Kvinder uden børn er markant mere fysisk aktive end mødre
Mødre i Danmark er i 24 procent større risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger for fysisk aktivitet i forhold til jævnaldrende kvinder, der ikke har født. Studie afslører behov for målrettede indsatser, mener forsker.
![Ph.d.-studerende Solvej Videbæk Bueno](/data/images/public/12670528/13823974/b9d245b5-1802-4cbd-83d6-7a3a91c11a27-w_720.png)
Mødre i Danmark er i 24% større risiko for ikke at få motioneret nok sammenlignet med kvinder i samme aldersgruppe, som ikke har født.
Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, som ifølge forsker kaster lys over en overset sundhedsmæssig udfordring.
Formålet med studiet var at kortlægge andelen af mødre, der ikke lever op til de anbefalinger for fysisk aktivitet, som Verdenssundhedsorganisationen WHO sætter – altså hvor mange, der ikke får motioneret nok.
Og årsagerne til den markante forskel kan være mange, fortæller Solvej Videbæk Bueno, der er ph.d.-studerende ved Institut for Folkesundhed og hovedforfatter til studiet.
”At være gravid og føde et barn er for de fleste en meget stor forandring for kroppen. Mange mødre oplever, at de har svært ved at finde ud af, hvordan og hvad de kan i relation til fysisk aktivitet i deres ”nye krop” efter fødslen. Andre barrierer, som vi kender fra litteraturen, kan være mangel på tid og søvn, som sammen med amning og logistiske udfordringer kan være årsag til, at fysisk aktivitet nedprioriteres,” siger hun og tilføjer:
”På den anden side ved vi også, at nybagte mødre befinder sig i en livsforandrende periode af deres liv, som kan påvirke deres motivation positivt i relation til adfærdsændringer.”
Behov for særligt fokus på nybagte mødre
Forskerne har analyseret data fra 27.668 kvinder mellem 16 og 40 år i studiet, der også afslører, at de fleste kvinder, der har født, primært dyrker let motion som at gå eller cykle i deres fritid, og kun få deltager i mere krævende fysiske aktiviteter.
Ifølge Solvej Videbæk Bueno afslører studiet et behov for at fokusere på kvinder, der har født som en særlig gruppe, der kunne have gavn af tiltag specifikt rettet mod dem for at øge deres fysiske aktivitetsniveau.
”Hvert år føder ca. 60.000 kvinder i Danmark, og det er derfor en meget stor gruppe i befolkningen, der er i øget risiko for ikke at leve op til internationale anbefalinger, og ikke nok med at mødrenes sundhed påvirkes, så tyder flere studier på, at børn af fysisk aktive mødre også selv er mere aktive,” siger hun og tilføjer:
”Derfor tror jeg, det er vigtigt, at vi får sat fokus på mødre som en særskilt målgruppe for kommende indsatser, der skal fremme fysisk aktivitet i befolkningen. Indsatser der bidrager til at udbrede viden og muligheder for, at mødre nemt og praktisk i deres hverdag kan øge intensiteten af deres fysiske aktivitet.”
Mangel på sundhedsfaglig rådgivning
De seneste år har der været voksende fokus på vigtigheden af fysisk aktivitet for både fysisk og mental sundhed.
WHO har fastsat internationale retningslinjer, der anbefaler voksne at dyrke mindst 150 minutters moderat eller 75 minutters intens, fysisk aktivitet om ugen.
Tidligere forskning har vist, at mange, særligt kvinder i den fertile alder, ikke opfylder disse anbefalinger. Men at forskellen også er markant mellem kvinder, der har født, og kvinder der ikke har født, åbner for en diskussion om, hvordan samfundet bedst kan støtte mødre i at opretholde en sund og aktiv livsstil, mener Solvej Videbæk Bueno.
Et tidligere studie har vist, at mødre i Danmark oplever en mangel på sundhedsfaglig rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen.
Og det vil være et godt sted at starte, mener forskeren.
”I Danmark har vi en landsdækkende svangreomsorg, hvor alle kvinder tilbydes tæt sundhedsfaglig kontakt med bl.a. jordemødre, praktiserende læger og sundhedsplejersker i løbet af deres graviditet, fødsel og efterfødsel. Men som det er nu, er det ikke vedtaget, hvem der skal informere og vejlede om fysisk aktivitet efter fødslen,” siger hun.
Netop af hvem og hvornår mødre optimalt bør tilbydes rådgivning om fysisk aktivitet efter fødslen vil forskerne undersøge i et kommende studie for at blive klogere på eventuelt kommende indsatser for nybagte mødre.
Bag om forskningsresultatet
Studietype: Landsdækkende populationsbaseret tværsnitsstudie
Samarbejdspartnere: Forskningsenheden for almen praksis i Aarhus: Per Kallestrup. Aarhus Universitet: Rasmus Østergaard Nielsen, Knud Ryom. Statens Institut for Folkesundhed: Christina Bjørk Petersen, Ola Ekholm. Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse: Peter Elsborg. Cardiff University (DECIPHer): Kelly Morgan.
Ekstern finansiering: Helsefonden
Link til videnskabelig artikel: https://doi.org/10.1016/j.puhe.2024.03.010
Kontakter
Læge og ph.d.-studerende Solvej Videbæk Bueno
Aarhus Universitet, Institut for Folkesundhed
solvej.videbaek.ph.au.dk
Telefon: 61685110
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse. Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab. Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Forskningsgennembrud gør kræftbekæmpende virus mere effektiv28.6.2024 09:20:51 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at lægemidlet 4-OI øger effektiviteten af en kræftbekæmpende virus. Det kan potentielt føre til behandling af kræfttyper, der ellers er resistente overfor behandling.
Enlige og arbejdsløse kvinder har sværere ved at følge livsvigtig brystkræftbehandling26.6.2024 10:03:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører, at kvinder, der bor alene eller står uden for arbejdsmarkedet, oftere afbryder deres antihormonbehandling tidligt, hvilket øger risikoen for tilbagefald af brystkræft. Forskere opfordrer til målrettede støtteprogrammer.
Musik sætter swing i hjernebølgerne20.6.2024 13:52:53 CEST | Pressemeddelelse
Når vi lytter til musik, sætter det gang i en kompleks kædereaktion af aktivitet i vores hjerne, viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og University of Oxford. Resultaterne kan måske føre til nye måder at screene for demens.
Ny teknologi baseret på kunstig intelligens kan afsløre kræft tidligere end standard-metoder14.6.2024 12:58:25 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har været med til at udvikle en ny teknologi, der ved hjælp af kunstig intelligens gør det muligt at opdage selv meget små mængder kræft-DNA i blodprøver. Det baner vej for tidligere og mere præcis behandling af patienter.
Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer til Kræftforskningsaften 202414.5.2024 14:02:51 CEST | Pressemeddelelse
Den banebrydende kræftforskning er i højsædet, når Cancernetværket på Aarhus Universitet inviterer patienter, pårørende, politikere, borgere samt erhvervslivet til Kræftforskningsaften 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum