Dyrevenner begraver Irma-pigen ved Coops landsrådsmøde
Coop afholder i dag landsrådsmøde i Middelfart, hvor der skal træffes store beslutninger om fremtiden for detailgiganten Coop Danmark. I den forbindelse vil aktivister fra dyreværnsforeningen Anima protestere mod Coops manglende vilje til at udfase de udskældte turbokyllinger. Aktivisterne vil blandt andet stede Irmapigen til hvile i en køledisk.
Når Coop i dag afholder landsrådsmøde i Middelfart, vil deltagerne fra deres mødesal have direkte udsigt til en opsigtsvækkende protest, som blandt andet involverer en storskærm, hvorpå der vises optagelser fra produktionen af turbokyllinger.
Som et led i protesten vil aktivisterne desuden afholde begravelse for en Irmapige af kød og blod. Ceremonien er en symbolsk markering af Coops fravalg af dyrevelfærd.
“Irma havde i modsætning til Coops andre butikker udfaset turbokyllinger, som er nogle af de dyr i landbruget, der har det allerværst. Nu hvor Irma-butikkerne er lagt i graven, halter Coop endnu længere bagefter, når det kommer til kyllingevelfærd, sammenlignet med virksomheder som Salling Group og Rema 1000”, lyder det fra Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.
Lægger Skipper kursen om?
Landsrådet stemte i går ja til det delvise salg af Coop Danmark til OK a.m.b.a, herunder supermarkedskæderne 365discount, Kvickly og Superbrugsen. I dag skal rådet formelt vælge Pernille Skipper som formand for Coop amba.
I Anima forventer man, at Coop med Skipper som ny kaptajn og en kæde af servicestationer i ryggen vil foretage et vigtigt kursskifte:
“Pernille Skipper kommer fra et politisk parti, som har bakket helhjertet op om en udfasning af turbokyllinger, og servicestationerne som branche er helt i front, når det kommer til at hæve bundniveauet for kyllingevelfærden. Derfor virker det oplagt, at Coop snart lægger kursen om og vender tilbage til ansvarligheden”, udtaler Thorbjørn Schiønning, kommunikationschef hos Anima.
Tidspunkt og sted
Protesten finder sted foran landsrådsmødet ved Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart.
Protesten starter kl. 10 og fortsætter til omtrent kl. 17.00. Landsrådsmødet er sat til at slutte kl. 16.00.
Fakta
- Mens store konkurrenter som Salling Group og Rema 1000 er godt på vej mod en total udfasning af turbokyllinger, afviser Coop at følge trop. Virksomheden har sat et mindre delmål for 2025 og nægter at sætte yderligere mål.
- I sit forsvar mod Animas kritik, har Coop i diverse medier forsøgt at tale sine ambitioner for udfasningen af turbokyllinger op med henvisning til planerne om at udfase en del af kyllingerne ved udgangen af 2025. Men faktum er, at størstedelen af kyllingerne i Coops butikker fortsat vil være turbokyllinger efter 2025.
- Turbokyllinger, oftest af racen Ross 308, er avlet til at vokse ekstremt meget på kort tid. I løbet af 35 dage vokser de fra 50 gram til 2,2 kilo. Det medfører en lang række alvorlige velfærdsproblemer. Tre ud af fire hurtigtvoksende kyllinger kan ikke gå normalt, og dertil kommer problemer med åndedrætsbesvær og organsvigt.
- En YouGov-undersøgelse foretaget for Anima viser, at 2 ud af 3 danskere mener, supermarkederne bør droppe de udskældte kyllinger. Også internt i Coop har der lydt en opfordring til at udfase turbokyllinger fuldstændigt frem mod 2025. Før sidste års landsrådsmøde underskrev hele 71 medlemsvalgte en opfordring om fuld udfasning.
- Regeringen har sammen med et stort flertal i Folketinget aftalt, at staten ikke længere skal indkøbe turbokyllinger, og at Danmark skal arbejde aktivt for et EU-forbud mod produktionen.
Kontakter
Thorbjørn SchiønningKommunikationschef
Tlf:40 87 94 96ts@anima.dkPhilip WinkelKampagnemedarbejder
Tlf:41404676pw@anima.dkBilleder
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Danske servicestationer førende i verden på dyrevelfærd24.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske servicestationer er nu førende i verden på dyrevelfærd for slagtekyllinger. Det er et faktum efter, at Q8 og OK Plus i lighed med resten af branchen har tilsluttet sig European Chicken Commitment (ECC), der sikrer bedre plads og et fravalg af de udskældte turbokyllinger. Dermed er danske servicestationer den første branche i verden med fuld tilslutning til ECC.
Dyreforkæmpere hiver EU-Kommissionen i retten for løftebrud9.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En gruppe dyreforkæmpere lægger nu sag an mod EU-Kommissionen for at bryde sit løfte om at udfase bure i landbruget. Løftet blev givet som reaktion på det succesfulde borgerinitiativ End the Cage Age. Kommissionen har svigtet dyrene og det europæiske demokrati, lyder det fra dyreværnsorganisationen Anima, som bakker op om sagsanlægget.
Lagkagehuset giver kyllingerne mere plads29.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den internationale bagerkæde Lagkagehuset har taget et vigtigt skridt i retningen mod bedre dyrevelfærd. Kæden tilslutter sig European Chicken Commitment, som både sikrer langsommere voksende kyllinger og bedre pladsforhold for godt 100.000 kyllinger årligt. Politikken er global og vil derfor gælde både butikkerne i Danmark, London og New York.
Udfordret på Valentins dag: COOP, I knuser kyllingernes hjerter14.2.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Valentinsdag er dagen, hvor vi fejrer kærligheden. Men kærlighed til kyllinger må man lede længe efter hos detailgiganten Coop. Anima markerer derfor dagen foran Irma-butikker, ved at uddele knækkede hjerter til kunderne. Hjerterne skal minde om, at turbokyllinger vokser så hurtigt, at en del dør af hjertestop og opfordre Coop til at stoppe salget.
Ny dyrevelfærdsaftale er god for kyllingerne9.2.2024 09:40:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevareministeren har netop præsenteret en længe ventet dyrevelfærdsaftale, der med bred politisk opbakning sigter på at løfte dyrevelfærden i Danmark. I dyreværnsorganisationen Anima glæder man sig over, at turbokyllinger spiller en fremtrædende rolle i aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum