Heunicke presser citronen – kartoffelgiften Reglone skal bevares for enhver pris

Siden 2019 har sprøjtemidlet Reglone været forbudt i alle EU-lande, fordi det indeholder aktivstoffet diquat, der kan give nerveskader og bl.a. kædes sammen med sygdommen Parkinsons. Flere videnskabelige undersøgelser har vist, at kontakt med pesticiderne rotenon, paraquat og diquat øger risikoen for Parkinsons sygdom op til 2,5 gange, siger Parkinson-foreningen.

Alligevel har Miljøstyrelsen hvert år siden 2019 givet dispensation til kartoffelavlerne, fordi de påstår, at de ikke kan dyrke deres afgrøder uden denne sprøjtegift.

I øjeblikket har Miljøstyrelsen årets ansøgninger om dispensation til godkendelse, og kartoffelavlerne forventer atter at opnå dispensation med henvisning til, at erhvervet ikke kan undvære giften. Den påstand anfægtes imidlertid af forhandlere af maskinelt udstyr, der kan levere samme funktion som sprøjtegiftene, men kartoffelavlerne insisterer på at den billigere og nemmere løsning med at sprøjte. Siden 2019 har de hvert år fået opbakning til deres krav fra professor Per Kudsk på Aarhus Universitet og Miljøstyrelsen.

De seneste lovpligtige indberetninger af forbruget af sprøjtegifte i landbruget viser, at i planperioden 2022-23 blev Reglone udsprøjtet på 21.822 hektar marker landet over. Arealet svarer præcist til Møn, men sprøjtegiften rammer 63 af de 98 kommuner. Den anvendes på marker med kartofler, kløverfrø og engrapgræs.

Top-5 kommunerne med flest indberetninger af Reglone-brug omfatter Herning (63), Billund (56), Ikast-Brande (52), Ringkøbing-Skjern (49) og Guldborgsund Kommune (37).

Går mod EU-lovgivningen

Trods en klokkeklar dom fra EU-domstolen så twister Heunicke rettens afgørelse for at kunne fortsætte med de stærkt kritiserede dispensationer.

EU-domstolen afsagde sin dom i januar 2023 i sag nr. C-162/21, hvor dommeren fastslog, at det ikke er lovligt for medlemsstaterne at give dispensation til brug af giftstoffer, hvis brug er udtrykkeligt forbudt ved en gennemførelsesforordning, og slet ikke at udstede dispensationer år efter år.

Den dom er Magnus Heunicke ikke enig i.

Det fremgår af ministerens seneste svar til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg i januar 2024, hvor MF Carl Valentin (SF) havde bedt ministeren redegøre for Miljøministeriets argumentation for, at det skulle være lovligt at give dispensation til brug af diquat år efter år. Valentin henviste til et juridisk notat fra Danmarks Naturfredningsforening, der havde bedt advokaterne Nikolaj Nielsen og Marc Malmbak Stounberg fra Kontra Advokater om at vurdere lovligheden af Miljøministeriets dispensationer.

Magnus Heunicke svarede den 5. januar 2024:

”Jeg har iværksat en grundig juridisk analyse af det juridiske notat af 17. november 2023, som vi har modtaget fra Danmarks Naturfredningsforening. Miljøministeriet har foretaget en juridisk analyse af dommen i sag nr. C-162/21, og vurderet, at hvis et aktivstof har et eksplicit forbud eller begrænsning i dens anvendelsesområde i en gennemførelsesforordning, er det ikke muligt at give en dispensation i henhold til artikel 53 i plantebeskyttelsesmiddelforordningen.

Dommen vedrører to konkrete aktivstoffer, som i en gennemførelsesforordning er begrænset for så vidt angår anvendelse af aktivstoffet til bejdsning af frø og efterfølgende såningen af disse frø. Det vurderes, at artikel 53, fortsat efter en konkret vurdering vil kunne anvendes, hvis der er tale om andre anvendelsesforbud- eller begrænsninger, der ikke direkte er dækket af omhandlende dom, dog kan artikel 53 ikke anvendes i direkte modstrid med forbud eller anvendelsesbegrænsninger, der følger af en gennemførelsesforordning.

Hvis der således i en gennemførelsesforordning vedrørende en ikke-godkendelse af et aktivstof ikke er taget stilling til den konkrete anvendelse, der søges dispensation til, er det Miljøministeriets vurdering, at det fortsat er muligt at anvende artikel 53 efter en konkret vurdering. Der kunne f.eks. være tale om en anden anvendelse som f.eks. en lavere dosering, som ændrer den risikovurdering, som skal foretages efter artikel 53.

Dommens rækkevidde har været diskuteret på møder i EU, hvor flere lande har været enige i den danske fortolkning. Men dommens rækkevidde er dog uklar og kan fortolkes på forskellige måder, hvorfor Miljøministeriet har rykket EU-Kommissionens juridiske tjeneste for deres udlægning af dommen, som de har lovet at komme med.”

Kommissionen har intet at tilføje

Gylle.dk kontaktede Miljøministeriet i januar og udbad sig aktindsigt i svaret fra EU-kommissionens juridiske tjeneste. Imidlertid viste Heunickes henvendelse sig at være et blålys, der ikke var afstemt med Miljøstyrelsen. Ifølge Lea Frimann Hansen fra departementet lød ministeriets lakoniske svar den 20. februar 2024: ”det forventes ikke, at Kommissionen kommer med yderligere juridisk afklaring af EU-dommen i sag 162/21”.

Læs også om Miljøstyrelsens dispensationer gennem 17 år til det aldrig godkendte sprøjtemiddel Asulox.