Viden og vejledning skal bremse voksende problem med norovirus, også kaldet roskildesyge
Selvom norovirus er skyld i en meget væsentlig del af de fødevarebårne sygdomsudbrud, så er der fortsat usikkerhed om håndteringen af risici blandt køkkenchefer og medarbejdere. Det viser en kontrol- og vejledningskampagne, som Fødevarestyrelsen har gennemført i restauranter, køkkener og butikker, der leverer færdiglavet mad.

Når vi bliver syge af den mad vi spiser, er norovirus, også kendt som roskildesyge, den mest almindelige årsag, og de faktiske tal viser, at kurven er opadgående. Fødevarestyrelsen har nu spurgt køkkencheferne, hvad de gør for at forebygge udbrud og styrelsen har efterfølgende været på kontrol- og vejledningskampagne i restauranter og institutionskøkkener samt hos bagere og slagtere.
- En del køkkenchefer har svaret, at de endnu ikke har indført procedurer for håndtering af norovirus, og derfor ikke har instrueret medarbejderne i, hvad de skal gøre, hvis de bliver ramt af norovirus eller roskildesyge. Det er meget uheldigt, for er man syg af norovirus, så kan man smitte længe efter at symptomerne er stoppet. Faktisk skal man være fri for symptomer mindst 48 timer, før det er sikkert at lave mad til andre, siger enhedschef Lene Mølsted Jensen, Fødevarestyrelsen.
Nogle køkkenchefer har fortalt Fødevarestyrelsen, at de er usikre på, hvor langt de må gå i spørgsmål, der drejer sig om en medarbejders sygdom og helbred.
- Når man som chef eller medarbejder fremstiller mad til andre, så er det ikke bare god stil men også en pligt, at der er åbenhed om sygdom, som smitter via fødevarer. Netop fordi en syg medarbejder kan være til fare for fødevaresikkerheden, så kan køkkenchefen spørge ind til symptomerne, hvis medarbejderen melder sig syg med dårlig mave, ligesom også medarbejderen har pligt til at oplyse chefen om et maveonde, siger Lene Mølsted Jensen.
Som led i indsatsen mod norovirus har Fødevarestyrelsen været på 829 kontrol- og vejledningsbesøg fra juni til og med november 2023. Besøgene er gennemført i køkkener, der fremstiller spiseklar mad. Kontrollerne viste, at virksomheder og medarbejdere generelt har godt styr på krav til faciliteter og krav til personlig hygiejne, men også at en del køkkenchefer skal indføre procedurer samt vejlede medarbejderne i at håndtere norovirus og andre sygdomme, der smitter via fødevarer.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarestyrelsen
Nu skal mange hunderacer tjekkes af dyrlægen inden parring3.6.2025 11:20:50 CEST | Pressemeddelelse
Nye regler skal forebygge arvelige lidelser blandt hunde og beskytte tæverne mod for tidlig parring og mange hvalpekuld.
Dansk forbud mod PFAS i pizzabakker og engangsemballage virker8.5.2025 12:06:36 CEST | Pressemeddelelse
Paptallerkener, pizzabakker og bagepapir købt i udlandet er ofte produceret med PFAS, som kan være sundhedsskadeligt. I Danmark har forhandlerne stort set fjernet problemet med PFAS i fødevarekontaktmaterialer, viser Fødevarestyrelsens kontrol.
Besætning med 10.000 kalkuner i Vesthimmerland er ramt af fugleinfluenza10.4.2025 19:33:41 CEST | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har torsdag erklæret udbrud af fugleinfluenza i Aalestrup i Vesthimmerlands kommune i en besætning med omkring 10.000 kalkuner. Allerede torsdag indleder Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen arbejdet med at aflive dyrene. Fjerkræavlere og hobbybesætninger i en radius af 10 km fra den smittede besætning i Aalestrup bliver omfattet af restriktioner.
Lille hønsebesætning i Roskilde kommune ramt af fugleinfluenza1.4.2025 17:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I Gundsømagle er en besætning med 24 høns ramt af fugleinfluenza. Alle høns bliver aflivet, og Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for alle ejere af fjerkræ inden for zonerne. Fjerkræ i hele Danmark skal fortsat være indelukket eller overdækket.
Fødevarestyrelsen har testet frugt og grønt for pesticidrester – danske produkter klarer sig bedst i analyserne17.12.2024 07:59:00 CET | Pressemeddelelse
Fødevarestyrelsen har kontrolleret ca. 2.500 fødevarer for pesticidrester. 98 procent af prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum