Fra landbrug til natur: Nu genopstår Nordsjællands fjerdestørste sø
I dag sætter den første gravemaskine skovlen i jorden og tager hul på arbejdet med at genskabe Søborg Sø syd for Gilleleje. Dermed bliver tidligere landbrugsjord nu til natur med offentlig tilgængelighed.
I over 200 år har en gammel søbund syd for Gilleleje været drænet og brugt til landbrug. Nu skal søen genopstå, så den igen kan blive en af Nordsjællands største.
Derfor er gravemaskinerne kørt i stilling og står klar til arbejdet med at etablere ind- og udløb til søen, fylde grøfter op og etablere diger. Arealet bliver et stort, sammenhængende naturområde på omkring 600 hektar. Heraf bliver godt halvdelen en lavvandet sø, der omgives af lysåbne, ferske enge.
- I dag har vi nået en milepæl i Søborg Søs historie. Nu giver vi et stort område tilbage til naturen. Det er først og fremmest til gavn for biodiversiteten med et vådområde, der blandt andet vil tiltrække et mangfoldigt fugleliv. Men projektet er også en stor gevinst for både vandmiljøet og klimaet. For eksempel vil udvaskningen af kvælstof til Kattegat reduceres med 20 tons årligt, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Der er gennemført en omfattende kabale med jordfordelinger af den privatejede landbrugsjord forud for det store naturgenopretningsprojekt. Her har det været muligt for lodsejere at vælge mellem at få erstatningsarealer, at sælge jorden til det statslige naturgenopretningsprojekt eller at få udbetalt erstatning.
Styrker natur, miljø og klima
Det kommer til at vrimle med liv i området, da det bliver et væsentligt levested for en række planter og dyr. Mange arter er afhængige af lavvandede områder, som de kan yngle og finde føde i. Området vil derfor tiltrække vadefugle, gæs, ørne, traner og mange andre. Desuden vil den sjældne fugl engsnarren få et område, der tilgodeser dens behov med særlige høslætarealer.
Genopretningen af Søborg Sø vil også reducere udvaskningen af næringsstoffer, blandt andet kvælstof. Det vil på længere sigt gavne vandkvaliteten i det nærliggende Kattegat. Projektet vil også reducere udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.
- Vi står i en biodiversitetskrise, hvor arter forsvinder i et hidtil uset tempo. Vores indre fjorde og kystvande er hårdt pressede, og vi oplevede sidste efterår det værste iltsvind i 20 år. Derfor er naturgenopretningsprojekter som Søborg Sø, der både giver naturen plads og reducerer kvælstof til vandmiljøet, helt afgørende. Og dem skal vi gennemføre mange flere af, siger Magnus Heunicke.
Et attraktivt udflugtsmål
Når naturen bliver rigere, bliver det også et mere spændende udflugtsmål.
Derfor skal der etableres et stisystem rundt om søen, så gående, cyklende og ridende kan nyde omgivelserne. Fremover bliver det også muligt at få et flot kig ud over naturen, da der etableres en træbro ud over søen.
De gamle pumper – der nu holder området drænet og tørt – bliver efter planen slukket i foråret 2025. Herefter vil det tage omkring et år, før søen er fyldt helt op med vand.
Det forventes, at genopretningen af Søborg Sø vil koste ca. 120 mio. kroner.
Fakta:
- I projektets begyndelse var der 63 forskellige lodsejere inden for projektområdet. I dag er antallet af lodsejere reduceret til 15. Alle har medvirket frivilligt i jordfordelingen.
- Det samlede projektområde er omkring 600 hektar. Heraf har Naturstyrelsen opkøbt 488 hektar i området, mens omkring 112 hektar stadig ejes af private lodsejere.
- Der bliver gode friluftsmuligheder for gående, cyklende og ridende med stier og mindre veje rundt om hele området. Stisystemet bliver omkring 12,5 kilometer langt.
- Som følge af projektet vil der blive udledt mindre kvælstof til Kattegat – cirka 20 tons mindre pr. år.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon: +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Naturstyrelsens pressetelefon: + 45 72 54 30 04
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs sættes nu i gang14.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sejerø Bugt, Samsø Bælt, Sydfynske Øhav og Storebælt. Det er fokusområderne for Havnaturfondens naturgenopretningsindsatser i 2025.
Nye regler for klapning i Limfjorden øger beskyttelsen af havmiljøet9.1.2025 12:07:00 CET | Pressemeddelelse
Aftaleparterne bag Havplanen er enige om en ny model for klapning i Limfjorden, der i højere grad tager hensyn til havmiljøet i fjorden. Samtidig er der igangsat et arbejde, der skal understøtte, at opgravet materiale fra havbunden bliver nyttiggjort i stedet for klappet.
Nyt forskningscenter skal finde værktøjerne mod PFAS-forurening9.1.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
45 millioner kroner fra PFAS-handlingsplanen samler forskere fra danske universiteter i nationalt center, der skal finde konkrete løsninger på PFAS-udfordringerne.
54 mio. kr. til at undersøge, afværge og oprense jordforureninger ved vandområder20.12.2024 09:00:46 CET | Pressemeddelelse
Miljøfarlige stoffer truer danske søer, åer og kystvande flere steder i landet, og derfor foreslår miljøministeren at afsætte midler til at håndtere jordforureninger, der udgør en risiko for overfladevand.
Ny lov skal få virksomheder til at skære ned på emballagen og gøre den lettere at genanvende20.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark er blandt de lande, der producerer mest affald. Det vil et bredt flertal i Folketinget lave om på med en ny lov, som skal få tusindvis af virksomheder til at bruge mindre og grønnere indpakning af deres produkter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum