Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Vil du være med til at styrke demokratiet? Så meld dig som tilforordnet ved EP-valget

Del

Nu kan du melde dig som tilforordnet til Europa-Parlamentsvalget den 9. juni 2024.

Foto: Ulrich Jakobsson

Er du i tvivl om, hvad du skal lave søndag den 9. juni 2024, så har Københavns Kommune et godt bud.

Samme dag skal danskerne nemlig afgive deres stemmer til Europa-Parlamentsvalget, og i den forbindelse får Københavns Kommune brug for en række valgtilforordnede.

Hele 1.464 for at være helt præcis; en tjans, du nu kan melde dig til.

”Som valgtilforordnet giver man en hånd til demokratiet, og forhåbentlig vil mange være med til at tage godt imod vælgerne og give de københavnske borgere en god oplevelse, når de skal afgive deres stemme på valgdagen,” siger Mia Nyegaard, der er formand for valgbestyrelsen og kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Som valgtilforordnet er man med til at tage godt imod vælgerne, scanne valgkort, udlevere stemmesedler, anvise ledige stemmebokse, hjælpe borgerne med at afgive deres stemmer, holde øje med stemmeurner og tælle alle stemmerne op på valgstedet.

Som valgtilforordnet møder man ind kl. 08.00 og er med helt indtil de sidste stemmer er talt op. Man får fuld forplejning hele dagen og diæt på 1.350 kr.

Hvis du vil være tilforordnet, skal du være mindst 18 år, bosat i Københavns Kommune og stemmeberettiget til Europa-Parlamentsvalget.

Tilmeldingen åbner mandag den 29. april 2024 kl. 12.00. Du kan melde sig som tilforordnet her: Meld dig som tilforordnet | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk)

Kontakter

Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)

Tlf:3366 2345

Om Kultur- og Fritidsforvaltningen

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye