OPP-leverandør fundet til udvidelse af retspsykiatrien i Skejby
Regionsrådet i Region Midtjylland har nu sat navn på den OPP-leverandør, der skal stå i spidsen for udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien. Byggeriet bliver på ca. 4500 kvadratmeter og kommer til at indeholde et nyt retspsykiatrisk sengeafsnit samt kontorområde til klinisk personale.
Der bliver plads til yderligere 16 sengepladser i retspsykiatrisk afdeling samt nye kontor- og mødefaciliteter til Psykiatriens medarbejdere, når udvidelsen af Aarhus Universitetshospital Psykiatrien efter planen står klar i slutningen af 2026.
Nu er et vigtigt skridt på vejen mod de nye cirka 4500 kvadratmeter taget. Regionsrådet i Region Midtjylland har netop besluttet, at det bliver PKA Skejby P/S, der bliver OPP-leverandør på byggeriet.
PKA Skejby P/S er allerede leverandør på det offentligt-private partnerskab ved AUH Psykiatrien, og har tilknyttet totalentreprenør Nordstern, teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg, Arkitema samt rådgivende ingeniør Afry.
- Holdet bag PKA Skejby P/S har leveret et overbevisende bud på, hvordan udvidelsen af AUH Psykiatrien kan rumme både sikre rammer for en effektiv behandling af patienter i retspsykiatrien og gode kontor- og mødefaciliteter, siger formand for Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg, Henrik Gottlieb Hansen (A) og tilføjer:
- Samtidig har flere af tilbuddets nøglepersoner været involveret i etableringen af den nuværende psykiatri i Skejby, som har en naturlig forståelse for, hvilken hverdag både medarbejdere og patienter i Psykiatrien lever i. Det er alt andet lige en fordel, når vi skal udvide.
Sikre og behagelige rammer
PKA Skejby P/S skal nu i samarbejde med repræsentanter fra Psykiatrien samt inddragelse af brugerne arbejde videre med tilbuddet frem imod foråret 2025, inden byggeriet efter planen skal ske i løbet af 2025 og 2026.
- Det er meget vigtigt for os, at både patienter og medarbejdere spiller en aktiv rolle i, hvordan vores fysiske rammer fungerer, siger hospitalsdirektør i Psykiatrien, Tina Ebler, og uddyber:
- Vores retspsykiatriske patienter tilbringer ofte lang tid hos os, og derfor skal rammerne selvfølgelig understøtte et godt og imødekommende behandlingsmiljø, hvor vi desuden har fokus på sikkerhed og på at minimerer risikoen for konflikter så meget som muligt. Det kan de fysiske rammer hjælpe til med – blandt andet via godt indrettede sengestuer samt rummelige gård- og fællesmiljøer, hvor man både kan opsøge fællesskab men også har mulighed for at trække sig.
Udvidelsen af Psykiatrien skal ske i forlængelse af den eksisterende bygning K. Aftalen mellem Region Midtjylland og PKA Skejby P/S underskrives efter planen den 07. maj.
Kontakter
Henrik Gottlieb Hansenformand for udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg (S)
Tlf:2129 9726Tina EblerHospitalsdirektor
Tlf:2785 4484tinebl@rm.dkPressetelefonPsykiatrien
Tlf:7847 0500Følg pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland har handlet i alvorlig sag16.9.2024 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er taget handling i en alvorlig sag fra sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers, hvor en overlæge blev hjemsendt i februar i år på baggrund af bekymring over kvaliteten af vedkommendes lægefaglige arbejde. Nu skal der også findes en ny afdelingsledelse for Regionspsykiatrien Randers.
Ny Psykiatri Viborg tager vigtigt skridt fremad12.9.2024 08:12:17 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjyllands Udvalg for bæredygtighed, teknologi og anlæg har nu nikket ja til et dispositionsforslag om, hvordan det nye psykiatribyggeri i Viborg skal se ud. Det markerer et vigtigt skridt mod at skabe nye, tidssvarende rammer for fremtidens psykiatriske behandling.
Nyt sengeafsnit åbner i Regionspsykiatrien Horsens26.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2. september åbner Regionspsykiatrien Horsens et nyt sengeafsnit med plads til 12 patienter. Pladserne skal være med til at komme overbelægning i Psykiatrien til livs og skal udsmykkes med hjælp fra tidligere patienter.
Hurtigere hjælp til børn og unge i Psykiatrien i Region Midtjylland22.8.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stigende ventetider i børne- og ungdomspsykiatrien i Region Midtjylland har gjort det nødvendigt at gennemføre omfattende ændringer i den måde, patientforløb planlægges på.
Metaldetektorer skal øge sikkerheden i Psykiatrien2.7.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover får medarbejdere i Psykiatrien i Region Midtjylland mulighed for at scanne flere patienter med metaldetektorer. Det er blot et af flere tiltag, der skal styrke sikkerheden for både patienter og personale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum