Svindelsager mere end fordoblet på et år – men bankerne stopper over halvdelen
11.4.2024 07:05:00 CEST | Finans Danmark | Pressemeddelelse
De danske banker registrerede hele 9.127 sager om netbanksvindel i 2023. Det er over dobbelt så mange sager som året før. Men i mere end halvdelen af sagerne får bankerne heldigvis stoppet pengene i at have i de kriminelles lommer. Alligevel lykkedes det i 2023 kriminelle at stjæle 104,9 mio. kroner. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Unge, ældre og dem midt i livet. Alle kan blive ofre for netbanksvindel. I 2023 slog netbanksvindlen indtil videre rekord med 9.127 forsøg, hvor de kriminelle forsøgte at slippe afsted med over 225 mio. kroner. Bankerne fik dog bremset de kriminelle og sendt pengene tilbage til kunderne i over halvdelen af de sager. Dermed endte 3.842 sager med et tab for enten kunden eller banken på i alt 104, 9 mio. kroner. Det er stigning på ca. 8. mio. kroner i forhold til året før.
”Vi må desværre konstatere, at it-relateret økonomisk svindel er stigende i disse år. Og det gælder også netbanksvindlen. Den opstår oftest ved, at den kriminelle overtaler offeret til enten selv at overføre penge til den kriminelles konto eller til at udlevere oplysninger, så den kriminelle selv bliver i stand til det,” siger digitaliseringsdirektør i Finans Danmark Michael Busk-Jepsen.
Stor indsats for at stoppe de kriminelle
Hver dag går 500 bankansatte på arbejde for at bekæmpe digital svindel og hjælpe ofrene. Og sikkerheden hæves hele tiden i systemerne. F.eks. er sikkerhedsbarren hævet i MitID, hvor der sidste år blev indført QR-koder og andre tiltag, der har løftet sikkerheden. De enkelte banker har sat grænserne ned for hvor mange penge, man kan overføre på en gang i de såkaldte straksbetalinger, som svindlerne ofte anvender i forbindelses med overtalelsessvindel. Og der bliver hele tiden gennemført målrettede indsatser overfor særligt svindeludsatte kunder.
Finans Danmark står bag en stor kampagne under sloganet ”Sikker bank – sammen”. Her advares borgerne mod de digitale kriminelle og får gode råd til, hvordan de skal agere. Finans Danmark har også nedsat en Svindel Task Force, der er i fuld gang med en 360 graders analyse af de processer, metoder og it-systemer, der bliver anvendt af de kriminelle. Målet er at finde nye løsninger og komme et skridt foran i bekæmpelsen af den omfattende kriminalitet.
”Alle har et ansvar for at stoppe udviklingen. Derfor er det vigtigt, at alle relevante sektorer - både banker, teleselskaber, sociale medier, handelsplatforme, civilorganisationer og relevante offentlige myndigheder - står sammen og finder løsninger, så vi kan opretholde tilliden til vores digitale liv,” siger Michael Busk-Jepsen.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Huspriserne stiger i store dele af landet18.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 10 ud af 11 landsdele er huspriserne steget det seneste år. Særligt i hovedstadsområdet er priserne steget markant, mens der i Vestjylland har været faldende priser sammenlignet med for et år siden. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Investorer i danske investeringsfonde forgyldt igen i maj16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden måned i træk har der været positive afkast i stort set alle kategorier af danske investeringsfonde. Som resultat er den samlede formue investeret i danske fonde løftet til nye højder.
Antal lånetilbud falder – færre låneomlægninger driver udviklingen15.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for maj 2026.
Boligpresset breder sig til Nord- og Østsjælland10.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligmarkedet for maj 2025.
Europa mangler investeringer – bankerne er en afgørende del af løsningen9.6.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at Europas investeringsbehov er langt større end hidtil antaget - men de nuværende rammer begrænser bankernes mulighed for at bidrage nok
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum