
DI Digital: Nedskæringer på uddannelser forværrer mangel på it-specialister
19.4.2024 11:28:14 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsministeriet har netop offentliggjort en politisk aftale om den såkaldte sektordimensionering, der reducerer i antallet af uddannelsespladser på de danske universiteter. DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen kalder her til formiddag i en pressemeddelelse nedskæringerne for et ”kæmpe problem” for erhvervslivet. Aftalen indebærer desværre også markante nedskæringer på it-uddannelser, hvilket vækker bekymring i Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, DI Digital.

- Vi har i årevis haft stor mangel på it-specialister, ikke bare i it-virksomhederne, men i hele erhvervslivet, der lige nu er i fuld gang med en historisk teknologisk udvikling og digital omstilling. Derfor er det særdeles kritisk og brandærgerligt, at politikerne i dag har indgået en aftale, der ikke tager hensyn til erhvervslivets efterspørgsel efter højt kvalificerede specialister inden for it- og elektronik, siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i DI.
- Lige nu ser vi en voldsom udvikling inden for nye teknologier – ikke mindst kunstig intelligens. Vi står altså foran en kæmpe mulighed for at bruge AI og andre nye teknologier til at løse vores store samfundsproblemer – f.eks. den grønne omstilling, en presset velfærdsmodel og sundhedsvæsen mv. Derfor er der brug for flere it-specialister – ikke færre.
- Men med den nye aftale, som yderligere begrænser udbuddet af uddannelsespladser inden for it og teknologi, bliver det meget vanskeligt at indfri disse potentialer, for det kræver dygtige it-folk, der kan udvikle løsningerne.
- DI har i mange år gjort opmærksom på erhvervslivets akutte behov for flere specialister inden for it og elektronik. Vi er ærgerlige over, at der ikke er blevet lyttet til vores opråb, og at vi derfor får sværere ved at skabe de nødvendige forbedringer i vores samfund med digitale løsninger.
- DI vil fortsat arbejde for, at der kan findes en måde at sikre dansk erhvervslivs behov for højtuddannede medarbejdere i hele landet, herunder på it-området, siger Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Kan Danmark omsætte kunstig intelligens til værdi?20.8.2026 13:59:20 CEST | Presseinvitation
Hvordan skaber vi værdi med kunstig intelligens – og hvordan sikrer vi, at teknologien bruges ansvarligt? AI former allerede vores virksomheder, arbejdsmarked og samfund. Men spørgsmålet er, om Danmark har en tydelig national retning for, hvordan potentialet realiseres bredt – og hvordan vi undgår at sakke bagud i den globale teknologikonkurrence. På DI Digitals Årsdag 2026 sætter vi fokus på visioner, værdiskabelse, ansvarlighed og kompetencer.
DI Digital: Danmark har brug for flere med it-kompetencer27.7.2026 18:40:48 CEST | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er offentliggjort her til aften, og i Dansk Industris branche for techvirksomheder, DI Digital er der bekymring over et stagnerende optag på de it-uddannelser, som virksomhederne efterspørger.
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.