Handyhand køber Happy Helper
18.4.2024 10:29:12 CEST | Meresalg Marketing | Pressemeddelelse
Danmarks største markedsplads for serviceydelser til hjemmet, Handyhand, køber Happy Helper, der siden begyndelsen af april har været under rekonstruktion. Medarbejdere og leverandører fortsætter i den nye konstruktion, og dermed kan Happy Helper fortsat tilbyde markedets mest brugervenlige platform med billig og sikker adgang til rengøring i hjemmet.

Happy Helper fortsætter som Danmarks førende platform for rengøring i private hjem. Det står klart efter, at Handyhand har overtaget virksomheden oven på intense og konstruktive forhandlinger som følge af, at Happy Helper i begyndelsen af april blev taget under rekonstruktion.
”Det er lykkedes at gennemføre en virksomhedsoverdragelse, der indebærer, at medarbejderne og driften af Happy Helper fortsætter. Der har været forhandlinger med flere køberemner, og i forhold til selskabets rekonstruktion har kreditorerne anset Handyhands overtagelse for at være den bedst mulige løsning efter omstændighederne,” siger rekonstruktør og partner i Horten, Nicolai Dyhr.
CEO i Handyhand, Saxo Merrild Agdestein, overtager ledelsen af Happy Helper fra virksomhedens stifter og hidtidige direktør, Dennis Forchhammer, der indtræder som bestyrelsesmedlem.
”Jeg er glad for, at jeg kan være med til at hjælpe Happy Helper videre. Jeg har fulgt virksomheden tæt siden 2021, og jeg kan se nogle spændende synergier mellem Happy Helper og Handyhand. De to platforme deler både potentielle købere og produkter, og mens Handyhand har et stærkt produkt til enkeltstående ydelser, har Happy Helper et stærkt produkt i forhold til gentagne ydelser,” siger Saxo Merrild Agdestein.
Tidligere aktionærer i Happy Helper tilbydes at investere i Handyhand
Siden Happy Helper blev stiftet i 2015, har virksomhedens flere end 700 Happy Helpere udført over 418.000 rengøringer. Happy Helper har på den måde været med til at både ændre og løfte markedet for privat rengøring, og med Handyhands overtagelse vil den udvikling fortsætte under de nye ejere.
Handyhands overtagelse af Happy Helper har dog også den konsekvens, at det tidligere selskab går konkurs, og at de tidligere aktionærer i Happy Helper mister deres investering. I den kommende tid vil de dog få tilbud om at blive en del af den nye konstruktion.
"Jeg ved, at Happy Helper har hentet betydelig finansiering fra eksterne investorer gennem tiden. Jeg har stor respekt for de investorer, som har satset på en industri, som jeg også selv tror rigtig meget på. Derfor får de en mulighed for at komme med på den videre rejse i det samlede Happy Helper og Handyhand,” siger Saxo Merrild Agdestein.
Kontakt:
Saxo Merrild Agdestein, CEO i Handyhand og Happy Helper: +45 2280 1348, saxo@handyhand.dk
Om Handyhand
Handyhand er en digital platform, der forbinder private med lokale altmuligmænd og -kvinder. Platformen har i dag flere end 150.000 medlemmer og er tilgængelig i hele landet.
Om Happy Helper
Happy Helper er ligeledes en digital platform, der forbinder private med rengøringsmedarbejdere. Virksomheden blev stiftet i 2015, og har sikret rengøring af cirka 30.000 danske hjem.
Følg pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meresalg Marketing
Bør vi være bekymrede over det stigende fald i kontanter i det moderne samfund?15.7.2026 09:59:17 CEST | Pressemeddelelse
Kontanter forsvinder langsomt fra vores hverdag. Færre butikker accepterer dem, færre mennesker bærer dem, og i nogle lande er det allerede blevet svært at betale kontant i det hele taget. Det rejser et legitimt spørgsmål: er vi på vej i den rigtige retning, eller mister vi noget vigtigt undervejs? Svaret er mere nuanceret end et simpelt ja eller nej.
Bred ekspertise inden for el og VVS hos LS EL & VVS ApS10.7.2026 11:16:03 CEST | Pressemeddelelse
LS EL & VVS ApS tilbyder en samlet løsning inden for både el- og VVS-arbejde i Faxe og omegn. Som autoriseret VVS-installatør og elektriker arbejder LS EL og VVS ApS med alt fra klassiske installationer til mere moderne og energieffektive løsninger til både private og erhverv.
Danskernes ændrede forbrugsvaner løfter markedet for hverdagsluksus8.7.2026 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Salgstallene fra de nordiske skønhedsforhandlere vidner om en markant stigning i efterspørgslen på eksklusive plejeprodukter, selvom de makroøkonomiske vinde ellers har strammet budgetterne i mange danske husholdninger.
Søhøjlandets Tømrerforretning hjælper boligejere med solidt tømrerarbejde i Hammel, Galten, Ry og omegn6.7.2026 15:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Når boligen skal renoveres, bygges om eller have udført nyt tømrerarbejde, er det en fordel at vælge en erfaren tømrer, der lægger vægt på kvalitet og godt håndværk. Hos Søhøjlandets Tømrerforretning står tømrermester Morten klar til at hjælpe både private og erhverv med store og små opgaver i Hammel, Galten, Ry og omegn.
Seniorer supplerer pensionen med job hos Sol og Strand19.6.2026 11:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Siden reglerne om modregning i pension blev lempet i 2023, er antallet af ansatte folkepensionister hos Sol og Strand steget med over 45 procent – fra 55 til 80 medarbejdere
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum