Tommy Ahlers afløser Connie Hedegaard som formand for CONCITO
Grøn investor og iværksætter Tommy Ahlers overtager formandsposten efter tidligere EU-klimakommissær og klimaminister Connie Hedegaard, der som følge af CONCITOs vedtægter stopper efter to perioder på samlet otte år.

Det planlagte formandsskifte sikrer fortsat ambitiøs udvikling af tænketanken som videnspartner i den grønne omstilling. Tommy Ahlers har siddet i CONCITOs bestyrelse i to år, og er som visionær grøn investor drevet af at skabe resultater ved at omsætte ideer og nye teknologier til værktøjer for den grønne omstilling. Samtidig har Tommy Ahlers som tidligere uddannelses-og forskningsminister og klimaordfører for Venstre arbejdet for grønne ambitioner og konkrete løsninger på klimakrisen. Det taler direkte ind i CONCITOs formål om at omsætte viden til klimahandling.
”Jeg glæder mig enormt til at understøtte CONCITOs vigtige arbejde. Behovet for uafhængig viden om den grønne omstilling har aldrig været større, og her løfter CONCITO en stor opgave til gavn for beslutningstagere, myndigheder og alle med interesse for fremtidens klimaneutrale og klimarobuste samfund – både i Danmark, EU og globalt,” siger Tommy Ahlers.
Connie Hedegaard har med sin store viden, erfaring og engagement i klimasagen spillet en afgørende rolle i udviklingen af CONCITO - fra en lille tænketank til i dag at være en professionel organisation med bred ekspertise og stærk drivkraft. Hun bevarer en tilknytning til CONCITO som ekstern rådgiver med særligt fokus på EU’s grønne omstilling og international klimapolitik.
”Klimakrisen er voldsom, men vi kan undgå de værste scenarier, hvis vi handler på den viden, vi har om løsningerne. Derfor er der så stort behov for den løsningsorienterede viden, CONCITO producerer. Jeg er stolt over at have bidraget til CONCITOs udvikling og glæder mig til at fortsætte samarbejdet,” siger Connie Hedegaard.
Nyt menigt medlem af bestyrelsen er Eva Jensen, som har været en aktiv del af dansk og europæisk klimapolitik i mange år, og i dag er afdelingschef for klima, energi og transport i Det Europæiske Miljøagentur. Eva Jensen er derfor en stor kapacitet at få ind i CONCITOs bestyrelse, særligt i forhold til at understøtte CONCITOs stærke fokus på EU’s klimaomstilling og internationale engagement.
CONCITOs bestyrelse består herefter af: Formand Tommy Ahlers, økonom og professor ved Københavns Universitet, Peter Birch Sørensen, CSR-chef i Dagrofa, Signe Frese, dekan ved Københavns Universitets Natur- og Biovidenskabelige fakultet, Katrine Krogh Andersen, underdirektør i PKA, ansvarlig for bæredygtige investeringer, Dewi Dylander samt det nye medlem, Eva Jensen.
Kontakter
Christian IbsenDirektør CONCITO
Tlf:25441247ci@concito.dkGhita BorringKommunikationschef
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkOm Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Ny vidensbank skal styrke klimaundervisningen24.6.2025 10:12:23 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan får man grøn omstilling, faglighed og handlekompetence til at hænge sammen i klasselokalet? Med Klimapakker - en ny gratis vidensbank - gør CONCITO det lettere for undervisere at anvende den nyeste klimaviden som et element i undervisningen og bringe emnet tættere på elevernes virkelighed.
Unges stemme i klimabeslutninger styrkes i 35 danske kommuner3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt giver unge en stemme i klimabeslutninger gennem etablering af lokale ungeklimapaneler.
Grønne fællesskaber spirer frem i hele landet22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I hele landet har unge udviklet nye måder at integrere klima og bæredygtighed i deres hverdag gennem fællesskaber, der skaber engagement og forandring.
I Odense skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Odense har unge kombineret håndværk, landbrug og madlavning for at inspirere til klimahandling.
På Lolland skaber unge grønne fællesskaber22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimahandling og fællesskab går hånd i hånd – nu deler GRO SELV 10 anbefalinger til, hvordan flere kan skabe meningsfulde initiativer med bæredygtighed i centrum. I Maribo har unge kombineret musik, genbrug og upcycling for at inspirere til klimahandling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum