Endnu et nej til aktindsigt om de 77 forsvundne ringbind i politiets varetægt
Siden 2021 har www.gylle.dk flere gange søgt aktindsigt i sagen om de 77 forsvundne ringbind i straffesagen mod Hjarnø Havbrug. Nu er politiets begrundelse for et nej, at der var tale om ”minister-betjening”
Hjarnø Havbrug blev den 7. december sidste år ved retten i Horsens idømt en bøde på 21 mio. kr. og konfiskation af 125 mio. kr. Dommen udmålte denne straf for at have opdrættet alt for mange og dermed ulovlige fisk i havburene og den deraf følgende langt større forurening. Retten sagde, at Hjarnø Havbrug dermed ulovligt havde tjent 125 mio. kr.
Et omstridt punkt tidligt i sagen i 2021 var, at 77 ringbind med bevismateriale – konfiskeret fra Hjarnø Havbrug – pludselig forsvandt fra politiets varetægt i Horsens.
Lige siden har det store spørgsmål været: Hvordan kunne politiet miste dette bevismateriale? Lige så længe har politiet nægtet at svare på det spørgsmål.
Derfor har redaktionen flere gange søgt aktindsigt i sagen, men er hver gang blevet afvist af både Sydøstjyllands Politi og klageinstansen, Statsadvokaten i Viborg. Der har været skiftende begrundelser for afvisningerne:
- at ringbindene var en del af en igangværende straffesag og der dermed ikke kunne gives aktindsigt
- at gylle.dk ikke er medlem af pressenævnet
- at gylle.dk ikke – på offentlighedens vegne – har en legitim interesse i sagen
- at sagen efter domfældelsen – nu som noget helt nyt - er omfattet af ministerbetjening og derfor ifølge offentlighedsloven er fortrolig
Især den fjerde argumentation i den seneste afvisning af aktindsigt fra Sydøstjyllands Politi fra den 12. april i år er overraskende og interessant.
Folketingsmedlem og medlem af Miljø- og Fødevareudvalg, Carl Valentin, SF, spurgte for over et år siden justitsministeren om, hvordan de 77 ringbind kunne forsvinde. Svaret kom for et år siden den 3. april 2023. Det var stemplet fortroligt, så teksten kan gylle.dk desværre ikke lægge frem, men begrundelsen bliver nu over et år efter brugt som argument for afvisningen af aktindsigt.
Ordret lyder det nu i afvisningen på grund af ministerbetjeningen:
”Sydøstjyllands Politis bidrag blev afgivet i fortrolig form, ligesom Justitsministeriets svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg blev afgivet i fortrolig form”
og videre i afslaget:
”Henset til Sydøstjyllands Politis fortrolige bidrag er blevet afgivet som led i ministerbetjening, således at Justitsministeriet kunne besvare folketingsspørgsmål nr. 273 fra 2023 stillet til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, må Sydøstjyllands Politis bidrag anses som værende et internt dokument, der er undtaget fra retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, nr. 1”.
Seniorreporter Flemming Seiersen har denne kommentar til den langvarige sag:
Det er jo mageløst.
Læg mærke til, at www.gylle.dk ikke har bedt om aktindsigt i politiets besvarelse til Miljø - og Fødevareudvalget eller Justitsministeriet. Vi har med otte spørgsmål til Sydøstjyllands Politi spurgt om. hvordan de 77 ringbind er forsvundet fra politiets varetægt. I spørgsmålene angiver vi samtidig nogle muligheder.
De skiftende begrundelser for at afvise vores anmodning om aktindsigt er jo også interessante. En af dem var, at der ikke kunne gives aktindsigt i verserende straffesager. Da sagen så sluttede med dom ved retten i Horsens sidste år, spurgte vi selvfølgelig igen, nu da straffesagen var sluttet. Allerede da havde politiet jo afgivet det fortrolige svar til Miljø- og Fødevareudvalget, men dengang blev det ikke nævnt som begrundelse for afslaget. Det sker først nu over et år efter vores anmodning om en ny aktindsigt.
Det virker hverken overbevisende eller tillidsskabende vedrørende politiets evner til at håndtere bevismaterialer.
Kontakter
Flemming Seiersen
Tlf:40169122fs@hojgaard-okologi.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Miljøstyrelsen aner ikke, hvad der produceres af sprøjtegifte inde på Cheminova16.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Ledelsen af den amerikanskejede kemifabrik i vestjyske Harboøre gør stort set, hvad der passer den. Miljøstyrelsen har overladt alle miljøkontroller til fabrikken selv, til trods for at fabrikschefen er taget i at lyve gentagne gange
Nej til aktindsigt, fordi sagen er meldt til politiet14.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kerteminde Biogas, der ejes af tidligere borgmester Hans Luunbjerg (V), er blevet politianmeldt af Kerteminde Kommune ved den nuværende borgmester Kasper Ejsing Olesen (S), men Olesen vil ikke oplyse, hvad anmeldelsen drejer sig om
Vild rundspørge: Ni ud af ti agroproducenter værdsætter natur og miljø over alt andet13.5.2024 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis du tror, det er løgn, hvad Landbrugsstyrelsens hjemmelavede rundspørge viser, så er du ikke helt galt afmarcheret. Læs her, hvordan styrelsens personale skaber illusionen om den naturglade danske bondemand. En specialist i rundspørgeundersøgelser påpeger, at når folk svarer på sådan nogle spørgsmål, vil man altid opleve, at nogen svarer uærligt, sjusket eller strategisk. Meget tyder på, at han har ret
Lærker og bønder på retur10.5.2024 05:55:00 CEST | Aktuelt
Vi danskere kan godt lide både lærker og bønder. Flere opinionsundersøgelser har vist, at den danske befolkning værdsætter landbrugslandet med de dyrkede marker. Imidlertid er både lærker og bønder hastigt på vej ud af landbrugslandet
Har Hjarnø Havbrug betalt de 146 mio. kr. i bøde og konfiskation? Det må offentligheden ikke få at vide8.5.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dommen er ikke blevet anket af hverken havbruget, ejeren eller anklagemyndigheden, så den står ved magt. Men offentligheden må ikke få at vide, om de i alt 146 mio. kr. er blevet betalt eller inddrevet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum