CEPOS om ’Grøn Fond’: Dyr hovsapolitik gør den grønne omstilling unødvendigt dyr
Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS, har følgende kommentarer til 'Grøn Fond', som flere partier står bag:

”Dagens klimaaftale er desværre udtryk for dyr hovsapolitik, som gør den grønne omstilling unødvendigt dyr. Det understreger, at politikerne bør koncentrere sig om de langsigtede klimamål, og ikke mindst Danmarks internationale klimaforpligtelser i EU, i stedet for tilfældige og påklistrede mål som 2025-målet,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Med forhøjelsen af dieselafgiften på 50 øre øges skyggeprisen, hvor den i forvejen er højest, nemlig på udledningerne fra person- og varebiler. Der kompenseres kun midlertidigt med lavere dieseltillæg. I forvejen vil dieselprisen stige med 1,17 øre i 2030, fordi vejtransporten indlemmes i kvotesystemet uden at sænke afgifterne,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Lastbiler betaler lavere afgifter end deres skadesomkostninger, men klimaskaderne er overbeskattet, ikke mindst fordi kilometerafgiften er udmålt efter klimabelastning. Højere dieselafgift vil påføre det danske samfund et tab som følge af mere grænsehandel. Politikerne burde koncentrere sig om at få udviklet faktiske kørselsafgifter, som er det klart mest effektive redskab til at håndtere de fleste af skadesomkostningerne fra transporten,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Det er også en hovsaløsning at udvide fjernvarmepuljen. Omstillingen i varmesektoren bør drives af varmepriserne, herunder CO2-afgiften, ikke af tilskudsordninger, som ovenikøbet rammer ret tilfældigt,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
”Dagens klimaaftale understreger, at selvstændig dansk klimapolitik, udover vores forpligtelser i EU, ikke fremmer den grønne omstilling, men derimod fordyrer den,” siger Otto Brøns-Petersen, analysechef i CEPOS.
Otto Brøns-Petersen kan kontaktes på 20 92 84 40 for uddybende kommentarer.
Nøgleord
Kontakter
Otto Brøns-PetersenAnalysechefCEPOS
Tlf:20928440otto@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny CEPOS-analyse: Ulighed i kommunen påvirker ikke borgernes livskvalitet – se uligheden i din egen kommune her21.1.2026 12:48:28 CET | Pressemeddelelse
Uligheden i borgernes indkomster i Gentofte er på niveau med Costa Rica, mens Halsnæs matcher verdens mest lige lande. Alligevel er borgernes livstilfredshed på samme niveau, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Hvilke gymnasier i Danmark er bedst til at løfte eleverne fagligt? Se listen her19.1.2026 13:50:35 CET | Pressemeddelelse
Der er stor variation i gymnasiernes evne til at forbedre elevernes præstationer, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Administrationen vokser hurtigere end de operative kræfter i Forsvaret12.1.2026 09:44:04 CET | Pressemeddelelse
Andelen af administrative medarbejdere i Forsvarsministeriet er steget markant siden 2020 – og det risikerer at udhule den historiske oprustning af Forsvaret, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Top-topskat gør det markant dyrere at ansætte danske topchefer og specialister5.1.2026 07:53:27 CET | Pressemeddelelse
Virksomheder får langt højere omkostninger ved at ansætte højtlønnede danskere end udlændinge på forskerskatteordningen, efter at top-topskatten er trådt i kraft ved årsskiftet, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Kommuner kan forbedre ældreplejen for milliarder – se tallene for din kommune27.12.2025 08:18:31 CET | Pressemeddelelse
Store forskelle i effektivitet betyder, at kommuner kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum