DI: De aftalte nedskæringer på universiteterne udfordrer dansk erhvervslivs fremtid

Dansk Industri (DI) har længe frygtet udfaldet af den såkaldte sektordimensionering, som har til formål at skære i optaget på landets universiteter. Nu er erhvervsorganisationens frygt desværre blevet til virkelighed.

DI har fra starten været imod sektordimensioneringen, som fjerner pladser fra universitetsuddannelserne uafhængigt af efterspørgslen fra arbejdsmarkedet. Hvis der absolut skal skæres, har DI opfordret til, at det sker på uddannelser, hvor der er høj ledighed. En ny analyse fra DI viser, at ledigheden for dimittender rasler ned, fordi den eksisterende regulering af optaget på videregående uddannelser med markant og systematisk overledighed har virket efter hensigten.

- Vores frygt er desværre blevet til virkelighed. Der skæres rigtig mange pladser på universiteternes bacheloruddannelser, og det er ikke erhvervslivets behov, der tages udgangspunkt i. Det er et kæmpe problem. Aftalen sikrer ikke de uddannelser, dansk erhvervsliv har hårdt brug for. Det betyder uundgåeligt, at erhvervslivets konkurrencekraft svækkes, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.

Ikke nok med at nedskæringerne i studiepladser rammer skævt, så skal der også skæres flere studiepladser væk, end hvad godt er. Regeringen og aftalepartierne er nemlig enige om at ville øge nedskæringerne, fordi ungdomsårgangene i fremtiden er mindre.

- Vi stiller os helt uforstående overfor, hvordan mindre årgange skulle betyde mindre behov for kvalificerede medarbejdere. Virksomhederne mangler ingeniører, dataloger, jurister og så videre. Dem bliver der færre af med denne aftale. Det sker på trods af, vi ved, at den største begrænsning for danske virksomheders vækst er mangel på kvalificerede medarbejdere. Så det her er alvorligt, siger Lars Sandahl Sørensen.

Da aftalen blev indgået i juni 2023, noterede DI sig, at der i aftaleteksten står, at erhvervslivets behov skulle i centrum, så man ikke ramte uddannelser med stor efterspørgsel fra erhvervslivet.

- Vi kan ikke se, at der er taget højde for erhvervslivets efterspørgsel efter arbejdskraft i delaftalen her, og vores bekymringer er ikke blevet hørt. Vi vil derfor fra DI insistere på, at man finder en måde at sikre dansk erhvervslivs behov for højtuddannede medarbejdere i hele landet. Det er helt afgørende, at regeringen lytter til erhvervslivets behov, så vi ikke uddanner folk til arbejdsløshed inden for eksempelvis humanistiske fag, imens vi lukker pladser på ingeniøruddannelserne, siger Lars Sandahl Sørensen.