DI Digital: Danmark har brug for flere med it-kompetencer
27.7.2026 18:40:48 CEST | DI Digital | Pressemeddelelse
Tallene for optaget på de videregående uddannelser er offentliggjort her til aften, og i Dansk Industris branche for techvirksomheder, DI Digital er der bekymring over et stagnerende optag på de it-uddannelser, som virksomhederne efterspørger.

Tallene viser, at optaget på de videregående uddannelser samlet er faldet med 2 procent siden sidste år. På it-området tegner der sig et nuanceret billede. På de it-uddannelser, som ikke har udfordringer med ledighed, er optaget uændret siden sidste år. Samlet set falder optaget på it-uddannelserne dog med 9 procent.
- Når vi ser på de it-uddannelser, som erhvervslivet særligt efterspørger, ser vi en stagnation, og dermed ikke den tilbagegang, som ses, når vi tager alle de videregående it-uddannelser i betragtning. Det er positivt, at de mest efterspurgte it-uddannelser holder niveau.
- Men i en tid, hvor kunstig intelligens og digitale teknologier får større betydning i stort set alle brancher, er stagnation ikke et resultat, man bør læne sig tilbage og være tilfreds med, siger teamleder i DI Digital, Bo Wiberg.
Brug for stærke digitale kompetencer
- Danmark har brug for flere – ikke det samme antal – unge med stærke digitale kompetencer, hvis vi skal følge med den udvikling, som AI og andre digitale teknologier sætter i gang.
- Vores forventning er, at virksomhedernes efterspørgsel efter digitale kompetencer vil være høj i mange år frem. Ikke mindst fordi vi har brug for dygtige folk til at udvikle, implementere, vedligeholde og anvende AI ansvarligt i både private virksomheder og den offentlige sektor."
- Samtidig forventer vi, at kompetencebehovene ændrer sig. Fremtidens it-specialister skal ikke alene kunne udvikle software, men i stigende grad arbejde med data, it-arkitektur, cybersikkerhed og udvikling og ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens. Det er kompetencer, som bliver afgørende for både dansk konkurrenceevne og vores teknologiske handlefrihed i fremtiden, siger Bo Wiberg.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
DI: Digital suverænitet fylder mere i virksomhederne19.5.2026 12:17:50 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er rykket markant på digital suverænitet i takt med stigende geopolitisk uro. Men samtidig oplever mange betydelige barrierer i forbindelse med skift af leverandør af forretningskritisk IT.
Topmøde om digital suverænitet: hvordan sikrer vi kontrol og handlefrihed?20.4.2026 11:45:22 CEST | Presseinvitation
Dansk Industris branchefællesskab DI Digital for tech og digitale virksomheder samler nu forskere, rådgivere og virksomhedsledere til et topmøde om digital suverænitet i praksis, og om hvordan vi sikrer kontrol, fleksibilitet og handlefrihed.
DI Digital vælger nye bestyrelsesmedlemmer16.4.2026 13:44:36 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital, der er Dansk Industris branchefælleskab for tech-virksomheder, herunder IT-, tele-, elektronik-, robot- og medievirksomheder, har den 14. april 2026 holdt ordinær generalforsamling. På generalforsamlingen var der genvalg til otte eksisterende bestyrelsesmedlemmer og nyvalg til Martin Høyer, CEO i Conscia.
Erhvervslivet i Norden i fælles front: digital lovgivning spænder ben for konkurrenceevnen3.3.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
EU vil gerne være i front på digitalisering og kunstig intelligens. Men i dag spænder EU’s egne regler ben for både innovation og konkurrenceevne. Det mener Dansk Industri (DI) og søsterorganisationerne i Sverige og Finland, som nu er gået sammen for at opfordre til en markant forenkling af EU’s digitale lovgivning.
DI: Digital suverænitet kræver investeringer for milliarder19.2.2026 10:15:05 CET | Pressemeddelelse
Danmark og resten af Europa har i alt for mange år sovet i timen, når det gælder udviklingen af nye avancerede teknologier som kunstig intelligens. Det stiller os i en sårbar situation i en tid med højspændt geopolitisk uro og teknologisk stormagtsrivalisering. Derfor foreslår Dansk Industri i et nyt udspil investeringer i milliardklassen for at styrke Danmarks og Europas digitale suverænitet.