Coop Danmark A/S

Coops medlemsvalgte stemte ’JA’ til historisk aftale med OK

Del

Coops øverste myndighed, landsrådet, har stemt ’ja’ til planen om at sælge halvdelen af Coop Danmark til OK a.m.b.a. Dermed er Coop Danmark sikret en kapitalindsprøjtning på to milliarder kroner.

Coops landsråd stemte fredag ’ja’ til en ny samarbejdsaftale mellem de to medlemsforeninger Coop amba og OK a.m.b.a. 107 stemte for aftalen, mens 5 stemte imod, og dermed er vejen til en refinansiering og et nyt ejerskab af Coop Danmark banet.

Tiltrædende formand for Coop amba, Pernille Skipper, der lørdag overtager hvervet efter Lasse Bolander, er glad for resultatet og ser det som en ny start for butikkerne og for foreningen bag Coop:

”Med denne aftale sikrer vi både forretningens og foreningens fremtid. Det har været helt afgørende at få tilført ny kapital til Coop Danmark, og det har vi med denne aftale sikret på bedste vis. Samtidig markerer aftalen en ny start for foreningen bag Coop, hvor vi sammen med forretningen skal udvikle Coops mærkesager og værdier, og give vores to millioner medlemmer en stærk forbrugerstemme,” siger Pernille Skipper.

Aftalen betyder, at Coop Danmark får tilført to milliarder kroner i ny kapital. Coop amba og OK a.m.b.a. skyder i udgangspunktet hver en milliard ind i Coop Danmark og får cirka 50/50 ejerskab. Pengene fra Coop amba kommer blandt andet via frasalg af en del af foreningens aktiver, herunder Coop Bank. Afhængigt af udviklingen kan ejerandelene komme til at variere. Samtidig får OK bestemmende indflydelse over Coop Danmark.

Coop Danmarks regnskab for 2023 skal efter dagens afstemning godkendes i bestyrelsen og offentliggøres efter landsrådets behandling lørdag. Det kommer til at vise et underskud på niveau med 2022, hvilket ikke er tilfredsstillende, og Coop Danmarks bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst, der tiltrådte som formand den 1. oktober 2023, siger derfor om den nye aftale:

”Der er god grund til at takke landsrådet for den klare opbakning. Det betyder, at der er ro om Coops økonomi. Nu kan vi koncentrere kræfterne om at realisere den nødvendige turn around, hvor vi forenkler virksomheden og fokuserer på det gode købmandskab og den basale drift i butikkerne,” siger bestyrelsesformand Jeff Gravenhorst, Coop Danmark A/S.

Hos OK glæder CEO Michael Løve sig over resultatet, som han kalder en lettelse:

”Jeg er glad og nok også lidt lettet. Landsrådets beslutning har afgørende betydning for de næsten 1.000 butikker og 40.000 kolleger, som er en del af Coop, ligesom den også er vigtig for OK. Nu håber vi på en hurtig afklaring med Konkurrencestyrelsen og ser frem til samarbejdet med foreningen om at drive en dagligvarekæde, der fortsat er tæt knyttet til sine kunder og medlemmer,” siger Michael Løve, CEO i OK. 

Herefter skal konkurrencemyndighederne godkende handlen. Det forventes at ske i løbet af i år.

Yderligere information om aftalen samt supplerende pressemateriale kan findes på: Forenet om forretning

Ritzau Scanpix tager billeder

Kontakter

For yderligere informationer og ønsker om interviews:
Informationsdirektør i Coop Danmark, Jens Juul Nielsen, 51 59 44 68
Kommunikationsdirektør i Coop amba, Lars Aarup, 30 91 92 66
Kommunikationschef i OK, Rasmus Boserup, 24 97 15 25

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Brugsen satser på Bededag trods tab af million-omsætning26.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Da regeringen fjernede St. Bededag som helligdag, betød det ikke blot, at mange danskere mistede en fridag. For Danmarks lokale dagligvarebutikker betød det tab af omsætning i millionklassen. For indtil i år var St. Bededag en af de helligdage, hvor kun de mindre butikker måtte holde åbent. ”Helligdagene er ekstremt vigtige for os, og dermed for overlevelsen af lokale dagligvarebutikker. Vi har beregnet, at det koster os et pænt millionbeløb i tabt omsætning, at de store butikker nu også må holde åbent på St. Bededag,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen / Brugsen, der omfatter ca. 275 butikker over hele Danmark. ”Heldigvis er vi inde i en generelt positiv udvikling, hvor vi oplever en flot opbakning fra borgerne i de lokalsamfund, hvor vi er. Derfor har vi da også tænkt at holde fast i vores fejring af St. Bededag med tilbud på hveder – og andre gode dagligvarer – i dag,” siger Torben B. Andersen. Sammen med de øvrige butikker i Coop Familien forventer Brugsen at sælg

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye