KristenDemokraterne forsvarer nuværende abortgrænse
Regeringen og aftalepartierne har annonceret en aftale om ændring af abortlovgivningen, hvori det fremgår, at grænsen for fri abort nu hæves fra de nuværende 12 uger til 18 uger. Denne ændring er støttet af regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet og har opbakning fra et smalt flertal i Det Etiske Råd.
KristenDemokraterne står fast på en grænse ved 12 uger, idet placeringen af denne grænse har en veldokumenteret effekt og har fungeret efter hensigten i 50 år. Samtidig mener vi, at der netop ikke eksisterer tilstrækkelig evidens for positive effekter ved en abortgrænse på 18 uger, hverken med hensyn til kvinden, fostret eller de etiske konsekvenser.

- Ønsker vi virkelig, at vi i højere grad risikerer at komme i situationer, hvor vi kan fravælge børn pga. usikre prognoser fra fosterdiagnostik? Nej, så risikerer vi, at vi får en perfekthedskultur, hvor man sigter mod "designer-børn".
- Ønsker vi at udføre flere operative indgreb, som reelt er fødsler, hvor fostret bliver levende født – for at dø? Det er imod den menneskelige værdighed.
- Ønsker vi at påføre vores unge kvinder en markant større psykisk belastning, når de skal føde et barn/foster, der ikke skal leve? Nej, skal det ske, så lad det ske så tidligt som muligt.
KristenDemokraterne vil også sætte spørgsmålstegn ved, om denne regeringsbeslutning, ligesom "St. Bededag og lignende sager", er i takt med danskernes holdning?
KristenDemokraterne holder fast ved vores vedtagne politik på abortområdet, hvor der er fokus på en forebyggende indsats for at nedbringe antallet af uønskede graviditeter.
- Vi ønsker mere og bedre seksualundervisning.
- Styrket adgang til uvildig og professionel rådgivning.
- Gratis prævention til unge.
Netop disse indsatser har evidens for at reducere antallet af uønskede graviditeter, jf. flere UngMod-initiativer i danske kommuner. I Herning er KristenDemokraterne selv gået forrest i en sådan indsats, som har vist mærkbare resultater, hvor antallet af ufrivillige graviditeter, sen-aborter og kønssygdomme er faldet markant.
KristenDemokraterne er et familieparti, og vi glæder os over, at mange andre partier nu er ved at få øjnene op for, at trivselskrisen har rod i de vilkår, familierne lever med i Danmark 2024. Regeringspartierne har også på deres landsmøder ønsket øget fokus på familiernes vilkår.
Derfor undrer vi os i KristenDemokraterne over et forslag om, at unge kvinder/piger under 18 år, uden forældrenes viden, kan få foretaget en abort.
KristenDemokraternes formand, Jeppe Hedaa, siger:
"Hvis vi ønsker et samfund, hvor familien er i centrum, så fremmer vi ikke familiernes ansvar og vilkår ved at lade staten være teenagerens støtteperson nummer ét. Så stor en beslutning skal ligge hos familien, og indtil barnet er 18 år, er det forældrenes pligt at drage omsorg for deres børn. Den opgave bliver vanskeliggjort, hvis staten blander sig urimeligt meget, og som her ligefrem tager ansvaret."
"Desuden kan en ung kvinde mellem 15 og 18 år allerede i dag få foretaget en abort uden forældrenes accept og viden, hvis der er specielle sociale hensyn at tage for den unges tarv."
Nøgleord
Kontakter
Jeppe HedaaLandsformand
Tlf:+45 40555777formand@kd.dkLinks
Om KristenDemokraterne
KristenDemokraterne i Danmark er et borgerligt parti, som fokuserer på samfundet gennem familien. Vi har et stort hjerte for naturen, miljøet, klimaet, de mest sårbare i samfundet og mener, at Danmark skal være et positivt bidrag til de svageste - også udenfor vores grænser. Vi bliver kaldt social-konservative og røde-borgerlige, men vi er baseret på en stærk og helt egen kristendemokratisk ideologi. Vi er medlemmer af EPP, som er den største gruppe i Europa-parlamentet.

Følg pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kristendemokraterne
Der er intet som fakta, der kan ødelægge en god historie1.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konservative med kors? Religionspolitik? Fortidens parti? Myterne er mange. Her gennemgår vi de fem største og erstatter fordomme med fakta.
En tidlig julegave til vores politiske kollegaer.17.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et færdigt, finansieret og menneskeligt projekt, lagt åbent frem for alle regionernes partier, fordi 400 familier ikke har tid til at vente på partipolitik.
KD lancerer pilotprojekt: Danmarks første akut-hus for unge i psykisk krise17.11.2025 13:41:22 CET | Pressemeddelelse
To historiske udspil fra KristenDemokraterne skal lukke hullet i unges psykiatriske og sociale sikkerhedsnet: Et akut-hus som Danmarks første af sin slags, og et nyt ungehus i Aarhus, der tilsammen kan spare millioner – og redde liv.
Ny udsigtsplatform kan blive Hornbæks næste store attraktion13.11.2025 12:25:45 CET | Pressemeddelelse
En gangbro og en udsigtsplatform på Hornbæk Havns østlige mole kan blive en ny publikumsmagnet. Kandidat til Helsingør Byråd, Rolf Westphal Eriksen fra KristenDemokraterne, foreslår en løsning der både giver adgang til fiskeri, bedre forhold for surfere og en unik mulighed for at opleve marsvin og tun tæt på kysten.
Landsformand betaler gerne for ny meningsmåling: “Det er en ommer, Epinion!”27.10.2025 12:44:58 CET | Pressemeddelelse
Lokallister og Kristendemokrater blev sparket ud af useriøs Epinion-analyse. Nu opfordres Epinion til at lave en ny og seriøs måling før valget – og partiformand hjælper gerne til økonomisk.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum