Rickie Lee Jones til Tønder Festival
Den amerikanske sangskriver og sangerinde Rickie Lee Jones optræder på Tønder Festival 2024.
Endnu et navn er føjet til programmet for årets Tønder Festival. Og der er tale om et verdensnavn. Rickie Lee Jones har været med i toppen af musikscenen i fem årtier og har netop været nomineret til en Grammy for sit album, “Pieces of Treasure” (2023).

Rickie Lee Jones har udgivet flere end 15 album, vundet to Grammypriser og været nomineret til otte. En kunstner, som med stor autenticitet befinder sig helt tæt på sjælen i amerikansk musik, hvor kilderne er pop, folk, jazz, soul og rock.
Albummet “Pieces of Treasure” rummer jazz-standards fra den store amerikanske sangbog og var nomineret til en amerikansk Grammy i 2024 i kategorien Best Traditional Pop Vocal Album. Det er produceret af Russ Titelman, og han var også Rickie Lee Jones’ samarbejdspartner og producer på hendes to første udgivelser for mere end 40 år siden.
Debutalbummet “Rickie Lee Jones” (1979) med hits som “Chuck E’s in Love”, “Easy Money” og “The Last Chance Texaco” gjorde med ét slag Rickie Lee Jones til en international stjerne. Året efter vandt hun en Grammy som Best New Artist. I 1981 kom albummet “Pirates”, som ligesom debutalbummet fik meget fine anmeldelser og kravlede op i den øverste del af hitlisterne.
På Tønder Festival optræder Rickie Lee Jones med band, og det er eneste danske koncert i 2024.
Tønder Festival annoncerede i marts ti yderligere kunstnere på programmet – blandt andre The Bothy Band, Capercaillie, Albin Lee Meldau og The McCrary Sisters. Sidst i april offentliggør festivalen flere navne.
Tønder Festival 2024 – indtil videre:
Rickie Lee Jones (USA), Rodney Crowell (USA), Skerryvore (SCO), Brent Cobb (USA), Asleep At The Wheel (USA), The Bros. Landreth (CAN), David Ritschard (SE), Vincent Neil Emerson (USA), Capercaillie (SCO), The Bothy Band (IRL), Albin Lee Meldau (SE), Melissa Horn (SE), Dan Sultan (AUS), Elephant Sessions (SCO), Hush (DK), Jacob Dinesen (DK), Jonah Blacksmith (DK), Jake Vaadeland (CAN), The Hello Darlins (CAN), Xabi Aburruzaga (EUS), Folkeklubben (DK), S.G. Goodman (USA), Julie Fowlis (SCO), Foy Vance (UK), Sivert Høyem (NO), Sønderjyllands Symfoniorkester feat. Bjørn Eidsvåg (NO, DK), Kassi Valazza (USA), Elles Bailey (ENG), Hans Theessink & Blue Groove (NL, USA), Phosphorescent (USA), Fara (SCO), Drew Holcomb and The Neighbors (USA), The McCrary Sisters (USA), Jon Muq (EAU/USA), Kinnaris Quintet (SCO), Skipinnish (SCO).
Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
En særlig sangskriver-cirkel på mindretalssprog2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Tønder Festivals første dag, onsdag den 27. august, sker der noget helt særligt klokken 17:45 i Telt 1. Fem kunstnere fra hele verden sætter sig sammen i en halvcirkel på scenen og skiftes til at spille deres sange og fortælle historier. På hver deres mindretalssprog.
Charles Wesley Godwin til Tønder Festival 202525.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tønder Festival er stolte af at kunne præsentere den ydmyge sangsmed og gudsbenådede historiefortæller, Charles Wesley Godwin, der sammen med sit band spiller sine eneste danske koncerter i 2025 på årets festival.
Tønder Festival flytter ind hos Roots & Jazz Copenhagen for en dag20.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 8. juli 2025 præsenterer Tønder Festival tre spændende artister med årets såkaldte ‘Friendly Takeover’ af den københavnske festival Roots & Jazz Copenhagen. Programmet byder på Jake Vaadeland and The Sturgeon River Boys, Elias Rønnenfelt og Northern Assembly. Og der er fri entré.
Tessa optræder til Tønder Festivals skolekoncert 20251.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den danske rapper Tessa, der med sin ærlige og rå lyrik taler til de unge generationer, indtager scenen til årets skolekoncert. Det bliver en fest ved den store Open Air-scene, når op mod 6.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og den anden side af grænsen traditionen tro inviteres til skolekoncert på Tønder Festival 2025.
Tønder Festival tilføjer ni nye navne til storslået lineup for 202528.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Festival er stolte af at præsentere endnu en række unikke og talentfulde kunstnere, der vil sætte deres aftryk på den danske musikscene i 2025 i perfekt balance mellem tradition og eksperimenterende nybrud. Autenticitet, nærvær og musikalsk håndværk i verdensklasse er fællesnævneren for de ni nye navne, hvoraf mange i år kun kan opleves på Tønder Festival.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum