Danske Regioner: Bedre lægedækning for de mest syge danskere er muligt med ny patientfordeling i almen praksis
Det skal være mere attraktivt at være praktiserende læge i de områder, hvor behovet hos borgerne er størst. Det er det ofte i områderne længst væk fra de største byer, og derfor skal læger her have færre patienter for at sikre bedre forebyggelse og behandling af fx kroniske sygdomme. Omvendt bør læger med de mest raske patienter have et højere patientantal. Det mener Danske Regioner, der snart forhandler ny overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation.
Bedre lægedækning bliver et omdrejningspunkt for Danske Regioner, når forhandlingerne om en ny overenskomst med Praktiserende Lægers Organisation begynder senere i april. Her vil Danske Regioner bl.a. have fokus på, hvordan læger i yderområderne kan få mere tid til den enkelte patient. Der har patienterne ofte flere sygdomme, er ældre og har brug for mere opmærksomhed fra den praktiserende læge.
Der skal skabes en bedre balance i de praktiserende lægers vilkår på tværs af landet, og hensigten er at gøre det mere attraktivt at søge til yderområderne frem for til øvrige områder. Heino Knudsen, formand for Danske Regioners Løn og Praksisudvalg, mener, at patientantallet hos de praktiserende læger i højere grad skal tilgodese de mest syge danskere:
- Vi kan ikke være bekendt, at de danskere der har størst behov for en læge, har dårligst lægedækning. Der findes ingen snuptagsløsning, men et vigtigt skridt på vejen er en mere fair fordeling af praktiserende læger, så de mest syge danskere får bedre lægedækning, fordi de har det største behov for at blive tilset, siger han og tilføjer:
- Vi bliver nødt til at prioritere lægedækning i yderområderne og gøre det mere attraktivt at arbejde der, hvor behovet og arbejdsbyrden er størst. For det er kun rimeligt for at sikre lægerne en nogenlunde ens arbejdsbyrde i dagligdagen. En vej at gå er, at vi skruer antallet af patienter ned hos de læger, der praktiserer i områder hvor borgerne i gennemsnit er mest syge, mens læger i områder med patienter, der er yngre og mere raske, bør tage flere patienter end i dag, lyder det fra Heino Knudsen.
Større lighed for de mest syge danskere
Alle praktiserende læger skal i dag som minimum have 1.600 patienter, før der kan lukkes for tilgang, uanset befolkningens sundhedstilstand. Og der er stort set ikke forskel på den honorering, almen praksis får. Det betyder, at hvis de praktiserende læger skal have mulighed for færre patienter i visse områder, fordi patienterne generelt er ældre og mere sygdomsramte og derfor har brug for mere tid, så vil indtjeningen i de områder blive lavere end i dag.
Patientantallet i områder med ældre befolkning og stor sygdoms forekomst bør ifølge Danske Regioner være lavere end de 1.600, og hvis det for alvor skal blive attraktivt at være praktiserende læge i yderområder med de mest syge borgere, skal man som læge ikke opleve, at det bedst kan betale sig at få en klinik i de områder, hvor borgerne ikke kræver så meget af den praktiserende læge.
Derfor skal en del af de midler, regionerne vil prioritere til almen praksis gå til at sikre, at læger i yderområder ikke mister indtjening ved at have færre patienter. Målet er at sikre større lighed i sundhedsvæsenet for de mest syge danskere, fremhæver Heino Knudsen:
- Det er oplagt, at patienttallet bør indgå i vores forhandlinger, og vi mener, at der er brug for at se på honoreringen for at gøre det lige så attraktivt at være læge for dem med det største behov. Samtidig kan vi godt se for os, at en del af midlerne til almen praksis bl.a. til den demografiske udvikling kun kommer sektoren til gode i takt med, at vi lykkes med at få flere praktiserende læger ud i yderområderne, siger han og uddyber:
Med 5.000 praktiserende læger i løbet af de kommende år er det klart, at hver enkelt læge skal have færre patienter tilknyttet end kravet er i dag. Det flugter fuldstændig med, at vi ønsker, at de praktiserende læger skal være endnu mere centrale i sundhedsvæsenet end i dag. Og dermed at de får en større betydning i den samlede opgaveløsning. Men vi er nødt til at få hul på vores udfordringer med lægedækning. Og derfor giver det god mening, at vi i en periode sætter patienttallet op i nogle områder, for at vi kan skabe bedre balance i hele landet.
Udover patienttal og understøttelse af praktiserende læger i yderområder, forventer Danske Regioner, at bl.a. øget tilgængelighed og ny honorarstruktur kommer på bordet ved forhandlingerne om en ny overenskomst.
Bedre lægedækningen og styrkelse af almen praksis omtales også i Danske Regioners nye udspil om det nære sundhedsvæsen, ’I en nær fremtid’, der handler om de første skridt mod et nært sundhedsvæsen med høj, ensartet kvalitet og lige adgang.
Fakta om lægedækning og praktiserende læger
- 52 procent af de praktiserende læger havde lukket for tilgang pr. 1. januar 2024.
- Pr. 1. januar 2024 arbejdede 3.664 praktiserende læger fast i almen praksis fordelt på 3.530 lægekapaciteter. Flere læger uddannes i almen medicin i disse år, og målet er 5.000 praktiserende læger i de kommende år. Flere læger vil kunne løfte nye og andre opgaver i det nære sundhedsvæsen indenfor fx forebyggelse, kroniske sygdomme, tovholderfunktion for patienterne og øget tilgængelighed.
- Almen praksis er borgerens hyppigste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet.
- Hvis et ydernummer ikke kan besættes, kan regionen etablere en regions- eller udbudsklinik.
- Antallet af patienter per praktiserende læge fastsættes ved overenskomstforhandlingerne mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
- Praktiserende læger bør rustes til at varetage flere opgaver i fremtiden, særligt i forhold til kronikere. Det står bl.a. i Danske Regioners udspil til ’ Fremtidens almen praksis – udvikling og nye rammer’.
Kilde: Danske Regioner
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Kræftplan tegner godt - men bør følges op med både penge og forebyggelse15.1.2025 12:49:12 CET | Pressemeddelelse
Kræftområdet har gennemgået en markant udvikling i Danmark, og i dag står vi stærkt. Vi kan dog ikke læne os tilbage. Vi skal fortsætte den gode udvikling og stræbe efter endnu bedre kvalitet, mere helhedsorienterede indsatser og længere overlevelse. Derfor har Sundhedsstyrelsen netop offentliggjort sit faglige oplæg til kræftplan V, og det indeholder gode muligheder for at løfte et allerede stærkt kræftområde, mener Danske Regioner. - Oplægget er et vigtigt skridt til at styrke indsatsen på en klog måde, siger formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.
Reglerne om maksimale ventetider blev overholdt i 99,93 pct. af kræftforløbene9.1.2025 10:50:29 CET | Pressemeddelelse
I 99,93 procent af 59.924 udrednings- og behandlingsforløb på kræftområdet blev reglerne om maksimale ventetider overholdt i tredje kvartal af 2024.
Nye nøgletal skal bruges til at forbedre psykiatrien20.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er vokset med 20 procent siden 2020. Regionerne har svært ved at overholde udredningsretten. Udviklingen kræver en omstilling. Tallene understreger et stort behov for handling og investeringer, mener Danske Regioner.
Ny aftale sænker priserne på sygehusmedicin19.12.2024 13:01:50 CET | Pressemeddelelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Danske Regioner og Lægemiddelindustriforeningen har indgået en ny aftale, der lægger loft over prisen på sygehusmedicin.
Ventetider til behandling er nu som før corona13.12.2024 07:42:05 CET | Pressemeddelelse
Ventetiden til behandling i somatikken er faldet fra 40 til 38 dage. Samtidig bliver flere patienter udredt, og i 79 pct. af alle forløb blev udredningsretten overholdt i 3. kvartal 2024. Dermed er akutplanens målsætninger opfyldt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum