Furesø Kommune og Børns Vilkår vil skabe nye løsninger på mistrivsel
30.4.2024 08:25:43 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Over de næste ti år skal Furesø i samarbejde med Børns Vilkår udvikle og afprøve nye, helhedsorienterede indsatser, der retter sig mod problemet med stigende mistrivsel blandt børn og unge. Målgruppen er de 0-18-årige. Furesø Byråd har nu godkendt en 10-årig partnerskabsaftale med Børns Vilkår.

Furesø Kommune underskrev mandag eftermiddag en 10-årig partnerskabsaftale med Børns Vilkår. Borgmester i Furesø Kommune, Ole Bondo Christensen (A) glæder sig over det nye partnerskab:
”Udfordringen med den stigende mistrivsel blandt vores børn og unge er et nationalt problem, som vi meget gerne vil finde nye svar på i Furesø. Vi er derfor rigtig glade for, at vi nu skal samarbejde med Børns Vilkår om at udvikle og afprøve nye indsatser, så vi kan hjælpe hinanden med at styrke børn og unges trivsel”.
Vicedirektør i Børns Vilkår Steffen Raun Fjordside ser samarbejdet som en mulighed for at løse en række udfordringer i fællesskab:
”Børn og unges mistrivsel er et område, vi i Børns Vilkår længe har haft fokus på og arbejdet med. Det er en omfattende og vigtig opgave. Vi skal gøre mere og andet, end vi plejer for at få skabt en positiv forandring. Derfor ser vi nu på, hvordan vi kan komme videre på den lange bane. Et tiårigt partnerskab er en horisont, der er så lang, at vi både kan nå at udvikle og måle på den forskel, vi gør. Ingen kan løse trivselsudfordringerne alene, og vi er glade for, at vi med støtte fra Annie og Otto Johs. Detlefs’ Fonde og i samarbejde med Furesø Kommune kan finde løsninger sammen.”
Fokusområderne i det ti år lange partnerskab vil bl.a. være omsorg og tilknytning, implementering af Barnets Lov, bekymrende skolefravær og børn og unges digitale liv.
Med det nye partnerskab får Furesø Kommune adgang til den store viden hos Børns Vilkår om børn og unges trivsel. Den viden skal danne udgangspunkt for den videre udvikling og afprøvning af nye tiltag.
Furesø Kommune er den første af i alt tre kommuner, der kommer til at indgå i samarbejdet om at udvikle nye løsninger sammen med Børns Vilkår. Partnerskabet er støttet af Annie & Otte Johs. Detlefs’ Fonde OJD.
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget i Furesø Kommune
Anna FosdalDagtilbudschefCenter for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse
Tlf:7216 5838afo1@furesoe.dkKatrine BirkVelfærdsdirektør
Center for Sundhed og Seniorliv, Center for Børn og Voksne, Center for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse
Michael WibePressemedarbejderBørns Vilkår
miwi@bornsvilkar.dkLotte StenlevUdviklingskonsulentCenter for Dagtilbud, Skole og Forebyggelse
lst8@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum