Klimarådet i nyt notat om klimafremskrivningen: Regeringen skal følge implementeringen tæt

Regeringens klimastatus og -fremskrivning er et centralt værktøj i det klimapolitiske årshjul og skal give overblik over, hvor tæt Danmark er på at nå sine klimamål. Klimarådet har i henhold til klimaloven til opgave at kommentere på fremskrivningen – og rådet offentliggør nu sine vurderinger i et nyt notat.

Klimarådet vurderer helt overordnet, at fremskrivningen udgør et solidt grundlag for det klimapolitiske arbejde, og det er ifølge Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, positivt, at Danmark i den nye fremskrivning ser ud til at opfylde 2030-målet om 70 procent reduktion med en vis margin. Men han understreger samtidig, at det er afgørende, at de vedtagne aftaler også bliver ført ud i livet:

”Der er flere eksempler på, at reduktionerne ikke kommer i det forventede tempo. I Klimarådet holder vi derfor et vågent øje med implementeringen af de politiske aftaler – og vi opfordrer politikerne til at gøre det samme,” siger Peter Møllgaard.

CCS-effekt i 2030 kan være overvurderet

Et af de områder, Klimarådet holder særligt øje med, er udrulningen af CO₂-fangst og -lagring (CCS). Regeringen regner i fremskrivningen med, at CCS bidrager med en reduktion på omtrent 2,3 mio. ton CO₂ årligt i 2029 og fremefter. Teknologien er dermed helt central i forhold til opfyldelsen af 2030-målet.

Hvis CCS skal spille så stor en rolle, kræver det en meget hurtig opskalering på relativt få år, påpeger Klimarådet. Den hurtige opskalering indebærer en risiko for forsinkelser i ét eller flere af de mange led, der udgør den samlede CCS-værdikæde. Behovet for en hurtig implementering forstærkes af, at udledningerne i 2029 tæller med i målopfyldelsen for 2030, da 2030-målet beregnes som et gennemsnit af udledningerne i 2029-2031.

”CCS er et område, der bør følges særligt tæt. Vi kan ikke være sikre på, at reduktionerne bliver så store så hurtigt, som fremskrivningen forudsætter,” siger Peter Møllgaard.

Klimarådet nævner landbruget som et andet område, hvor usikkerheden er stor. Ifølge Klimarådet går usikkerheden her dog i flere retninger – der er potentiale for både højere og lavere udledninger end forventet. Det er særligt vigtigt at følge implementeringen tæt i forhold til udtagning af landbrugsjord til både vådlægning og skovrejsning.

Usikkerheder bør vurderes samlet og systematisk

Klimafremskrivningen indeholder enkelte vurderinger af usikkerhed på tværs af sektorer. Men vurderingerne er spredte, og ifølge Klimarådet mangler der en helhedsbetragtning, som kan give overblik over den samlede risiko for, at Danmark ikke når sine klimamål.

Klimarådet opfordrer til, at fremtidige fremskrivninger suppleres med flere følsomhedsberegninger og fx best- og worst-case-scenarier for at tydeliggøre spændet i usikkerheden:

”Usikkerhed om fremtiden er et grundvilkår, men det kan belyses mere systematisk end i dag,” siger Peter Møllgaard.