Fred Eaglesmith må aflyse sin koncert på Tønder Festival
10.7.2025 06:00:00 CEST | Tønder Festival | Pressemeddelelse
Den canadiske singer-songwriter og rootsmusik-ikon Fred Eaglesmith har måttet aflyse sin koncert på grund af sygdom.

Fred Eaglesmith må aflyse sin koncert på Tønder Festival
Den canadiske singer-songwriter og rootsmusik-ikon Fred Eaglesmith har måttet aflyse sin koncert på grund af sygdom.
"Fred er i en helbredsmæssig situation, der forhindrer ham i at flyve lige nu, men vi håber, at han kan komme til fremtidige festivaler," meddeler kunstnerens management.
Det bliver i stedet den amerikanske singer-songwriter og multi-instrumentalist Erik Koskinen, der spiller en koncert sammen med Jeffrey Foucaults band.
Erik Koskinen (USA)
“Skriver som Dylan, ligner Hank Williams, går som John Wayne, ryger som James Dean og spiller som ingen anden.” Sådan har Spinout Records beskrevet den amerikanske sanger og sangskriver, multiinstrumentalist og producer, Erik Koskinen.
Hans musik lader sig ikke inddele i undergenrer - stilistisk står han på egne ben, men er stærkt inspireret af amerikansk rootsmusik.
Født i Fort Collins, Colorado, opvokset i det nordlige Michigan og det nordlige New York og siden bosat i storbyen Minneapolis og nu i det landlige Minnesota har Erik Koskinen levet rytmerne fra fabriksbyer og landbrugsområder. Han arbejdede i en årrække inden for byggeri, mens han sideløbende udviklede sin musikkarriere.
Erik Koskinens rytmiske integritet og den musikalske tone er lige så vigtige som hans sangtekster og det kunstneriske udtryk. Han har med respekt indskrevet sig i rækken af skarptskårne sangskrivere som Woody Guthrie og Ry Cooder, samtidig med at han udtrykker sig enkelt og hverdagsagtigt.
Publikum kan se frem til en koncert med en kunstner, som Minneapolis Star Tribune beskriver som “den ægte vare” og “den bedste country-sangskriver i Minnesota.”
Og på scenen bakkes han op af kollegaen Jeffrey Foucaults band.
Nøgleord
Kontakter
Maria TheessinkKunstnerisk leder & pressechef / Artistic Director & Head of press
Tlf:+ 45 74 72 46 10Tlf:+ 45 26 22 67 11maria@tf.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Tønder Festival
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Festival
Annisette optages i Hall of Fame2.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.
49 Winchester giver eksklusiv dansk koncert på Tønder Festival 202718.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival. Koncerten finder sted onsdag den 25. august, samme dag som festivalen åbner dørene til årets udgave.
Tak for i år og endnu en festival, der skriver sig ind i historien31.8.2026 07:21:14 CEST | Pressemeddelelse
Vejret viste sig fra mange sider på Tønder Festival 2026, men over det hele strålede musikoplevelser fra allerøverste hylde og et publikum, der fyldte pladsen med musikglæde.
Uncle Lucius erstatter Shakey Graves25.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ingen nem måde at sige det på, så vi siger det, som det er: Shakey Graves har af personlige årsager aflyst hele sin Europaturné og kommer derfor heller ikke som planlagt til at spille på Tønders Open Air-scene torsdag aften.
Daniel Lanois giver intimkoncert forud for sin optræden på Tønder Festival19.8.2026 11:10:43 CEST | Pressemeddelelse
100 heldige Lanois-fans kan sikre sig billetter til en sjælden musikoplevelse med den legendariske canadiske musiker og producer – helt gratis.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum