Nyt bytteområde på alle genbrugspladser i Varde Kommune
Fra i dag er det muligt at aflevere og hente brugbare ting i et nyt Kunde-til-kunde-område på alle DIN Forsynings fem genbrugspladser. Målet er mere genbrug og mindre affald.
Bare fordi et kaffekrus har en forkert farve eller et bræt er fem cm for kort, behøver man ikke smide det ud. Nu kan man stille brugbare materialer i Kunde-til-kunde-området på DIN Forsynings fem genbrugspladser. Det fortæller Jens Stræde Bondesen, der er driftsleder for genbrug hos DIN Forsyning.
- Vi skal væk fra denne brug-og-smid-væk-kultur. Rigtig mange ting ender i vores containere, selv om det sagtens kan bruges af andre. Vi vil gerne have mere genbrug frem for affald.
Det er ikke kun nips, men også fx trælægter, værktøj, belægningssten, små møbler og legetøj der i fremtiden kan stilles til andre kunder.
Håndværkeren kan blive storleverandør
Det er et håb, at de lokale håndværkere vil bakke op om det nye tiltag, da der kommer mange brugbare stumper fra byggeriet, som private godt kan bruge.
- Det kan virke helt skørt, når fuldstændig ubrugte spånplader afleveres i genbrugstræ, hvor pladerne sendes til nedknusning og laves til nye spånplader. I stedet kan vi give træpladerne nyt liv til fx et kaninbur, skateboardrampe eller lignende. Så hvis håndværkerne kan bidrage med fx lægter, træplader eller gamle vinduer og døre, så begynder vi for alvor at få flyttet noget affald til genbrug, siger Jens Stræde Bondesen.
Forsøg på Nørre Nebel Genbrugsplads en succes
Ideen med bytteområder er hverken ny eller DIN Forsynings. Et nyt lovgrundlag pålagde faktisk genbrugspladserne i hele landet at sikre mere genbrug, men loven blev trukket tilbage i december 2023. DIN Forsyning var dog så langt med planerne, at de valgte at fortsætte.
- De sidste år har DIN Forsyning haft en tilsvarende ordning på genbrugspladsen i Nørre Nebel, hvor medarbejderne har indhentet en masse erfaring. Den erfaring og besøg på andre genbrugspladser rundt omkring i landet betyder, at vi kunne se en masse positivt i et bytte-område.
I god tråd med Varde Kommunes klimahandlingsplan
At nedbringe mængden af affald og at genbruge mest muligt falder i god tråd med kommunens klimahandlingsplan. Det fortæller viceborgmester og næstformand i DIN Forsyning Søren Laulund.
- Ved at flytte fx genbrugstræ fra containeren til bytte-området vil vi både bidrage til mindre transport og støtte op om genbrugstanken. Det er måske naivt, men man kunne jo også håbe på, det i sidste ende betyder færre fældede træer. At det er et nationalt initiativ betyder, at vi sammen kan flytte noget. Det er positivt.
- Det handler om at få en grønnere hverdag, og her kan vi få lidt mere genbrug ind i hverdagen. Så en opfordring herfra til både private og erhverv, er at bruge bytteområdet i stedet for at smide gode ting i containeren, fortæller Søren Laulund.
Høflig selvbetjening
Der kommer ikke tal på, hvor mange tons affald der flyttes ud af containerne, for det er kunderne selv, der kommer til at styre ordningen. Tingene bliver ikke registeret, og der kommer ingen pris på. Det er høflig selvbetjening begge veje.
- Vi vil stadig opfordre alle til at bruge de etablerede genbrugsbutikker og støtte deres gode formål. Så reelt set burde et pænt kaffekrus afleveres hos dem, men de er måske mere interesseret i et helt kaffekrus-sæt. Og når man alligevel står med kruset på genbrugspladsen, så er erfaringen, at man ikke putter det tilbage i bagagerummet og kører til en genbrugsbutik – så ryger det ud. Her får man lige en sidste chance for et give kruset nyt liv, inden vi endeligt knuser det til vejfyld, fortæller Jens Stræde Bondesen.
- Vores genbrugsvejledere på pladserne kan se, at der ligger mange gode ting i containerne, men vi forventer ikke at flytte mange hundrede tons ved det her. Det giver bare så god mening ikke at smide brugbare ting ud, slutter driftslederen.
Nøgleord
Kontakter
Jens Stræde Bondesen, Driftsleder, genbrug
Direkte: 74747171
Mobil: 21778733
E-mail: jsb@dinforsyning.dk
Hans-Christian Damm ObelKommunikationskonsulentKommunikationsafdelingen hos DIN Forsyning
Tlf:7474 7181Tlf:23412635hco@dinforsyning.dkBilleder
Om DIN Forsyning
DIN Forsyning er et af Danmarks største multiforsyningsselskaber. Forsyningsselskabet leverer varme og rent vand og håndterer spildevand for tusindvis af kunder i Esbjerg og Varde kommuner. I Varde Kommune står DIN Forsyning for affald og genbrug.
Følg pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DIN Forsyning
Skal Horne og Store Darum have lokalvarme?27.8.2024 13:55:52 CEST | Pressemeddelelse
I denne uge åbner DIN Forsyning for endelig tilmelding til de projekter, som kan munde ud i fælles, lokale varmeforsyninger i de to byer. I starten af november vil det vise sig, om opbakningen i de to byer er tilstrækkelig til, at projekterne kan realiseres.
Gredstedbro har talt: DIN Forsyning Lokalvarme skal ikke levere varme til byen1.7.2024 14:47:45 CEST | Pressemeddelelse
Tilmeldingsfristen udløb ved udgangen af juni måned, og efter en for lav tilslutning lukkes der nu ned for det projekt, som DIN Forsyning står bag.
Succesfuld indsats på genbrugspladserne i Varde Kommune15.5.2024 09:11:24 CEST | Pressemeddelelse
Hele 417 tons genanvendelige materialer undgik forbrænding efter ’Småt brændbart’ blev sløjfet.
Nu skal Gredstedbro bestemme, om byen skal have lokalvarme23.4.2024 14:19:58 CEST | Pressemeddelelse
Et lokalt varmeværk i Gredstedbro – det kan blive en realitet om ganske få år. Nu er det op til de potentielle kunder i området.
DIN Forsyning får medhold i sag om kasseret fliskedel23.1.2024 08:41:07 CET | Pressemeddelelse
Bestyrelsesformand er lettet over sagens afslutning og vil nu se fremad
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum