”Kvægundtagelsen" ophører 31. juli 2024
I 22 år har en række danske kvægbrug været undtaget en bestemmelse i EU's nitratdirektiv, som betyder, at de har kunnet bruge mere gødning fra husdyr end andre landbrug på betingelse af en række vilkår. Denne sommer ophører undtagelsen.
Gennem 22 år har nogle landbrug haft en særlig undtagelse fra nitratdirektivet, som har givet dem mulighed for at udbringe 230 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar mod de i øvrigt tilladte 170 kg kvælstof fra husdyrgødning pr. hektar, til gengæld for f.eks. krav om arealer med græs mv.
Den undtagelse ophører pr. 31. juli 2024.
Regeringen har bl.a. truffet beslutningen på baggrund af drøftelser med EU-Kommissionen om vandmiljøets tilstand i Danmark. Danmark har overordnet set ikke formået at reducere næringsstofudledningen til kystvandene de sidste 10-15 år. Formålet med nitratdirektivet er at forebygge og forhindre forurening af vandmiljøet med nitrat fra landbruget. Der udestår derfor fortsat reduktioner for fuldt ud at levere på nitratdirektivets mål.
”Der er brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi kan nedbringe kvælstofudledningen. Derfor har vi besluttet, at vi ikke vil ansøge EU-Kommissionen om en forlængelse af kvægundtagelsen”, siger miljøminister Magnus Heunicke.
Beslutningen kommer til at medføre forøgede omkostninger for visse kvægbrug. Omkostningerne for kvægbrugene vil skulle ses i sammenhæng med kommende beslutninger om klimaindsatsen i grøn trepart.
Yderligere oplysninger:
Miljøministeriets pressetelefon +45 2091 5901 (kan ikke modtage SMS) eller mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Danmark sætter kursen for en grøn miljø- og klimapolitik i EU på ministermøde11.7.2025 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et stærkere og klimaneutralt EU, en tur i Store Vildmose til fremvisning af den grønne trepartsaftale i praksis og en vigtig debat om de kommende forhandlinger om en international aftale om plastikforurening. Det var på programmet til det netop afsluttede uformelle ministermøde for EU's miljø- og klimaministre.
Sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer bliver forbudt7.7.2025 15:00:48 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har truffet afgørelse om at tilbagekalde 23 sprøjtemidler med PFAS-aktivstoffer. Afgørelsen træffes på baggrund af en grundig vurdering af ny viden fra GEUS, der har belyst, at sprøjtemidlerne nedbrydes til det skadelige stof trifluor-eddikesyre (TFA), som ender i grundvandet. Miljøstyrelsen er derudover i gang med at vurdere yderligere 10 sprøjtemidler, der også har vist udvaskning af TFA.
Nyt skridt mod nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage7.7.2025 06:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Takeaway-emballage bliver i høj grad lavet af engangsplastik. Det har en kort levetid, kræver mange ressourcer at producere og forbrænde og udgør dermed et problem for både klima og miljø. Derfor skal Danmark have et nationalt pant- og retursystem, og nu etableres et sekretariat, der skal stå i spidsen for at samle branchen.
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum