. 23.00 - OBS: Sankt Annæ Plads, Amaliegade, Toldbodgade og Nyhavnsbroen spærres fra kl. 06.00
     
  • 5 km-ruten er spærret fra kl. 11.00 til kl. 23.00. Knippelsbro er lukket i samme tidsrum.

  • 10 km-ruten er spærret fra kl. 16.30 til kl. 23.00

Parkeringsforbud

  • Der er forbud mod standsning og parkering søndag d. 19. maj kl. 12.00 til mandag d. 20. maj kl. 23.30. 

  • I Fredericiagade gælder standsnings- og parkeringsforbuddet fra søndag d. 19. maj kl. 8.00 til tirsdag d. 21. maj kl. 10.00.

  • På flere strækninger er der forbud mod standsning og parkering, så hold øje med skiltningen i gaderne. Ulovligt parkerede biler kan blive fjernet for ejers regning. 

    Om Royal Run '24 

    • Royal Run fandt sted første gang i 2018 i anledning af H.M. Kongens 50-års fødselsdag.

    • H.M. Dronningen samt Kongeparrets fire børn har siden begyndelsen taget stor del i Royal Run, men det er første gang, at Kronprinsen tager ud i landet og deltager i én af værtsbyerne selv.

    • Royal Run ‘24 bliver med det højeste antal deltagere nogensinde. Samtidig har 30 procent af de tilmeldte aldrig deltaget i et motionsløb før.

    • 40 procent af de tilmeldte har ved tilmelding angivet, at de har deltaget i Royal Run før.

    • Igen i år opnår Royal Run deltagerrekord med 95.000 tilmeldte i de fem værtsbyer, Brønderslev, Aarhus, Fredericia, Kalundborg og København/Frederiksberg.
    • Sparta Atletik & Løb er teknisk operatør på Royal Run i København/Frederiksberg.

    • Royal Run arrangeres af idrætsvisionen Bevæg dig for livet – et samarbejde mellem Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Atletik. TV2 og Regionerne er mediepartner på Royal Run, og TrygFonden, Nordea-fonden og Novo Nordisk Fonden er strategiske partnere.

 

Yderligere information

  • Mens ruterne er lukket, kan biler i angivne tidsrum krydse ruten på udvalgte krydsningspunkter.  Se alle krydsningspunkter og kørselsveje på linket HER

  • Har du trafikale spørgsmål, kan du kontakte os på trafik.kbhfrb@royalrun.dk eller på tlf. 2223 8333. 

Nøgleord

Om Sparta Atletik & Løb

Sparta Atletik & Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1800 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games. 

Sparta Atletik & Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletikklub båret af en passioneret trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau. 

I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.

Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye