Nyt HOFOR-anlæg får markant mere biogas ud af københavnernes spildevand
10.4.2024 11:00:00 CEST | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Københavnernes bygas indeholder CO2-neutral biogas produceret på spildevand. Et nyt anlæg, som HOFOR nu tager i brug, kan få 66 pct. mere biogas ud af den samme mængde spildevand. Det er et vigtigt skridt i retning af at udnytte det fulde biogaspotentiale i københavnernes spildevand, hvilket vil medføre, at københavnerne reelt bliver selvforsynende med gas til komfuret.

BIOFOS har i snart mange år brugt københavnernes spildevand til at producere CO2-neutral biogas. Den blander HOFOR i bygassen, hvor den erstatter fossil naturgas. Nu indvier HOFOR et testanlæg, hvor man med en spritny teknologi kan få markant mere biogas ud af spildevandet. Det bidrager til, at bygassen også i fremtiden kan være CO2-neutral og betyder, at Københavns Kommune får nemmere ved at nå sine ambitiøse klimamål.
Spildevandet bliver til biogas
Testanlægget er opført på BIOFOS’ Renseanlæg Avedøre, hvor spildevand fra det vestlige og sydlige København bliver til biogas. Det nye testanlæg er det første i Danmark, hvor biogas fra spildevand indgår i et såkaldt Power-to-Gas-anlæg. I løbet af det næste år skal anlægget gennemtestes, og går alt, som det skal, vil HOFOR til den tid beslutte at bygge et anlæg i stor skala.
”Det er grøn energi-innovation, når det er bedst. Vi bruger helt nye teknologier, så vi kan effektivisere processerne og øge mængden af biogas fra spildevandsanlæg markant. Dermed bidrager vi klart til den grønne omstilling – til gavn for klimaet, københavnerne og resten af Danmark,” siger chefen for Bygas i HOFOR, Morten Stanley.
100 pct. CO2-neutral i 2025
Den nye metode kan altså danne mere biogas fra den samme mængde spildevand. Hvis testanlægget virker, vil det betyde, at HOFOR kan sikre, at bygassen bliver 100 pct. CO2-neutral.
”Vi har aftaler om at aftage biogas fra alle de tre renseanlæg i hovedstaden. Københavnernes eget spildevand bliver således omdannet til biogas, der blandes i bygassen og sendes tilbage til københavnerne. Det er genbrug, der vil noget. Vores plan er at levere 100 pct. CO2-neutral bygas i 2025,” siger Morten Stanley.
For borgerne i hovedstaden betyder det, at de så at sige bliver selvforsynende med bygas. Det, der forsvinder, når man trækker ud på badeværelset, vender tilbage i køkkenet på et senere tidspunkt – som bygas.
FAKTA OM PROJEKTET
- Bygas i København består lige nu af 65 pct. biogas og 35 pct. naturgas.
- Testanlægget skal vise, om det er muligt at udvinde mere biogas fra spildevandet.
- Hvis bygassen kun indeholder biogas, er den 100 pct. CO2-neutral.
- HOFOR tester anlægget i løbet af det næste år.
- Hvis metoden virker, vil et nyt anlæg i fuldskala være klar i 2027.
FAKTA OM POWER-X
Power-to-X (PtX) er betegnelsen for en række teknologier, som alle tager udgangspunkt i, at strøm baseret på vedvarende energikilder - sol og vind - udnyttes til at fremstille brint. Det beskriver den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i f.eks. lastbiler, færger eller i industrien, men den kan også viderekonverteres til andre brændstoffer, i dette tilfælde til biogas.
Kontakter
Frans Rønnov
fraron@hofor.dk
27 95 21 38
Billeder

Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.500 ansatte og en årlig omsætning på over 6 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Tørke: Vi bruger meget mere vand end normalt - hjælp os med at spare, så der er nok til alle25.6.2026 16:20:06 CEST | Pressemeddelelse
Det er knastørt, og temperaturerne er høje. Derfor bruger vi ekstra meget vand i øjeblikket. Hvis vi ikke sænker forbruget nu, kan der opstå vandmangel. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer derfor nu alle sine kunder til at spare på vandet.
København vinder international pris for vandmiljø22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
København og HOFOR vinder international pris for det langsigtede arbejde med at klimasikre hovedstaden og beskytte drikkevandet. Der er især ros for byens brug af banebrydende teknologier og naturbaserede løsninger som byparker, der til daglig rummer leg og nærvær, og ved skybrud indsamler de store mængder vand.
Bag byggehegnene i Valby: Første tunnelstræk fejres med naboer18.6.2026 15:13:11 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsarbejdet med den ca. 2,5 km lange Valby Skybrudstunnel er i fuld gang. Første etape på omkring 300 meter er netop tilbagelagt med den tonstunge tunnelboremaskine i front for udgravningen. I den anledning inviterede HOFOR og Frederiksberg Forsyning områdets beboere til fælles fejring.
HOFOR flytter stor varmepumpe ind i energicentral11.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR har begyndt arbejdet med at bygge en stor varmepumpe i Nordhavn, hvor flere forsyninger bliver samlet under samme tag. Den nye varmepumpe vil blive hovedstadens næststørste, og den er en vigtig brik i HOFORs ambitioner om mere elbaseret fjernvarme i hovedstaden.
Stor varmepumpe i Nordhavn skal sætte mere strøm til fjernvarmen11.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HOFOR har begyndt arbejdet med at bygge en ny, stor varmepumpe i Nordhavn. Den er et skridt på vejen mod fremtidens fjernvarme – hvor strøm fylder mere, og biomasse fylder mindre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum