Sprøjtegifte kan påvirke mænds fertilitet

Pesticider og biocider kan have en direkte indvirkning på mænds sædceller. Det viser en ny banebrydende undersøgelse fra Rigshospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, som har undersøgt 53 forskellige pesticider og biocider, hvoraf 28 viste sig at påvirke calciumkanalen i sædcellerne ved høje doser.

De opsigtsvækkende resultater blev opnået ved hjælp af et nyligt udviklet laboratorie-testsystem, designet til at undersøge virkningen af disse stoffer på hormonsystemet og uden brug af forsøgsdyr. Ifølge forskerne har systemet potentiale til at blive inkluderet i fremtidige screeningsprocedurer for pesticider og biocider.

Det fremgår af rapporten »Direkte effekter af pesticider og biocider på CatSper Ca2+-kanalen i humane sædceller – Ny metode til screening for hormonforstyrrende virkninger«. Rapporten blev offentliggjort i februar i år.

Vil undersøge effekt på frugtbarhed

Forskerne understreger, at denne indvirkning på calciumkanalen ikke nødvendigvis fører til nedsat fertilitet hos mennesker. Derfor er det nødvendigt med yderligere forskning for at afgøre, om de påviste niveauer af pesticider og biocider kan påvirke chancerne for vellykket befrugtning.

Miljøstyrelsen har haft en afgørende rolle i udvælgelsen af de testede stoffer og har i 2023 bevilget midler til et nyt projekt, der skal følge op på disse fund.

Målet med den fortsatte forskning er at undersøge, hvilke kemiske stoffer – inklusive pesticider og biocider – der findes i reproduktive væsker fra danske kvinder og mænd, og om disse kan være forbundet med nedsat frugtbarhed.

Projektet, der er støttet af Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelforskningsprogram, forventes afsluttet i sommeren 2026.

Nedsat frugtbarhed er mere udbredt end kroniske sygdomme

Ufrivillig barnløshed er en folkesygdom og ikke alene et problem for det enkelte par, som brændende ønsker sig et barn.

Hver tiende danske kvinde i alderen 25-45 år oplever, at hun enten helt må undvære at blive mor eller ikke vil være i stand til at føde det antal børn, hun ønsker. Enten fordi hun selv eller hendes partner har nedsat frugtbarhed.

Dermed er ufrivillighed barnløshed mere udbredt end andre kroniske sygdomme som for eksempel astma, diabetes og hjerte-karsygdomme i samme aldersgruppe.

Og derfor skal der også i højere grad end i dag være fokus på at forebygge, at langt færre må vente længe eller ligefrem forgæves på at blive forældre.

Det er en af konklusionerne i en rapport, som Vidensråd for Forebyggelse udgav allerede i 2016. I rapporten kortlagde en række danske forskere årsagerne til nedsat frugtbarhed og kom med forslag til, hvordan den kan forebygges.

I rapporten omtales pesticider som en faktor, men der konkluderes, at det er ”ikke muligt at vurdere risikoen ved udsættelse for ikke-persistente pesticider på nuværende tidspunkt.”