Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen
25.4.2024 05:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.

OBS: Video af kaninerne kan hentes via linket under teksten.
Højsæsonen for indleverede kaniner på dyreinternater nærmer sig, men det kan blive svært at få plads til dem. Dyrenes Beskyttelses internater er næsten fyldt op med kaniner efter flere store dyreværnssager. Og det bekymrer internatchef Karina Fisker:
- Vi står altid klar til at hjælpe dyr i nød, men vores internater er ved at være fyldt op. Jeg er derfor bekymret for, om vi kan nå at finde nye hjem til dem, inden den næste store sag kommer. For den kommer, det er bare et spørgsmål om hvornår, forklarer hun.
I starten af april ankom 23 kaniner fra en slem dyreværnssag til Roskilde dyreinternat. I weekenden skete det igen, da 11 kaniner blev fundet dumpet i en park.
I Roskilde er der på nuværende tidspunkt ikke plads til flere kaniner, og Fyns Internat har måtte inddrage en del af katteafdelingen for at få plads til de mange langørede beboere. Også på dyreinternaterne i Nordjylland og Århus er kapaciteten snart brugt op.
- Vores vigtigste opgave er at finde nye hjem til vores dyr, men det tager ofte lang tid med kaninerne. Vi håber på, at en del af dem får nye hjem, inden vores højsæson starter, og både killinger og kaniner vrimler ind og fylder internaterne op, siger Karina Fisker.
Over 60 kaniner klar til adoption
Sommeren er højsæson for svigtede og ejerløse dyr. I 2023 modtog de ni dyreinternater over 12.000 dyr, hvoraf over 50 procent af dyrene ankom fra juli til oktober. Knap 600 af dem var kaniner.
Over 60 kaniner er klar til adoption på Dyrenes Beskyttelses internater, men der er langt flere, som de kommende uger skal have nye hjem. I alt har Dyrenes Beskyttelse 105 kaniner fordelt på dyreinternaterne rundt i landet. De kommer løbende til adoption, når de er dyrlægetjekket og gamle nok til at finde nye hjem.
Kaniner fordeles mellem internater
De mange dumpede og svigtede kaniner vidner om, at ejerne ikke lever op til deres ansvar. Når opgaven så vokser folk over hovedet, ender det med, at kaninerne betaler prisen. For at finde plads til de mange kaniner, har Dyrenes Beskyttelse måtte flytte dem rundt mellem internaterne, og det tåler de ikke specielt godt.
- Jeg ved, den er gal, når vi er nødt til at flytte kaninerne fra et internat til et andet på grund af pladsmangel. Det er noget, vi ellers helst vil undgå, da det stresser dem unødigt, og det tåler de ikke særlig godt, siger Karina Fisker.
I alt er der kommet 211 kaniner til Dyrenes Beskyttelses ni internater i år. Det er 15 mere end samme tid i 2023, som også var et travlt kaninår for internater. Dyrenes Beskyttelse håber, at danskerne vil tænke på dyreinternaterne, hvis familien skal udvides med en kanin.
- Vi kan desværre ikke ændre på vores fysiske rammer, og vi har den plads, vi har. Hvis ikke vores kaniner finder nye hjem, er der i værste tilfælde ikke plads til at vi kan tage imod alle de dyr, der har brug for hjælp, når højsæsonen rammer os. Vi kan derfor ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at danskerne tænker adoption, når de skal have et nyt familiemedlem, siger Karina Fisker.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Links
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kaniner er blandt de dyr, der venter længst på adoption, og presset på Dyrenes Beskyttelses internater er vokset de senere år. Ifølge organisationen skyldes det især uplanlagte kuld og børn, der hurtigt mister interessen for deres kanin.
Hold af kaniner er det vilde vesten – der er brug for lovgivning nu11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
Godt nyt fra internater: Færre kæledyr kom i klemme i 202510.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til 7.000 dyr i 2025. Det er knap ti procent færre end i året før, og måske et tegn på mere ansvarligt dyreejerskab, håber organisationen.
Laveste antal dumpede dyr siden 2020 – men problemet er langt fra løst6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dumpede dyr faldt i 2025 til det laveste niveau i fem år. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, men 1.041 dyr blev stadig efterladt til en uvis skæbne – det svarer til knap tre dyr om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum