Pernille Tanggaard Andersen bliver ny institutleder på SDU
Professor Pernille Tanggaard Andersen træder det sidste skridt op på skamlen og bliver ny institutleder på Institut for Sundhedstjenesteforskning (IST). Det institut som hun i forvejen var viceinstitutleder for.
Pernille Tanggaard Andersen er professor og forskningsleder i sundhedsfremme og sundhedssociologi og har de sidste 15 år forsket i social ulighed i sundhed og den sidste tid været campusleder for Syddansk Universitet i Esbjerg.
- Jeg har virkeligt været glad for mine kollegaer og min tid i Esbjerg, men da muligheden for at blive institutleder dukkede op, så blev jeg simpelthen nødt til at takke ja og tage chancen. Det er en arbejdsplads jeg kender rigtigt godt, men samtidigt gerne vil være med til at udvikle. De sidste år har jeg været vice- institutleder på Instituttet og jeg synes, at IST er et meget spændende arbejdssted med en interessant profil, stærke internationale forskningsmiljøer og mange kvalificerede medarbejdere, samt velfungerende uddannelser. Jeg ser frem til at træde ind i min nye rolle og glæder mig, siger Pernille Tanggaard Andersen.
Pernilles forskning har meget fokuseret på at undersøge, hvordan man skaber mere lighed i sundhed, bedre trivsel og organiserer sundhedsvæsenet således, at dem der har størst behov også får den rette hjælp. Hun er fhv. lektor ved det samme fakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet, adjunkt ved Center for arbejdsmarkedsforskning på (CARMA) Aalborg Universitet og ph.d. fra København og Aalborg Universitet under det nationale forskningsprogram GEP (Gender, Empowerment and Politics).
Dekan for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på SDU, Ole Skøtt, er meget tilfreds med, at Pernille Tanggaard Andersen inden længe starter op som ny institutleder:
- Vi glæder os allerede til, at Pernille starter. Vi har i forvejen et super godt samarbejde med Pernille, og nu får vi hende på denne måde endnu tættere på. Hun er meget vellidt, men samtidigt også utroligt dygtig, og de to ting sætter vi stor pris på hos os på fakultetet. Det er klart, at det er en fordel, at hun kender til en stor del af jobindholdet allerede, så vi er sikre på, at Pernille kan gå ind og gøre en positiv forskel.
Pernille Tanggaard Andersen har været ansat på SDU siden 2005 og starter som institutleder 1.juni 2024.
Fakta om Pernille Tanggaard Andersen:
Pernille er 51 år og bosat i Sædding sammen med sin mand, Tage K. Kristensen, der er sognepræst og sammen har de to voksne børn. Hun er opvokset på Fyn og boede her indtil hun påbegyndte sin universitetsuddannelse som 19-årig. Fritiden bruges med familie og venner, god litteratur, musik og kulturrejser.
Kontakter
Sigurd A. KristoffersenLeder af KommunikationDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:30100263sikri@health.sdu.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Klinisk Institut udnævner ny professor med speciale i digitale løsninger til beslutningsprocesser17.5.2024 09:03:09 CEST | Pressemeddelelse
Pernille Just Vinholt er blevet udnævnt til professor ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital. Professoratet er i klinisk biokemi med fokus på beslutningsstøtte og kunstig intelligens.
Europæisk samarbejde baner vejen for bedre behandling af migræne16.5.2024 10:09:33 CEST | Pressemeddelelse
Forsker fra Syddansk Universitet og Esbjerg Grindsted Sygehus står bag nye europæiske anbefalinger til sygepleje til migrænepatienter
Fremtidens robotteknologi: bedre brug af data fører til hurtigere automation16.5.2024 08:07:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU står i spidsen for projektet FERA, som har modtaget over 14 millioner kroner fra Innovationsfonden. I samarbejde med en række partnere herunder Odense Robotics, Novo Nordisk og Universal Robots er det målet at forbedre automationsløsninger i industrien ved at bruge data mere strategisk.
Troels Korshøj Bergmann professor i klinisk farmakologi15.5.2024 11:25:28 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. juni tiltræder Troels K. Bergmann et klinisk professorat i farmakologi ved Syddansk Universitet, Institut for Regional Sundhedsforskning, Esbjerg.
Data for selvskade og selvmordsforsøg er mangelfulde8.5.2024 16:16:42 CEST | Pressemeddelelse
De informationer der indsamles, når personer, der har selvskadet eller forsøgt selvmord, ankommer på landets skadestuer, er ikke gode nok. Sådan lyder konklusionen i et nyt studie fra Syddansk Universitet. Det kan i yderste konsekvens få betydning for den behandling, som patienterne tilbydes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum