Nu åbner Halsnæs HjælpemiddelService
Torsdag den 2. maj genåbner det tidligere velfærdsbibliotek i Halsnæs i nye klæder og med nyt navn. Navnet bliver Halsnæs HjælpemiddelService og vil fortsat have til huse i lokalet på Løvdalen Plejecenter med p-plads tæt på den handicapvenlige indgang.
Når Halsnæs HjælpemiddelService slår dørene op, bliver det med et udvidet og forbedret tilbud til borgere, som enten ønsker sig et hjælpemiddel af kommunen, eller som har spørgsmål om et allerede bevilget hjælpemiddel.
I de nye faciliteter vil der ikke bare være mulighed for at se og afprøve forskellige velfærdsteknologier, der vil også være mulighed for at få udleveret hjælpemidler, aflevere til reparation og justering, ligesom du kan få personlig rådgivning i forhold til hjælpemiddelrelaterede spørgsmål.
Med det ny Halsnæs HjælpemiddelService bliver visiteringen af hjælpemidler kort sagt både smidigere og hurtigere, og du kan som borger nu få udleveret visse typer hjælpemidler direkte, når du kommer ind fra gaden.
Udvidet åbningstid
Det nye velfærdsbibliotek udvider også åbningstiden med en ekstra dag om ugen, som skal gøre det nemmere og mere fleksibelt for borgere og pårørende at komme forbi.
Åbningstiderne er fremadrettet:
- Tirsdag 10.00-12.00
- Torsdag 14.00-16.00
Kom med til åbningen
Er du nysgerrig efter at se Halsnæs HjælpemiddelService, eller vil du høre mere om de nye muligheder, så læg vejen forbi torsdag den 2. maj 2024 i tidsrummet fra kl. 14:00-16:00 til åbningen. Ud over mulighed for at se faciliteterne, vil der også blive budt på kaffe og kage til de fremmødte.
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
PAU-elever giver fagligt løft til dagtilbud i Halsnæs15.4.2024 15:36:17 CEST | Pressemeddelelse
14 medhjælpere fra Halsnæs Kommune har netop gennemført uddannelsen til pædagogiske assistenter. Dermed løftes fagligheden i kommunens dag- og døgntilbud til gavn for både borgere og ansatte.
Ny ældre- og sundhedschef i Halsnæs2.4.2024 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Michala Jessen kommer fra en stilling som leder af sundhedsafdelingen i kommunen.
Stort byudviklingsprojekt indviet i Frederiksværk8.3.2024 15:05:42 CET | Pressemeddelelse
Med projekt Stålsat By har Halsnæs Kommune atter bragt Frederiksværks historiske kanal og unikke kulturarv i fokus. A.P. Møller Fonden, Realdania og NLMK Dansteel har støttet det store projekt, som nu er afsluttet.
Badevandsmålinger nær Stålværket7.3.2024 11:30:00 CET | Nyhed
Halsnæs Kommune har modtaget resultatet af målinger for forurening i badevandet nær Stålvalsesværket i Frederiksværk.
Hundested får børn i bevægelse12.2.2024 14:09:37 CET | Nyhed
Vær med til at skabe lokale aktiviteter for Hundesteds børn og unge
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum