PFAS-handlingsplan: Regeringen vil indføre dansk forbud mod PFAS i tøj og sko
Som en del af en ny PFAS-handlingsplan foreslår regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler. ”Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud vil gavne vores sundhed og miljøet i Danmark,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
PFAS tilhører de såkaldte ”evighedskemikalier”, fordi de er svære at nedbryde og derfor
spreder sig overalt i miljøet. Når PFAS udledes til vores miljø optages stofferne i planter og
dyr, der bliver til fødevarer og spises af mennesker. PFAS kan på lang sigt svække immunforsvaret, forårsage hormonforstyrrelser og mistænkes for at øge risikoen for kræft.
En af de største kilder til PFAS i det danske miljø er tøj, sko og imprægneringsmidler. Derfor
ønsker regeringen at indføre et nationalt forbud mod PFAS i netop disse forbrugsvarer.
”Vi skal gå foran i arbejdet for at begrænse PFAS ved kilden. Et nationalt forbud mod import
og salg af tøj, sko og imprægneringsmidler med PFAS er et vigtigt skridt på vejen mod at
begrænse udledningen og vil have en reel miljøeffekt i Danmark. Desuden sender vi et stærkt
signal til resten af verden om, at vi skal udfase disse stoffer, hvor det er muligt,” siger
miljøminister Magnus Heunicke.
Hvad angår tøj, sko og imprægneringsmidler, vurderes der at være PFAS-frie alternativer
tilgængelige på markedet. Det modsatte er dog tilfældet, når det gælder professionel
beklædning og sikkerhedstøj, hvor der stilles særlige krav til sikkerhed og funktionalitet.
Danmark står sammen med fire lande bag et forslag om et forbud mod PFAS i EU.
Det nationale forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler vil gælde, indtil det
forventede EU-forbud træder i kraft.
Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen foreslår at give
erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1. juli 2026.
Fakta om forbud mod PFAS i tøj, sko og imprægneringsmidler
- Med det nationale forbud forbydes indhold af PFAS i tøj, sko og
imprægneringsmidler til forbrugere.
- PFAS i professionel beklædning og sikkerhedstøj bliver ikke en del af forbuddet.
- Forbuddet retter sig mod salg og import af tøj, sko og imprægneringsmidler til
forbrugere.
- Forbuddet vil i praksis gennemføres ved, at der fastsættes grænseværdier, der sikrer,
at PFAS ikke bevidst kan bruges i beklædning, sko og imprægnering.
- Det vil fortsat være muligt at bruge tøj, sko og imprægneringsspray, man har købt før
forbuddet træder i kraft. Forslaget vil ikke omfatte genbrug og genanvendelse.
- Forslaget til forbud vil komme i høring. Her vil det være muligt for virksomheder at
melde ind, hvis der er særlige udfordringer, der skal tages højde for.
- Bekendtgørelsen om forbuddet forventes at være klar 1. juli 2025. Regeringen
foreslår at give erhvervslivet en overgangsperiode på et år, så forbuddet gælder fra 1.
juli 2026.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS) eller mail:
presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum