De Olympiske Lege i Paris 2024 nærmer sig med hastige skridt, en begivenhed, der vækker både spænding og debat - hør mere om det i Gudenåhuset d. 7. maj
Jørn Hansen, som har skrevet flere bøger om de olympiske leges historie, gæster Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek tirsdag den 7. maj kl. 19, hvor han vil trække en række historiske linjer frem mod legene i 2024
I 2024 er det 100 år siden, at de olympiske sommer-lege første gang fandt sted i Paris. Siden har legene ført en omtumlet tilværelse og ofte været udsat for hård kritik. Ikke desto mindre er de olympiske lege en af de få store historier fra det 19. århundrede, der har overlevet det 20. århundrede.
Legacy-begrebet
Legacy, som handler om arv og eftermæle, er blevet et centralt begreb i forbindelse med tildelingen af værtskaber for OL. Det er ikke altid gået op i en højere enhed. OL i autoritære lande har set stort på udgifter og miljøhensyn, hvor vinter-OL i Sotji i 2014 og i Beijing 2022 er nogle af de dårlige eksempler.
Sommer-OL i London var lidt af en solstrålehistorie på trods af kolossale udgifter til sikkerhed. Legene i Rio de Janeiro i 2016 manglede den folkelige opbakning, mens OL i Tokyo blev covid 19-ramt og måtte udsættes et år, samtidig med at udgifterne løb løbsk. I Paris vil man forsøge at holde udgifterne nede ved hjælp af genbrug af faciliteter, og man satser hårdt på at tage legacy-begrebet alvorligt.
OL-historie og sikkerhed
I foredraget i Gudenåhuset d. 7. maj vil Jørn Hansen trække en række historiske linjer frem mod legene i 2024, og fokusere på legenes politiske historie og den Internationale Olympiske Komités forsøg på justeringer. Jørn Hansen er professor emeritus i idrætshistorie ved Syddansk Universitet og beskæftiger sig med de samfundsmæssige og politiske aspekter ved OL.
Vi ved ikke på nuværende tidspunkt, hvordan legene vil løbe af stablen, men debatten om den kommende begivenhed er allerede godt i gang. Sikkerhed vil givetvis blive et af de helt store problemer i forbindelse med afholdelsen af legene i Paris – og vil blive et af de emner, der også tages op i foredraget.
Billetter til foredraget, som er arrangeret af Bjerringbro Folkeuniversitet og Bjerringbro Bibliotek koster 60 kr. (30 kr. for studerende) og købes på viborgbib.dk eller på et af bibliotekerne i Viborg Kommune. Det er tirsdag d. 7. maj kl. 19.00.
Kontakter
Anette Koue, Viborg Bibliotekerne
a6k@viborg.dk, 87873413
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Maleri og keramik - ny udstilling i Gudenåhuset2.5.2024 15:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Kunstforening og Gudenåhuset er nu klar med en ny spændende udstilling, som er et møde mellem billedkunstner Erik Boyes landskabsmotiver og keramiker Pernille Ørnsøs naturinspirerede keramikskulpturer.
Har Viborg opfundet læseglædens ”dybe tallerken”?29.4.2024 13:42:47 CEST | Pressemeddelelse
Det er der noget, der kan tyde på. Den 3. maj afholder Viborg Bibliotekerne afslutning for ca. 400 elever fra i alt 19 4.klasser i Viborg Kommune, som har deltaget i læringsforløbet ”Læseklasser”.
Udendørs korkoncert ved Hovedbiblioteket i Viborg tirsdag d. 7. maj23.4.2024 16:48:30 CEST | Pressemeddelelse
Kom i forårshumør med Sødal Happy Singers, når Viborg Bibliotekerne indbyder til korkoncert i Biblioteksparken tirsdag d. 7. maj kl. 19.00
Foredrag om frihedskampen under besættelsestiden med udgangspunkt i historien om Stoholm-gruppen18.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I år markeres der 80-året for henrettelsen af Helmer Wøldike, lederen af Stoholm-gruppen. Dette er en vigtig anledning til at mindes dem, der kæmpede for frihed og for Danmark.
Få en helt særlig biografoplevelse, når forfatter Kim Leine besøger Bjerringbro Biograf16.4.2024 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
I 2007 udkom Kim Leines anmelderroste erindrings- og debutroman ”Kalak”. ’Kalak’ er en barsk historie, men også en gribende og personlig fortælling om livet på godt og ondt. Nu er bogen blevet til film og forfatteren kommer i den anledning på besøg i Bjerringbro Biograf d. 30. april
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum