Kvinder uden børn er markant mere fysisk aktive end mødre
Mødre i Danmark er i 24 procent større risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger for fysisk aktivitet i forhold til jævnaldrende kvinder, der ikke har født. Studie afslører behov for målrettede indsatser, mener forsker.

Mødre i Danmark er i 24% større risiko for ikke at få motioneret nok sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe, som ikke har født.
Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som ifølge forsker kaster lys over en overset sundhedsmæssig udfordring.
Formålet med studiet var at kortlægge andelen af mødre, der ikke lever op til de anbefalinger for fysisk aktivitet, som Verdenssundhedsorganisationen WHO sætter – altså hvor mange, der ikke får motioneret nok.
Og årsagerne til den markante forskel kan være mange, fortæller Solvej Videbæk Bueno, der er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed og hovedforfatter til studiet.
”At være gravid og føde et barn er for de fleste en meget stor forandring for kroppen. Mange mødre oplever, at de har svært ved at finde ud af, hvordan og hvad de kan i relation til fysisk aktivitet i deres ”nye krop” efter fødslen. Andre barrierer, som vi kender fra litteraturen, kan være mangel på tid og søvn, som sammen med amning og logistiske udfordringer kan være årsag til, at fysisk aktivitet nedprioriteres,” siger hun og tilføjer:
”På den anden side ved vi også, at nybagte mødre befinder sig i en livsforandrende periode af deres liv, som kan påvirke deres motivation positivt i relation til adfærdsændringer.”
Behov for særligt fokus på nybagte mødre
Forskerne har analyseret data fra 27.668 kvinder mellem 16 og 40 år i studiet, der også afslører, at de fleste kvinder, der har født, primært dyrker let motion som at gå eller cykle i deres fritid, og kun få deltager i mere krævende fysiske aktiviteter.
Ifølge Solvej Videbæk Bueno afslører studiet et behov for at fokusere på kvinder, der har født som en særlig gruppe, der kunne have gavn af tiltag specifikt rettet mod dem for at øge deres fysiske aktivitetsniveau.
”Hvert år føder ca. 60.000 kvinder i Danmark, og det er derfor en meget stor gruppe i befolkningen, der er i øget risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger, og ikke nok med at mødrenes sundhed påvirkes, så tyder flere studier på, at børn af fysisk aktive mødre også selv er mere aktive,” siger hun og tilføjer:
”Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi får sat fokus på mødre som en særskilt målgruppe for kommende indsatser, der skal fremme fysisk aktivitet i befolkningen. Indsatser der bidrager til at udbrede viden og muligheder for, at mødre nemt og praktisk i deres hverdag kan øge intensiteten af deres fysiske aktivitet.”
Mangel på sundhedsfaglig rådgivning
De seneste år har der været voksende fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet for både fysisk og mental sundhed.
WHO har fastsat internationale retningslinjer, der anbefaler voksne at dyrke mindst 150 minutters moderat eller 75 minutters intens, fysisk aktivitet om ugen.
Tidligere forskning har vist, at mange, særligt kvinder i den fertile alder, ikke opfylder disse anbefalinger. Men at forskellen også er markant mellem kvinder, der har født, og kvinder der ikke har født, åbner for en diskussion om, hvordan samfundet bedst kan støtte mødre i at opretholde en sund og aktiv livsstil, mener Solvej Videbæk Bueno.
Et tidligere studie har vist, at mødre i Danmark oplever en mangel på sundhedsfaglig rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen.
Og det vil være et godt sted at starte, mener forskeren.
”I Danmark har vi en landsdækkende svangreomsorg, hvor alle kvinder tilbydes tæt sundhedsfaglig kontakt med bl.a. jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker i løbet af deres graviditet, fødsel og efterfødsel. Men som det er nu, er det ikke vedtaget, hvem der skal informere og vejlede om fysisk aktivitet efter fødslen,” siger hun.
Netop af hvem og hvornår mødre optimalt bør tilbydes rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen vil forskerne undersøge i et kommende studie for at blive klogere på eventuelt kommende indsatser for nybagte mødre.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Landsdækkende populationsbaseret tværsnitsstudie
Samarbejdspartnere: Forskningsenheden for almen praksis i Aarhus: Per Kallestrup. Aarhus Universitet: Rasmus Østergaard Nielsen, Knud Ryom. Statens Institut for Folkesundhed: Christina Bjørk Petersen, Ola Ekholm. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse: Peter Elsborg. Cardiff University (DECIPHer): Kelly Morgan.
Ekstern finansiering: Helsefonden
Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1016/j.puhe.2024.03.010
Kontakter
Læge og ph.d.-studerende Solvej Videbæk Bueno
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
solvej.videbaek.ph.au.dk
Telefon: 61685110
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Ann Wenzel modtager Bagger-Sørensen Prisen 202511.9.2025 12:40:34 CEST | Pressemeddelelse
Professor emeritus Ann Wenzel fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed modtager Bagger-Sørensen Prisen 2025. Hun bliver hædret for sin banebrydende og internationalt anerkendte forskning i anvendelsen af billeddiagnostiske metoder til sygdomme i tænder, mund og ansigt.
To Health-forskere får Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 202511.9.2025 12:39:03 CEST | Pressemeddelelse
Professor Julie W. Dreier fra Aarhus Universitets Institut for Folkesundhed og lektor Adam Hulman fra samme institut og Steno Diabetes Center Aarhus modtager Bagger-Sørensen Fondens Ung Forskerpris 2025.
Forskere finder celledefekt, som kan linkes til udviklingen af Alzheimers11.9.2025 11:34:07 CEST | Pressemeddelelse
Det handler om bittesmå partikler - med potentielt store menneskelige konsekvenser. Forskere fra Aarhus Universitet har identificeret en defekt i produktionen af såkaldte exosomer i celler, med en proteinmutation, som ses i demenspatienter. Det kan føre til en bedre forståelse for udviklingen – og på sigt måske også behandlingen – af Alzheimers.
Aarhus Universitet investerer millioner i borgeres sundhedskompetence11.9.2025 09:27:15 CEST | Pressemeddelelse
Mange mennesker har svært ved at navigere i sundhedssystemet og får derfor hverken den forebyggelse eller behandling, de har brug for. Nu investerer Det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet 13 millioner kroner i et nyt forskningscenter, som skal ændre på det ved at skabe ny viden om sundhedskompetence og lighed i sundhed.
Psykiatrien i Aarhus opruster med ny sygeplejefaglig professor21.8.2025 14:12:56 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. oktober 2025 tiltræder Rikke Jørgensen stillingen som ny professor i psykiatrisk sygepleje ved Aarhus Universitet. Professoratet løfter især forskningen i interventioner inden for psykotiske lidelser og styrker den sygeplejefaglige indsats til patienterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum