Fremtiden for Danmarks arealer: Klima-, biodiversitet- og miljøudfordringer bør løses samlet
En ny analyse fra Klimarådet viser, at tiltag for bedre vandmiljø og mere biodiversitet vil medføre markante klimagevinster. Politikerne bør derfor tænke Danmarks grønne mål sammen i de kommende år.
Danmarks knappe landareal skal rumme blandt andet byer og infrastruktur, landbrug, skovbrug og natur. Samtidig er anvendelsen af de danske arealer kritisk for, at vi kan opfylde både nationale og fælles europæiske målsætninger for klimaet, vandmiljøet og biodiversiteten.
Klimarådet undersøger i en ny analyse, hvordan Danmark mest effektivt kan leve op til forskellige krav til vores landareal. Kravene betyder nemlig, at det i stigende grad bliver nødvendigt at prioritere arealanvendelsen.
Heldigvis kan forskellige grønne indsatser på arealerne ofte løse mere end ét problem. Fx kan ny produktionsskov gavne både klimaet og vandmiljøet, hvis den bliver plantet det rette sted i landskabet. Man kan altså slå flere fluer med et smæk med en koordineret indsats.
”Vores mål for klima, vandmiljø og biodiversitet har synergier, som vi bør udnytte. På den måde kan vi minimere omkostningerne for samfundet, når jord skal udtages eller omlægges,” siger forperson for Klimarådet Peter Møllgaard.
Indsats for bedre vandmiljø og biodiversitet giver markante klimagevinster
Klimarådets analyse stiller særligt skarpt på klimareduktioner, forbedret vandmiljø og biodiversitet. Analysen viser, at arealindsatsen i første omgang bør fokusere på vandmiljøet og biodiversiteten.
Årsagen er, at tiltag for vandmiljø og biodiversitet kun er effektive, hvis de har den rette geografiske placering. For at gavne vandmiljøet bør skovrejsning fx finde sted tæt på et vandløb eller en fjord, hvor der er et behov for at reducere tabet af næringsstoffer. Tilsvarende skal naturområder hænge sammen for at få størst effekt. For klimaet er det derimod ikke så vigtigt, hvor fx ny skov vokser op.
Analysen viser, at det vil medføre årlige klimagevinster på næsten 7 mio. ton CO2e, hvis Danmark lever op til EU’s vandrammedirektiv, beskytter 30 pct. af landarealet i tråd med EU’s biodiversitetsstrategi og også opfylder regeringens målsætning om skovrejsning.
”Hvis vi gennemfører tiltag for at skabe bedre vandmiljø og biodiversitet, så batter det også i forhold til klimaindsatsen på arealerne. Omvendt får vi ikke stor effekt på vandmiljø og biodiversitet, hvis vi planlægger med et snævert fokus på klimaeffekter,” siger medlem af Klimarådet Bo Jellesmark Thorsen, som er professor i anvendt økonomi ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
Biodiversitet og produktionsskov vil fylde mere i landskabet
Hvis Danmark skal nå målene for klima, vandmiljø og biodiversitet, skal der dedikeres areal til formålet. Det betyder, at landbrugsarealet bliver nødt til at blive reduceret. Konkret viser analysen, at landbrugsarealet skal reduceres med omtrent en tredjedel. Det svarer til 760.000 hektar, eller omtrent Sjællands areal.
Behovet for at udtage landbrugsareal er især drevet af EU-målsætningen om, at EU som helhed skal beskytte 30 pct. af sit areal af hensyn til biodiversitet. Målsætningen bør ifølge Biodiversitetsrådet også gælde for Danmark specifikt. Det er der imidlertid ikke truffet politisk beslutning om endnu, og det skaber usikkerhed.
”Det er nødvendigt med en politisk afklaring af Danmarks mål for biodiversitet. For som analysen viser, er det bedst for samfundet, at sammentænke opfyldelsen af alle målene, og det vil være nemmere, hvis man kender målet,” siger medlem af Klimarådet Katherine Richardson, som er professor i biologisk oceanografi og leder af Sustainability Science Centre ved Københavns Universitet.
Set i et samfundsperspektiv er den mistede indtjening i land- og skovbruget isoleret set relativt beskeden, når målsætningerne skal opfyldes. Når arealanvendelsen tilrettelægges med udgangspunkt i at nå målene for biodiversitet, vandmiljø og skovrejsning, løber omkostningerne op i cirka 2,8 mia. kr. årligt i form af mistede indtægter. Samtidig fås blandt andet en betydelig klimagevinst på næsten 7 mio. ton CO2e årligt. Det svarer til en samlet direkte omkostning på cirka 400 kr. pr. ton CO2e.
Der er brug for en samlet plan
Hvis de mulige synergier skal udnyttes, så kræver det en samlet regulering, der kan målrette ændringerne. Klimarådet foreslår i analysen en række overordnede principper som oplæg til den igangværende grønne trepart og det videre arbejde med en klimaafgift i landbruget. Blandt andet bør regeringen udforme en plan, der prioriterer de forskellige tiltag på arealerne.
”En afgørende del af planen bør være fastlæggelsen af hvilke arealer, som skal reserveres til biodiversitet. Sideløbende bør man vedtage en drivhusgasafgift i landbruget. Viften af mål må understøttes med tilskud og andre initiativer, som gør det attraktivt at sætte gang i nye initiativer de rigtige steder,” siger Peter Møllgaard.
Klimarådet påpeger i rapporten, at det også er vigtigt, hvor hurtigt tiltagene bliver sat i gang og gennemført. Det gælder især for skovrejsning og udtagning af kulstofrige jorder. Tiltagene skal igangsættes hurtigt, for at de kan bidrage mest muligt til de mere langsigtede klimamål. Gevinsterne for især biodiversitet opstår også over en lang årrække. Det taler ligeledes for en hurtig igangsættelse af indsatsen.
Kontakter
Jacob Haaning AndersenPressemedarbejder
Tlf:31529665jacob.haaning.andersen@klimaraadet.dkKlimarådet
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske, så vi i fremtiden kan leve i et Danmark med meget lave udledninger af drivhusgasser og samtidig fastholde bl.a. velfærd og udvikling. Klimarådet skal årligt vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål nås. Rådet skal desuden bidrage til den offentlige debat og udarbejder også løbende analyser og anbefalinger til klimaindsatsen.
Følg pressemeddelelser fra Klimarådet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimarådet
Ny analyse fra Klimarådet 23. april19.4.2024 11:58:23 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 23. april kl. 12 offentliggør Klimarådet en ny analyse af Danmarks fremtidige arealanvendelse. Analysen er nu tilgængelig for journalister i klausuleret form.
Klimarådet vurderer status for at nå klimamålene i 2025 og 2030 og kommer med konkrete anbefalinger til klimaindsatsen29.2.2024 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at det ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 2030-målet. Til gengæld gør nye tal for udledningerne fra kulstofrige jorder det sandsynligt, at klimamålets nedre grænse på 50 pct. i 2025 nås.
Se Klimarådet præsentere sin årlige statusrapport27.2.2024 14:51:07 CET | Pressemeddelelse
Interesserede kan følge med via livestream, når Klimarådet torsdag den 29. februar kl. 11 præsenterer sin statusrapport.
Invitation til pressen: Klimarådet udgiver årlig statusrapport 29. februar22.2.2024 13:22:47 CET | Pressemeddelelse
I henhold til klimaloven udgiver Klimarådet den 29. februar sin årlige statusrapport, hvor rådet blandt andet giver anbefalinger og vurderer regeringens klimaindsats.
Klimarådet i ny analyse: Nye mål og pejlemærker skal styrke Danmarks globale klimaindsats28.11.2023 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Klimarådet anbefaler i en ny analyse, at der sættes et klimamål for skibe og fly og et pejlemærke for klimaaftrykket fra danskernes forbrug. Danmark har i dag ingen mål eller pejlemærker at styre vores globale klimaindsats efter, og udviklingen går på flere områder den forkerte vej.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum