Sønderjysk Forsikring bliver til Forsia Forsikring

Del

Sønderjysk Forsikring skifter navn til Forsia Forsikring den 30. maj 2024, og samtidig omdannes selskabet til et A/S. Dette sker som en del af strategien om at være et attraktivt forsikringsselskab for hele Danmark. Skiftet berører ikke kunderne, der fortsætter med samme produkter og samme rådgivere.

Frank Abel, adm. direktør: ”Vi vil altid være stolte af at have vores rødder i det sønderjyske, men også glæde os over, at vi kan tilbyde forsikringsløsninger til hele Danmark”.
Frank Abel, adm. direktør: ”Vi vil altid være stolte af at have vores rødder i det sønderjyske, men også glæde os over, at vi kan tilbyde forsikringsløsninger til hele Danmark”.

I 166 år har selskabet forsikret og serviceret kunder. Det bliver der ikke ændret ved. Men med et nyt navn og et mere moderne udtryk vil selskabet bedre kunne matche fremtidens forsikringsmarked.

”Da vi i 2021 startede en ny 5-års-strategi-periode var det med en ambition om at nå ud i hele Danmark. Vi har de senere år taget de første skridt. Der er ingen tvivl om, at vi har et stærkt brand og gode værdier hos Sønderjysk Forsikring. Men vi oplever også at blive mødt med en formodning om, at vi kun er for sønderjyderne. Derfor er vi nu klar til at tage skridtet fuldt ud med et navneskifte og en omdannelse af selskabet”, fortæller Frank Abel, adm. direktør.

For tiderne skifter, og at det nu er blevet tid til at skifte med, forklarer han således: ”Vi er ambitiøse. Vi bestræber os på altid at give en personlig service, formidlet af mennesker til mennesker, uanset om det er ansigt-til-ansigt, telefonisk eller digital betjening. Derfor fortsætter vi med at udvikle digitale løsninger til vores kunder og bruge teknologi, der forbedrer vores tilgængelighed og reaktionstid. Fordi vi tror på, at det er gennem vækst, udvikling og fornyelse, at vi skaber fremtidens forsikringsselskab. Med vores nye navn er vi klar til at møde hele Danmark og dermed fjerne eventuelle usikkerheder om, hvor stort et område vi indtegner forsikringer i”.  

Navnet Forsia Forsikring
Navnet Forsia, der er et sammentræk af ”Forsikring for alle”, skal være med til at understrege, at selskabet ønsker at tilbyde alle danskere en forsikringsløsning, som passer til den enkelte – uanset hvor i landet de bor, og hvor i livet de er.

Omdannelse af selskabet
Sønderjysk Forsikring overdrager samtidig alle aktiviteter og forpligtelser til et nystiftet driftsselskab ”Forsia Forsikring A/S”. Mens Sønderjysk Forsikring omdannes til en forening ”Forsia Foreningen f.m.b.a.” Forsia Foreningen kommer til at eje 100% af aktiekapitalen i Forsia Forsikring. Selskabet er således stadig kundeejet med et kundevalgt repræsentantskab. Omdannelsen til et A/S samt navneændringen er betinget af, at dette vedtages af delegeret forsamling i Sønderjysk Forsikring G/S samt af, at Finanstilsynet giver tilladelse hertil.

Kunderne vil ikke mærke ændringer
For kunderne fortsætter hverdagen uændret. De vil have de samme produkter, samme betingelser, samme engagerede rådgivere og skadebehandlere, samme telefonnummer og adgang til Min side.

For Frank Abel er det vigtigt, at kunderne mærker så lidt til skiftet som muligt: ”Vi har kunder, der har haft deres forsikringer hos os i flere årtier. Nogle skal måske lige vænne sig til det nye navn, men de vil hurtig mærke, at omdrejningspunktet fortsat er den gode, nærværende og personlige service, som de har kendt til hele tiden.”

Med tanker om fremtiden tilføjer Frank Abel: ”Med 166 års erfaring og godt på vej med fornyelse, så tror jeg på, at vi kan være forsikringsselskab for både sønderjyderne, syddanskerne - og resten af Danmark. Vi vil altid rådgive vores kunder til den rette forsikringsløsning og hjælpe dem godt videre, når skaden er sket”.

Alle kunder vil modtage et brev med information inden for kort tid.

FAKTABOKS – selskabet gennem tiderne:

  • I 1858 blev den Gjensidige Alsiske Brandforsikring for løsøre stiftet.
  • I 1878 blev Brandforsikringen for Bygninger på Als stiftet.
  • I 1977 fusionerede de 2 ovennævnte selskaber og blev til Alsisk Forsikring G/S.
  • I 1996 blev Sønderjysk Forsikring A/S stiftet, som et datterselskab til moderselskabet Alsisk Forsikring G/S.
  • I 2002 blev datterselskabet Sønderjysk Forsikring A/S fusioneret ind i moderselskabet. Alsisk Forsikring G/S ændrede navn til Sønderjysk Forsikring G/S.
  • I 2003 fusionerede selskabet med Forsikringsselskabet Sønderjylland Øst G/S under navnet Sønderjysk Forsikring G/S.
  • Den 30. maj 2024 overdrager Sønderjysk Forsikring alle aktiviteter til et nystiftet driftsselskab ”Forsia Forsikring A/S”, mens Sønderjysk Forsikring omdannes til en forening ”Forsia Foreningen f.m.b.a.”. Forsia Foreningen ejer Forsia Forsikring, og selskabet er således fortsat 100% kundeejet.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Frank Abel, adm. direktør: ”Vi vil altid være stolte af at have vores rødder i det sønderjyske, men også glæde os over, at vi kan tilbyde forsikringsløsninger til hele Danmark”.
Frank Abel, adm. direktør: ”Vi vil altid være stolte af at have vores rødder i det sønderjyske, men også glæde os over, at vi kan tilbyde forsikringsløsninger til hele Danmark”.
Download

Følg pressemeddelelser fra Sønderjysk Forsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sønderjysk Forsikring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye