Selve udgravningen til Nordhavnstunnelen går i gang
11.4.2024 08:30:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Nordhavnstunnelen, et af Københavns største infrastrukturprojekter, går ind i en ny fase. Vejdirektoratets entreprenør Besix – MTH JV går i gang med at grave ud til selve tunnelen, som skal forbinde Østerbro og Nordhavn. I løbet af 2024 skal omkring 500.000 m3 jord håndteres. Heraf skal størstedelen transporteres væk fra byggepladsen for at give plads til selve tunnelbyggeriet.

Først blev der sejlet sand ind og en stor del af Svanemøllehavnen blev fyldt op. Så blev der vibreret og banket spuns, sat sekantpæle og jord- og opløftsankre. Nu er det til at se en ende på de seneste mange måneders støjende arbejder i forbindelse med anlæg af Nordhavnstunnelen, og entreprenøren skal nu til at fjerne jord og sand for at give plads til selve støbning af tunnelen.
For at bygge Nordhavnstunnelen skal der graves ud og herefter støbes betonbund, -sider og -loft i udgravningen, som efterfølgende bliver dækket til, så lystsejlerne kan få deres havn tilbage om et par år. Mere end 270.000 m3 jord vil i den kommende tid forlade byggepladsen på Nordhavnssiden og bliver kørt i depot, ligeledes i Nordhavnen. Derudover vil mere end 90.000 m3 jord blive nyttiggjort i forbindelse med anlægget af tunnelen. Dertil kommer jord og sand fra Kalkbrænderiløbet og Svanemøllehavn. En del materialer vil også blive placeret i Svanemøllehavnen og Kalkbrænderiløbet for at sænke antallet af lastbiltransporter.
Udgravning af tunneltraceet kommer til at foregå hele 2024. Sideløbende vil arbejdet med at støbe selve tunnelen blive igangsat. Efter planen går støbningen af tunnelen i gang i løbet af sommeren 2024.
”Vi er glade for, at vi stort set kom i mål med de støjende aktiviteter fra vibrering og hamring af spuns hen over efteråret og vinteren trods udfordrende vejr med megen nedbør og blæst, som gjorde det svært for vores entreprenør. Vi kommer heller ikke udenom en lille forsinkelse i projektet, men heldigvis ikke i et omfang, der ikke kan indhentes over de kommende måneder. En ny stor aktivitet skal i gang. Nu skal vores entreprenør nemlig til at grave ud til selve tunnelen, så de senere i år kan komme i gang med støbningen,” siger Mette Stender, projektleder i Vejdirektoratet.
I første omgang starter arbejdet med at grave ud til tunnelen i Nordhavn. Her skal jorden ikke transporteres så langt, da den skal til et jorddepot også i Nordhavn.
I løbet af forsommeren starter udgravningen op på Østerbrosiden. Her skal en stor del af de mange ton sand, mere end 337.000 ton sand i alt, der blev fyldt i Svanemøllehavnen for et års tid siden igen fjernes i tunneltraceet. I første omgang bliver sandet genbrugt på byggepladsen til adgangsveje og til at styrke arbejdsplatformen.
”Det er rigtig meget sand og jord, vi skal have væk fra byggepladsen, og når udgravningen kommer op i kadence i løbet af foråret og sommeren, vil der forventeligt være op til 200 daglige lastbiltransporter fra Svanemøllehavnside og Nordhavn,” siger Mette Stender, projektleder i Vejdirektoratet
Gener fra arbejdet
Støj bliver skiftet ud med mere trafik, støv og mudder.
Arbejdet med bortskaffelse af jord og sand kommer til at betyde flere transporter til og fra byggepladsen ved Svanemøllehavnen og i Nordhavn resten af 2024. Det er rigtig meget materiale, som skal transporteres væk fra byggepladsen. Vejdirektoratet forventer op til 200 daglige transporter når arbejdet for alvor er kommet i gang.
Alt efter vejret må man også regne med mere støv, hvis det er varmt og tørt. Hvis det derimod er vådt, kan det ikke undgås, at der kommer jord og mudder på vejene. Vejdirektoratets entreprenør vil gøre en stor indsats for at minimere generne mest muligt.
Arbejdet forventes generelt at foregå fra mandag til fredag mellem kl. 7.00 og 19.00, og de særligt støjende arbejder må foregå mellem kl. 8.00 og 17.00.
Fakta om Nordhavnstunnelen
Nordhavnstunnelen bliver en 1,4 kilometer lang tunnel, som skal skabe mere direkte adgangsforhold til byudviklingsområderne i ydre og indre Nordhavn. Adgangen til havneaktiviteterne i området bliver også forbedret og en stor del af den tunge trafik vil blive flyttet væk fra det øvrige vejnet på Østerbro.
Vejdirektoratet anlægger Nordhavnstunnelen i samarbejde med Københavns Kommune og By & Havn.
Kontakter
Mette StenderSenior projektleder
Tlf:72442725Tlf:51352725mste@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder


Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Flyshow giver risiko for kø ved Aalborg Lufthavn9.9.2026 09:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 125.000 gæster ventes søndag 13. september til Danish Air Show på Flyvestation Aalborg. Det vil lægge et stort pres på vejene omkring Aalborg Lufthavn og Vadum, og Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at sætte ekstra tid af til turen.
Udbygning af motorvej rykker tættere på Hillerød9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er allerede fuld gang i anlægsaktiviteterne på den sydlige del af Hillerødmotorvejens forlængelse. Nu begynder byggeriet også på den nordlige strækning mellem Peder Oxes Allé og Isterødvejen.
Færre gener ved Aarhus N når tilkørsler mod Aalborg genåbner torsdag8.9.2026 14:29:29 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet genåbner torsdag den 10. september tilkørslerne mod Aalborg ved Aarhus N. Herefter fortsætter arbejdet i motorvejskrydset primært om aftenen og natten med skiftende spærringer af til- og frakørsler.
Nordre Ringvej i Viborg spærres til starten af november7.9.2026 10:43:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag den 15. september spærres Nordre Ringvej mod Randers ved krydset mellem rute 13 og rute 16 i Viborg. Følg omkørslen, og forvent 15-20 minutters længere rejsetid frem til starten af november.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt mellem Gram og Gelsbro4.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag 8. september tager Vejdirektoratet hul på arbejdet med at udskifte den nedslidte asfalt på Ribe Landevej mellem Gram og Gelsbro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum