Et usædvanligt år med voldsomt vejr, høje skadeserstatninger og et farvel til erhverv
21.3.2024 19:58:28 CET | Forsia Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Et frasalg af erhvervsporteføljen samt et ekstraordinært højt skadeserstatningsniveau har påvirket årets resultat på godt og ondt hos Sønderjysk Forsikring.

Et samlet årsresultat på 107 mio. kr., et investeringsresultat på 24 mio. kr. og en egenkapital på 723 mio. kr., sammenholdt med et negativt forsikringsteknisk resultat på 73 mio. kr. og en combined ratio på 110, afslører et helt usædvanligt år for Sønderjysk Forsikring.
Frasalg af erhvervsporteføljen
For Sønderjysk Forsikring var frasalget af erhvervsporteføljen på ca. 200 mio. kr. en strategisk beslutning, der banede vejen for en revideret forretningsmodel med fokus udelukkende på privatmarkedet.
Adm. direktør Frank Abel uddyber: ”Med et fremadrettet fokus på privatmarkedet kan vi styrke udviklingen af produkter, automatiseringer og digitale løsninger til fordel for privatkunder i hele landet. På den korte bane betyder det naturligvis et mindre fald i vores præmieindtægt, men her er vi godt hjulpet af en stabil udvikling på det private marked, så vi alligevel kan mønstre en samlet præmieindtægt i 2023 på 744 mio. kr.”.
Vejrfænomener & inflation
At året alligevel har været en udfordring, skyldes antallet af skader, og at inflationen har medvirket til en væsentlig stigning på prisen for en skade i forhold til tidligere. Derudover har 2023 budt på hagl i Sydeuropa med totalskadede biler og strandede kunder, skybrud og flere storme i løbet af året. Samlet set betyder det, at erstatningsudgifterne ligger væsentligt over det forventede.
”Vi har håndteret et ualmindeligt stort antal skader. Samtidig har vi oplevet en historisk voldsom stormflod, hvor medarbejderne ydede en afgørende indsats på vegne af Naturskaderådet, der administrerer stormflodsordningen. Ved at stå til rådighed døgnet rundt, hjalp medarbejderne kunderne godt igennem en svær situation, da det var allerværst. Det kan vi godt være stolte af”, forklarer Frank Abel.
Positive forventninger til 2024
På trods af disse udfordringer ser Frank Abel positivt på det nye år: ”Vi har økonomisk stabilitet til at kunne håndtere disse uforudsigelige skadeshændelser, også selv om de indtræder på samme tid. Samtidig har vi i en årrække vist stærk lønsom vækst med positive forsikringstekniske resultater”.
Med frasalget af erhvervsporteføljen har det været nødvendig med en kalibrering af selskabet og en tilpasset organisationsstruktur, der fremover har fokus på det private segment.
”De strategiske og organisatoriske tiltag, der er blevet implementeret i 2023, skal være med til at styrke selskabets konkurrencemæssige position. Det ændrer ikke ved vores fokus på lønsom vækst, understøttet af proces-automatiseringer og digitale kundeværktøjer”, afslutter Frank Abel.
Faktaboks for Sønderjysk Forsikring koncernen (Beløb i tusinde kroner):
|
Faktaboks |
2023 |
2022 |
|
Bruttopræmieindtægt |
743.830 |
782.256 |
|
Forsikringsteknisk resultat |
-73.138 |
60.272 |
|
Investeringsresultat |
24.262 |
-57.109 |
|
Årets resultat efter skat |
107.129 |
3.129 |
|
Egenkapital |
723.004 |
614.589 |
|
Erstatningsprocent |
79,8% |
64,0% |
|
Omkostningsprocent |
26,8% |
22,7% |
|
Combined Ratio |
110,0 |
92,5 |
|
Solvens dækningsprocent |
347,7% |
275,9% |
Nøgleord
Kontakter
Frank Abel
Tlf:20 58 22 57fab@soenderjysk.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsia Forsikring A/S
Forsia Forsikring giver 150.000 kr. til lokalsamfundets hverdagshelte16.9.2026 09:41:53 CEST | Pressemeddelelse
7 frivillige brandværn i Sønderjylland har modtaget i alt 150.000 kr. fra Forsia Brandværnspulje. Pengene skal være med til at øge de frivillige brandmænd- og kvinders sikkerhed, når de rykker ud på mission.
Ændring i direktionen hos Forsia Forsikring24.8.2026 11:45:18 CEST | Pressemeddelelse
Forsia Forsikring indleder ny strategisk fase, og afslutter samtidig samarbejdet med Thomas Ryborg som finansdirektør/CFO. Afløseren er fundet internt.
10.000 kr. løfter det lokale karatefællesskab12.5.2026 08:39:36 CEST | Pressemeddelelse
Hos Shin-Go-Ryu Karate i Helsingør handler karaten om mere end selvforsvar og kampkunst. Selvom karate er en individuel sport, så dyrkes den i fællesskab. Det var tydeligt at se sammenholdet, da klubben for nyligt fik overrakt 10.000 kr. i støtte fra Forsia Fællesskabspulje til nye karatehjelme og fodstøtter.
Bestyrelsen i Forsia Foreningen og Forsia Forsikring får ny formand26.3.2026 12:55:56 CET | Pressemeddelelse
Efter det netop afholdte ordinære repræsentantskabsmøde har Forsia Foreningen og Forsia Forsikring konstitueret sig med ny formand og næstformand.
Stærk vækstrejse på 26% fortsætter hos Forsia Forsikring i 202525.3.2026 10:22:11 CET | Pressemeddelelse
Forsia Forsikring har i 2025 arbejdet målrettet på at færdigetablere Forsia Forsikring som et rendyrket forsikringsselskab for private. Organisationen er blevet strømlinet, og omkostningsprocenten er på vej ned. Dermed står selskabet væsentligt stærkere og mere konkurrencedygtigt ved indgangen til 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum