Drop den katastrofale landbrugspakke og red livet i havet
Efterårets iltsvindrapport tegner billedet af en historisk katastrofe med rekordstore døde havbundsarealer. Efterhånden bør det være åbenlyst for enhver, at den dræbende tilsmudsning af de danske fjorde og kystnære havområder med iltsvind og fiskedrab skyldes udstrømningen af alt for megen kvælstof fra landbrugene. Det kan miljøministeren ændre på med et fingerknips – og uden udgifter for skatteyderne
Forestil dig at transportministeren hævede hastigheden på motorvejene med 20 pct. efter pres fra de forenede danske bilejere. Forestil dig så, at statistikken over trafikdrab eksploderede med titusindvis af lemlæstede og hundredvis af dræbte. Ville ministeren ikke straks annullere de 20 pct., på trods af skrig og skrål fra de fartglade? Ville hensynet til almenvellet ikke diktere en øjeblikkelig tilbagevenden til en normal tabsliste med 150 trafikdrab og 2800 tilskadekomne på årsbasis.
Jo, selvfølgelig.
Med samme logik kunne man forestille sig en ansvarsbevidst regering tilbagerulle den tilladelse til overgødskning med 20 pct. kvælstof, som landbrugsindustrien fik i 2016.
Åbenlyst bør det være for enhver, at den dræbende tilsmudsning af de danske fjorde og kystnære havområder med iltsvind og fiskedrab skyldes udstrømningen af alt for megen kvælstof fra landbrugene. Det forlyder klart fra alle fagfolk, at nøglen til livets tilbagevenden i det våde miljø kun kan findes ved at skrue ned for forureningen med næringsstoffer.
De 20 pct. mere kvælstof svarer ifølge Miljøministeriets egne beregninger til en merudledning på 4.726 tons kvælstof. Ministeriet har også oplyst, at inden 2027 skal Danmark have iværksat en spareplan, der kan fjerne mindst 10.400 tons kvælstof årligt fra havmiljøet. Det skal ske for endelig at opfylde EU’s Vandrammedirektivs krav om god, økologisk tilstand i havområderne.
Vandrammedirektivet blev vedtaget i 2000 og skulle have været opfyldt i 2015. Skiftende danske regeringer har tigget sig til en udsættelse til 2027, men nu går den ikke længere. Forude venter en EU-retssag, hvis ikke vi leverer som lovet.
Opgaven har hidtil ligget på skuldrene af miljøminister Magnus Heunicke (S). Han udråbte sig selv til ”havets minister”, da han blev konfronteret med de døende havområder (Pol. 3.10), men indtil videre har Heunickes indsats begrænset sig til at skaffe 4x100 mio. kr. til en ”akut” redningsplan for havmiljøet over de kommende fire år. Enhver kan se, at de penge vil forslå som en skrædder i helvede.
Opgaven er nu overdraget til den grønne trepartsminister Jeppe Bruus. Han mangler at vise sin handlekraft, men her kan han gøre en forskel.
Bruus har nu ansvaret for landbrugspakken fra 2016, og ved at tilbagekalde tilladelsen til 20 pct. overgødskning kan Brus og samarbejdsregeringen fjerne 4.726 tons kvælstof fra de døende havområder med et fingerknips - og uden at fornærme de andre regeringspartnere. Forudsætningen for Venstre-regeringens tilladelse i 2016 var jo, at landbruget frivilligt skulle levere et bedre vandmiljø, men erhvervet leverede aldrig sin del af aftalen.
Næsten halvdelen af akutpakken til redning af havmiljøet ligger altså parat og lige til at samle op og implementere den dag i morgen. Det er blot teksten i en bekendtgørelse, der skal ændres. Og det vil være ganske gratis for samfundet.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Vild med pesticider?17.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Når de fleste forskere siger, at pesticider er et problem, burde medierne virkelig sørge for at give os den rigtige info, når de vælger klummer og meningsindhold. Det ville jo hjælpe med at få en bedre og mere demokratisk samtale i offentligheden
”2025 - ET LOVENDE ÅR”16.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tilsiger jo, at landets ledere ved årets afslutning udtrykker deres forhåbninger og måske endda løfter til det kommende. Så kan man selv lægge til og trække fra
”Stop grisenes lidelser”15.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Stifterne af gruppen “Stop grisenes lidelser” kræver handling – det er tid til at tage dyrevelfærd alvorligt
Vi har ret til giftfri mad14.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Vi skriver nu 2025, og jeg vil ønske rigtig godt og grønt nytår til alle med økologiske haver. Når jeg her ved årsskiftet tænker frem på året, der kommer, er det første ord, der falder mig ind, glæde – haveglæde. Selv om det stadig er vinter, og foråret ikke er lige om hjørnet, så begynder dyrkningssæsonen om lidt med drømme, planlægning og forkultivering
Hvor er alle fuglene?13.1.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Det ser ud til, at der er færre mejser, fuglekonger og finker, der bliver fanget på fuglestationerne her i efteråret 2024. Og det samme gælder spurvehøge på træk. Så der er altså noget om snakken med, at der er færre fugle at se. Det er faktisk en trend, der har været i gang de sidste 10 år – så hvad mon der sker?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum