Bredt branchesamarbejde udmønter sig nu i en opdateret standardlejekontrakt for erhverv og helt nye ESG-klausuler
Med afsæt i et stærkt samarbejde kan EjendomDanmark nu lancere en opdatering af standarderhvervslejekontrakten med tilhørende ESG-klausuler.

EjendomDanmark har siden år 2000 udbudt en kontraktskabelon for erhvervslejeforhold. Markedet er dog under løbende forandring, og især fokusset på ESG vokser i disse år. Derfor lancerer EjendomDanmark nu en ny og opdateret standarderhvervslejekontrakt med tilhørende ESG-klausuler, der kan benyttes ved genforhandling og indgåelse af nye erhvervslejekontrakter.
Den nye standardkontrakt og de nye klausuler er blevet til i en fælles indsats, hvor flere af EjendomDanmarks medlemmer har bidraget med blandt andet viden og egne paradigmer. Med til udarbejdelsen har været Husen Advokater, Poul Schmith / Kammeradvokaten, Accura og Bech-Bruun.
”Samarbejde er essentielt, når vi i fællesskab skal være klar til at møde både nutidens og fremtidens behov. Derfor er jeg dybt taknemmelig for, at så mange dygtige kræfter har været en del af at videreudvikle standardkontrakten, der kommer hele branchen til gode,” siger Lena Hartmann, juridisk direktør i EjendomDanmark og fortsætter:
”ESG har fået stor betydning for samfundet og vores medlemmer. Derfor er jeg glad for, at fælles bidrag fra branchen har været med til at udvikle et sæt nye klausuler, der understøtter denne udvikling og også hjælper de mindre medlemmer til at kunne løfte denne opgave i fremtiden.”
I de nye ESG-klausuler er der taget højde for de rapporteringskrav, som både udlejere og lejere i fremtiden kan forvente at skulle opfylde.
Samarbejde er vejen frem
At EjendomDanmark nu har fokus på at tilpasse produkterne til en virkelighed, hvor ESG fylder stadigt mere, falder ifølge Mette Qvist, underdirektør i EjendomDanmark, helt i tråd med markedets generelle fokus på ESG.
”Fremtiden skal være grøn. Vores opgave er også at omforme det til noget brugbart de steder, hvor medlemmer i praksis støder på ESG-krav og -forventninger. Udarbejdelsen og opdateringen af erhvervslejekontrakten og de tilhørende klausuler er et eksempel på, at samarbejde er vejen frem på hele den grønne dagsorden. Ligesom de fungerer i samspil med Real ESG – The Real Estate Reporting Framework og andre værktøjer,” siger hun.
Også fra branchen selv ses der positivt på både den opdaterede standarderhvervslejekontrakt og de nye ESG-klausuler:
”Det er meget positivt, at EjendomDanmark på denne måde bidrager med et konkrete ESG-tiltag i form af ESG-klausuler til lejekontrakter. Det vil ganske givet være et værdifuldt værktøj ifm. udarbejdelsen af aftaleforhold mellem lejer og udlejer. Vi hilser initiativet velkomment og ser gerne flere lignende tiltag fra brancheforeningen i fremtiden,” siger Morten Fassov, ESG-chef hos Danica Ejendomme
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Bøgh SørensenPressekonsulent
Tlf:93107001cbs@ejd.dkLinks
EjendomDanmark er den samlede brancheorganisation for ejere og administratorer. Vi repræsenterer ejendomsbranchen, der skaber rammerne om danskernes liv, understøtter 137.000 arbejdspladser i Danmark, og som hvert år bidrager til BNP med 161 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Politisk flertal enige om at sikre bedre muligheder for digital kommunikation mellem lejer og udlejer2.7.2025 11:16:25 CEST | Pressemeddelelse
Et politisk flertal bestående af Regeringen, Det Konservative Folkeparti og SF er enige om at ændre lejeloven så digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden bliver nemmere. EjendomDanmark har sammen med LLO længe samarbejdet med Social- og Boligministeriet for at finde en løsning.
Når feriekufferten gemmer på andet end minder: Undgå væggelus2.7.2025 07:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Væggelus rejser let med hjem fra ferien – og det kan blive en dyr fornøjelse. EjendomDanmark giver dig gode råd til, hvordan du undgår dem.
Sommerens Airbnb-udlejning kan koste dig dyrt: Her er, hvad mange glemmer26.6.2025 08:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Det kan virke oplagt at udleje boligen i ferien – men glemmer du regler og ansvar, kan det ende med en dyr lærestreg. EjendomDanmark deler fem ting, du skal være opmærksom på.
Private lejeboliger er populære som aldrig før: Storbyer driver rekordlav boligtomgang28.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny rapport fra EjendomDanmark viser, at boligtomgangen er nede på 2,3 procent – det laveste niveau nogensinde. Det skyldes især udviklingen i Aarhus og København, hvor lejeboligen i høj grad er et attraktivt alternativ til en ejerbolig.
Huslejenævn: Flertal i Folketinget ønsker opgør med utidige regler om strafgebyr22.5.2025 10:35:52 CEST | Pressemeddelelse
Et flertal i Folketinget har anerkendt, at der er brug for et genbesøg af den uhensigtsmæssige praksis, hvor et strafgebyr fra huslejenævnene stadig skal betales, selvom beslutningen omgøres i retten. EjendomDanmark har arbejdet intenst med emnet og ser frem til, at det nu skal indgå i kommende forhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum