DI sætter partnerskab med Copenhagen Pride på pause
Dansk Industri (DI) stopper det formelle samarbejde med organisationen Copenhagen Pride i 2024, da organisationens arbejde med mangfoldighed og inklusion står i skyggen af en øget politisering, der splitter i stedet for at samle mennesker.

- DI har i årevis været stolte partnere og aktive i Copenhagen Pride, fordi vi ønsker et mere mangfoldigt og inkluderende samfund, hvor alle, uanset kønsidentitet, seksuel orientering, politisk overbevisning og etnicitet har lige muligheder for at udfolde sig frit, trygt og med gensidig respekt. Med den øgede politisering, vi har oplevet i år, er det vores opfattelse, at Copenhagen Pride ikke lige nu er dét inkluderende fællesskab, som det oprindeligt var tiltænkt. Derfor har vi valgt at trække vores formelle støtte til organisationen i år, siger Kinga Szabo Christensen, rådgivningsdirektør i DI.
DI har haft en god og åben dialog med Copenhagen Pride, men oplever stadig, at der blandt Copenhagen Prides arrangører og foreninger er andre politiserende emner, der fylder mere end mangfoldighed og seksuelle minoriteters rettigheder. Det fjerner fokus fra sagens kerne, og derfor kan DI for nuværende ikke se sig selv i et partnerskab med Copenhagen Pride.
- Vi håber, at det vil ændre sig i fremtiden, og vi genoptager derfor gerne vores støtte, såfremt Pride-organisationen kan sikre fuldt fokus på seksuelle minoriteters rettigheder og inklusion i fremtiden, siger Kinga Szabo Christensen.
Fremover vil DI bruge midler og kræfter på andre projekter for at fremme LGBTI+-rettigheder i samarbejde med danske virksomheder. Det gælder blandt andet i forhold til DI’s egen diversitetsindsats, Diversitetsløftet, som er en værktøjskasse til virksomheder, der ønsker at øge mangfoldigheden og inklusionen i egne organisationer. Derudover afholder DI årligt Danish Diversity Awards, hvor der også er fokus på seksuelle minoriteters rettigheder.
- DI kommer ikke til at spare så meget som én krone på arbejdet med at fremme diversitet og inklusion, og vi vil fortsætte med at sætte fokus på LGBTI+-rettigheder. Vi kommer blandt andet til at videreudvikle eksisterende tiltag som Diversitetsløftet og Danish Diversity Awards i tæt samarbejde med vores mange medlemsvirksomheder, der deler vores ønske om at skabe et inkluderende arbejdsmarked og samfund, slutter Kinga Szabo Christensen.
Pauseringen af partnerskabet betyder, at DI ikke vil være aktive i Pride-paraden i år. Dog vil DI’s medarbejdere på eget initiativ kunne deltage helt som andre frivillige, der ønsker at sætte fokus på LGBTI+-rettigheder.
Kontakter
Journalister er velkomne til at kontakte DI på tlf. +45 3377 4500 (modtager ikke sms) for yderligere kommentarer.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Hvor skal de ældre bo om 15 år?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Middelfart, Svendborg, Rebild, København, Helsingør Holbæk, Horsens, Odder, Silkeborg, Halsnæs, Skanderborg og Aarhus kommuner steget med over 60 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning, mener DI.
DI: Ny EU-kvantestrategi er et stort spring fremad2.7.2025 15:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Kommissionen har i dag fremlagt udspil til ny kvantestrategi, der lægger en ramme for hvordan vi omsætter kvanteteknologi til værdi i virksomhederne. Strategien vil styrke vores europæisk konkurrenceevne på området – men den kunne godt være endnu mere ambitiøs, mener DI.
DI: bøvl og byrder er største udfordring for konkurrencekraften1.7.2025 07:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), offentliggør i dag Danmarks hidtil mest omfattende studie af de administrative byrder, der dagligt rammer virksomhederne – og hvordan byrderne bremser vækst, skaber frustrationer og hæmmer europæisk konkurrencekraft og udviklingsmuligheder.
DI: Med 25 år på bagen er Øresundsbroen en større succes end nogensinde1.7.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag fejrer Øresundsbroen 25-års fødselsdag. Nye tal fra Dansk Industri viser, at flere end nogensinde pendler over Øresund til stor gavn for dansk og svensk økonomi. I dag arbejder over 20.000 øresundspendlere i Hovedstadsområdet, og sidste år skabte de værdi for 20 mia. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum