Kvinder uden børn er markant mere fysisk aktive end mødre

Mødre i Danmark er i 24% større risiko for ikke at få motioneret nok sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe, som ikke har født.

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som ifølge forsker kaster lys over en overset sundhedsmæssig udfordring. 

Formålet med studiet var at kortlægge andelen af mødre, der ikke lever op til de anbefalinger for fysisk aktivitet, som Verdenssundhedsorganisationen WHO sætter – altså hvor mange, der ikke får motioneret nok.

Og årsagerne til den markante forskel kan være mange, fortæller Solvej Videbæk Bueno, der er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed og hovedforfatter til studiet.

”At være gravid og føde et barn er for de fleste en meget stor forandring for kroppen. Mange mødre oplever, at de har svært ved at finde ud af, hvordan og hvad de kan i relation til fysisk aktivitet i deres ”nye krop” efter fødslen. Andre barrierer, som vi kender fra litteraturen, kan være mangel på tid og søvn, som sammen med amning og logistiske udfordringer kan være årsag til, at fysisk aktivitet nedprioriteres,” siger hun og tilføjer:

”På den anden side ved vi også, at nybagte mødre befinder sig i en livsforandrende periode af deres liv, som kan påvirke deres motivation positivt i relation til adfærdsændringer.”

Behov for særligt fokus på nybagte mødre

Forskerne har analyseret data fra 27.668 kvinder mellem 16 og 40 år i studiet, der også afslører, at de fleste kvinder, der har født, primært dyrker let motion som at gå eller cykle i deres fritid, og kun få deltager i mere krævende fysiske aktiviteter.

Ifølge Solvej Videbæk Bueno afslører studiet et behov for at fokusere på kvinder, der har født som en særlig gruppe, der kunne have gavn af tiltag specifikt rettet mod dem for at øge deres fysiske aktivitetsniveau.

”Hvert år føder ca. 60.000 kvinder i Danmark, og det er derfor en meget stor gruppe i befolkningen, der er i øget risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger, og ikke nok med at mødrenes sundhed påvirkes, så tyder flere studier på, at børn af fysisk aktive mødre også selv er mere aktive,” siger hun og tilføjer:

”Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi får sat fokus på mødre som en særskilt målgruppe for kommende indsatser, der skal fremme fysisk aktivitet i befolkningen. Indsatser der bidrager til at udbrede viden og muligheder for, at mødre nemt og praktisk i deres hverdag kan øge intensiteten af deres fysiske aktivitet.”

Mangel på sundhedsfaglig rådgivning

De seneste år har der været voksende fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet for både fysisk og mental sundhed.

WHO har fastsat internationale retningslinjer, der anbefaler voksne at dyrke mindst 150 minutters moderat eller 75 minutters intens, fysisk aktivitet om ugen. 

Tidligere forskning har vist, at mange, særligt kvinder i den fertile alder, ikke opfylder disse anbefalinger. Men at forskellen også er markant mellem kvinder, der har født, og kvinder der ikke har født, åbner for en diskussion om, hvordan samfundet bedst kan støtte mødre i at opretholde en sund og aktiv livsstil, mener Solvej Videbæk Bueno.

Et tidligere studie har vist, at mødre i Danmark oplever en mangel på sundhedsfaglig rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen.

Og det vil være et godt sted at starte, mener forskeren.

”I Danmark har vi en landsdækkende svangreomsorg, hvor alle kvinder tilbydes tæt sundhedsfaglig kontakt med bl.a. jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker i løbet af deres graviditet, fødsel og efterfødsel. Men som det er nu, er det ikke vedtaget, hvem der skal informere og vejlede om fysisk aktivitet efter fødslen,” siger hun.

Netop af hvem og hvornår mødre optimalt bør tilbydes rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen vil forskerne undersøge i et kommende studie for at blive klogere på eventuelt kommende indsatser for nybagte mødre.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Landsdækkende populationsbaseret tværsnitsstudie

Samarbejdspartnere: Forskningsenheden for almen praksis i Aarhus: Per Kallestrup. Aarhus Universitet: Rasmus Østergaard Nielsen, Knud Ryom. Statens Institut for Folkesundhed: Christina Bjørk Petersen, Ola Ekholm. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse: Peter Elsborg. Cardiff University (DECIPHer): Kelly Morgan.

Ekstern finansiering: Helsefonden

Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1016/j.puhe.2024.03.010