Elever fra 6.B og borgmesteren dygtiggør sig i bueskydning
12.4.2024 13:02:38 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Der er fuld gang i forberedelserne til Skole OL-finalen rundt omkring i Billund Kommune. I dag var ingen undtagelse, da Stephanie Storbank besøgte Magion, hvor elever fra 6.B på Vestre Skole fik træning af Hinnum Hut Bueskydning forud for lokalstævnet den 1. maj.

Fredag formiddag deltog borgmester Stephanie Storbank i en spændende bueskydningstræning sammen med eleverne fra 6.B på Vestre Skole og medlemmer fra Hinnum Hut Bueskydning.
Arrangementet fandt sted i Magion, hvor eleverne fra 6.B blev introduceret til bueskydningsdisciplinen og fik mulighed for at finpudse deres færdigheder under kyndig vejledning af de frivillige fra Hinnum Hut Bueskydning forud for deres deltagelse i Skole-OL lokalstævnet den 1. maj. For at give eleverne en grundig introduktion, til en for mange af dem, ukendt sportsgren, arrangerer Hinnum Hut træningsgange for 328 elever fra 5. og 6. årgang fra 16 forskellige klasser op til lokalstævnet. Stephanie Storbank fik også selv lov til at prøve kræfter med disciplinen til dagens træning på lige fod med eleverne fra 6.B.
"Et aktivt fritidsliv og fællesskab er med til at forme vores børn og unge. Det var derfor en fornøjelse at se eleverne fra 6.B og de frivillige fra Hinnum Hut Bueskydning i aktion i dag. Jeg er meget taknemmelig for det engagement, Hinnum Hut Bueskydning og andre lokale foreninger viser i at støtte vores unge. For jeg er helt sikker på, at de vokser efter en træning, som den jeg var med til at opleve i dag,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
De børneolympiske værdier i Skole OL er fællesskab, færdighed og fairplay. De træningsforløb, som Hinnum Hut Bueskydning arrangerer forud for lokalstævnet er netop med til at udvikle elevernes færdigheder og dygtiggøre dem.
Bueskydning er ifølge Hinnum Hut Bueskydning en sport, der stiller krav til udøverens koncentration og evne til at fordybe sig og holde fokus. Egenskaber, som borgmesteren og 6.B på Vestre Skole i Grindsted i dag fik afprøvet.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder







Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
Ægtepar vinder af Frivilligprisen 202617.3.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag formiddag blev Frivilligprisen 2026 overrakt, da Inga og Jakob Kristiansen fra Filskov blev overrasket med Frivilligprisen. De modtager prisen, da de gør en kæmpe indsats i deres lokalsamfund for ældre mennesker, der har brug for en ekstra hånd.
Selvtilrettelæggelse og pauser: Medarbejdere i Billund Kommune går op i tid efter forsøgsordning13.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Otte medarbejdere fra to kommunale plejehjem i Billund Kommune er gået op i tid, efter at kommunen de seneste seks måneder har deltaget i projektet En fremtid med fuldtid, hvor forskellige metoder til at få flere medarbejdere op i tid er blevet afprøvet. Torsdag blev resultaterne fremlagt for udvalgte ledere og nøglemedarbejdere.
Rejsegilde for ny Playful Learning-inspireret skole i Hejnsvig10.3.2026 16:48:06 CET | Pressemeddelelse
I dag blev der holdt rejsegilde på den kommende skole i Hejnsvig - et projekt, der skal danne rammen om fremtidens læringsmiljøer og være et naturligt samlingspunkt for hele byen.
Vi tester byrum og belysning på Torvet i Grindsted4.3.2026 08:54:44 CET | Pressemeddelelse
Hen over vinteren og foråret får Torvet en ny indretning hver måned for at afprøve de bedste koncepter for placering af træer og lys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum