Furesø blandt de bedste til at få ledige borgere i job
22.4.2024 13:28:25 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Jobcenter Furesø er ifølge ny opgørelse blandt de bedste i landet til at få ledige borgere i job. Det er til stor glæde for den enkelte borger og betyder samtidig færre udgifter til Furesø Kommune.

Jobcenter Furesø har markeret sig positivt i den seneste benchmark-analyse. Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er Furesø rykket fra en 8. plads til en 5. plads i Danmark i beskæftigelsesindsatsen for 2023.
Benchmark-analysen evaluerer kommunernes præstationer ved at sammenligne antallet af borgere på offentlig forsørgelse med de forventede tal baseret på kommunens rammevilkår.
Ifølge analysen er der 100 færre borgere på offentlig forsørgelse i Furesø, end forventet. Det svarer til ca. 12-15 millioner sparet.
”Det er rigtig glædeligt, at vi har så lav en ledighed i Furesø. Det har en markant positiv indflydelse på den enkelte borgers livskvalitet, når de finder beskæftigelse. Det har også stor betydning for eventuelle børn, at mor eller far har et arbejde, især i forhold til økonomien for den enkelte familie”, siger Helle Vallentin (Ø), udvalgsformand for Beskæftigelse og Erhverv.
Allans liv tog uventet drejning
En af de borgere, som er en del af statistikken er Allan Rask.
Allans liv tog en uventet drejning i 2019, da han blev påkørt af en bil og brækkede ryggen. Allan havde arbejdet som kok i 30 år og elskede jobbet, men måtte efter flere forsøg på at vende tilbage til erhvervet, erkende, at hans krop ikke længere kunne klare de lange timer stående. Med støtte fra Jobcentret fandt Allan en ny mulighed som chauffør for unge akademispillere i FC Nordsjælland.
”Jeg nyder jobbet at køre og tale med de unge mennesker - og så er det ovenikøbet en arbejdsplads, som betyder rigtig meget for mig at være en del af. Jobbet er fleksibelt og giver mig mulighed for at holde fri til rejser og fritidsaktiviteter. Til gengæld står jeg også til rådighed i andre perioder med kort varsel, når jeg er hjemme igen,” fortæller Allan.
Allans historie er langt fra unik, fortæller Niels Bjerre Degn (A), næstformand i Beskæftigelse og Erhverv:
”Jobcentret har netop fokus på at skabe gode matches mellem virksomhed og borger. Det er ikke usædvanligt, at det i løbet af et langt arbejdsliv bliver nødvendigt at gå ned i tid eller skifte branche. Det er muligt på grund af det tætte og konstruktive samarbejde mellem jobcentret og erhvervslivet”.
Kontakter
Helle Vallentin (Ø)
Formand for Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Ældre og Sundhed
Niels Bjerre DegnNæstformand for Beskæftigelse og Erhverv
nbd1@furesoe.dkHenrik StudsgaardKommunaldirektør
Jobcenter Furesø, Center for Økonomi og Ressourcer
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkwww.furesoe.dkFølg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum